Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

V Æ R E L S E R

F A G E N E

I N F O R M A T I O N

S O C I A L E M E D I E R

Latest topics
Top posting users this month
Chloe
 
Azrael
 
Lavinia
 
Joy
 
Lilith
 
Ylva
 
Niklaus
 
Luca
 
Lucian
 
Christofel
 
Statistics
Der er i alt 151 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Kierran

Vores brugere har i alt skrevet 8209 indlæg in 592 subjects

Share | 
 

 Nyt bekendskab! - Dylan

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : Previous  1, 2
ForfatterBesked
Milla

avatar

Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 117

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tirs mar 15, 2016 2:09 am

Hun kunne ikke undgå at smile stort da han nævnte at det gamle Grækenland var fantastisk! Hun havde altid gere ville vide hvordan tingene var før i tiden! Hun læste ofte bøger om den gang, og elskede det virkelig at høre om det. ”Orh bare det var mig!.. Jeg ville ønske jeg var født meget før!” sagde hun med et stort smil. Hun vende sig lidt om i sengen mod hendes bogreol. Hun tog en stor tyk bog frem med gamle fortællinger i. ”da jeg var mindre, læste jeg altid i den her! Jeg opdigtede Historier, tegnede tegninger,  og lavede endda sange omkring det” grinte hun lidt. Hun smilede dog lidt flovt da hun egentlig opfattede hvad det var hun sad og sagde! Men hun følte bare hun kunne fortælle de her ting til Dylan!

Hun smilede lidt over hans bemærkning omkring mænd og kvinder ”sådan tror jeg det var i alle kulture den gang” sagde hun bare roiligt. Kvinder havde det vidst ikke så godt den gang, men derimod, så tror jeg at de havde det lidt for godt i dag! De skulle bare spille ligestillingskortet og så fik de hvad de pegede på.

Hun lyttede til hvad han fortalte. Hun så lidt på ham, og lagde hovedet lidt på skrå. Selvom det tydeligt var hårdt for ham at tale om, kunne hun ikke undgå at beundre det udtryk han havde når han talte om hans ven. Der var tydeligt så meget kærlighed  hans blik. Det var klart at dette ikke bare var en ven, men en der betød ufattelig meget for ham! og han skyldfølelse var så ufattelig tydelig.
Hun ville på en måde ønske at hun en dag fandt en hun holde så meget af.
Hun grinte lidt da han sagde at han ikke havde historie fordi han havde oplevet tingende. Hun rystede bare lidt på hovedet af ham ”nu er det ikke os alle de har været så heldige” grinte hun lidt.

Hun trak lidt på skuldrende da han spurgte hvor gammel hun troede han var ”uhm…. Det ved jeg ikke rigtig.. måske et par hundrede” sagde hun og trak lidt på skuldrende. ”Jeg kender ikke så mange udødelige væsner.. jeg ved at de kan blive gamle, men… 100 år for mig virker jo som en uendelighed…. For dig?.... er det sikkert bare som en år 10 er for mig” grinte hun lidt.  
Hun lænede sig lidt op af væggen, og så på ham. ”Det er sjovt… jeg har set dig mange gange i kunst timerne.. men… du har bare altid virket… hvordan skal jeg sige det…. Uden for min rækkevidde” sagde hun med et roligt smil.
Hun så lidt ned i den pude hun havde staget op i armene, og holde om. Hun nulrede lidt ved den. ”Jeg kan faktisk huske at en af de første timer jeg var der, der sad du og malede på et billede, og jeg var så betaget af det billede at jeg slet ikke fik malet noget selv, og læren troede at jeg slet ikke kunne finde ud af at tegne” grinte hun lidt.


//undskyld jeg ikke har svaret i lang tid, men jeg har haft en del sygdom ^^
Men nu er jeg tilbage på banen XD
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan

avatar

Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 42

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Søn nov 06, 2016 10:39 pm

Han lyttede opmærksomt da hun fandt bogen frem, hun var en af de få han havde mødt gennem tiden der helt oprigtigt holdte af historien. Det kunne han mærke på hende. Han kunne nemt forstille sig hende side med næsen dybt begravet i bogen, selv nu som voksen. Selv om at han ikke var vandt til at være sammen med folk på denne måde, ikke var vandt til at have venner, var han glad for at hun følte at hun kunne være helt ærlig over for ham, falden eller ej, han var stadig en engel, og han satte pris på ærlighed.

Måske var det derfor at han ikke havde tænkt videre over at fortælle hende om sin mørke fortid, det vat normalt ikke noget han gjorde, selv ikke hvis han havde kendt personen i flere år… “Jeg ved ikke om jeg er heldig, men gammel det er jeg” Han havde ganske vist oplevet meget men det var jo ikke alt der havde været behagligt, han havde set mange af dem han holdt kær blive gamle og dø, mens han selv forblev ung. ”Jeg har fået for vane med at omgive mig med væsner der i gennemsnit lever længere den almindelige mennesker. Det er altid hårdt for mig når de, øhh, ikke er her mere” af en eller anden grund havde han svært ved at snakke om døden, måske fordi den ikke var kommet efter ham og han var blevet en smule paranoid omkring det i årenes løb. Det hjalp heller ikke at han havde denne samtale med en forholdsvis ung person, hvorfor i alverden fandt han det så akavet? ”Det er enten det eller isolation, det sker også tit” indrømmede han, det var normalt nemmere bare at tie stille og side bagers, end at skulle skabe nye venner og på et tidspunkt håndtere smerten i tabet. ”men nok om min triste tilværelse, hvilken af disse eventyrlige fortællinger er så din favorit?” spurgte han, og var oprigtigt nysgerrig. Milla var en interessant person, og han ville gerne vide mere om hende.  

Han trak på smilebåndene da hun kom med sit, lange, svar. Han kendte heller ikke selv mange udødelige væsner, eller jo han kendte en del der kunne leve evigt, men ingen der havde fortjent titlen udødelig endnu, måske med undtagelse af én. “Sandheden er at jeg faktisk ikke ved præcis hvor gammel jeg er, så ikke en gang jeg kan svare på spørgsmålet” grinte han. ”Jeg ved at jeg er over 1000, men mere kan jeg ikke sige” han træk på skuldrene  

“Første time… Jeg kan ikke engang huske om jeg var der eller ej” grinte han “men det skal nok passe at jeg var svær at komme i kontakt med, jeg har en meget dårlig vane med at zone ud når jeg maler eller tegner” Det havde han haft siden middelalderen… ”Men jeg er da ked af at jeg distraherede dig, det var ikke min mening” grinte han, og tænkte kort over om han stadig havde det billede et eller andet sted eller om han havde malet det over…
(så kom der endelig et svar, håber det kan bruges; er lidt ude af træning XD )
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Milla

avatar

Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 117

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Man nov 14, 2016 10:56 pm

Hun kunne ikke helt lade vær med at smile over hans kommentar om at han i hvert fald var gammel, men ikke vidste om han var heldig. Hun smilede lidt ”måske sukker man bare mere efter det når ikke man selv har oplevet det” sagde han og trak lidt på skuldrende.
hendes ellers så brede smil falmede lidt da han sagde at han havde fået for vane at være i nærheden af væsner der blev gamle, da det altid tog hårdt på ham når de ikke var her mere.
Hun så lidt ned. Det forstod hun godt, hun fik ondt af ham. tænk at skulle sige farvel til så mange man holder af?
”Det… må virkelig være hårdt” sagde hun stille og så på ham. Hun forstod godt hvorfor han valgte at gøre som han gjorde. Det gjorde tingene en hel del lettere for en, at man ikke skulle bekymre sig om at se dem man elsker og holder af blive ældre og ældre, og til sidst dø.
Dog fik det også en stikkende fornemmelse frem i hendes mave. Hun ville nok ikke blive en af de personer der blev lukket ind, hun var trods alt både dødelig, OG hun levede lige så kort tid som et menneske.
Dog smed hun hurtigt den tanke fra sig. det var ikke noget hun havde lyst til at fokusere på nu.

Hun smilede lidt da han prøvede at komme væk fra det noget triste emne de havde gang i, og hun lod ham. Hun ville ikke blive hængende i det hvis han ønskede at tale om noget andet. hun så lidt ned på bogen, og smilede da han spurgte ind til hvilken der var hendes yndlings.
Hun så lidt tænksom ud, hun satte sig helt hen ved siden af ham, og begynde at bladre i bogen ”så må det være den her!” sagde hun og bladrede hen på en side ”dragernes sang” hed den.
Hun så ned på billedet af 2 drager der fløj om hinanden.

”den handler om en ung kriger der tager ud for at finde de sidste drager på jorden… trods alle mener at det kun er en myte, giver den unge kriger ikke op!.. han rejser verden rundt, indtil han møder en ung smuk kvinde, en kvinder der selv tro på dragerene… Hun fortæller ham mange ting, sagn fortællinger og sange om disse drager!. Hun tilbyder ham ly hos hende og hendes tvillingebror.. tiden går, og den unge kriger glemmer sin søgen på de sidste drager, han forelsker sig i den unge kvinde… men en nat, for fuldmånen stå højest, lære han sandheden om den smukke kvinde han var forelsket i… for da han så ud af vinduet den nat, så han de 2 tvillinger forvandlede sig til 2 kæmpe drager!.. De fløj op mod den smukke måne, og der lød en form for nynnen, et form for kald, der blev formet til en yndig melodi.. den unge kriger huskede på sin færd. Han skulle dræbe de sidste drager og befrie verden fra dem…. Men da han skulle til at sende en pil afsted mod sin elskede… kunne han ikke” Milla kunne ikke undgå at smile over fortællingen.
”I stedet, glemte han alt om din færd, han giftede sig med kvinden, og levede lykkeligt med hende, de fik børn, og levet lykkeligt, til han blev gammel og døde som en lykkelig kirger.. der havde fundet de sidste drager”
Hun grinte lidt. ”den er temmelig plader romantisk.. men jeg syntes den er smuk” sagde hun med et smil, og vende hovedet og så på ham Dog havde hun ikke regnet ud af afstanden mellem dem var langt kortere nu hvor hun sad lige ved siden af ham.
Hendes ansigt skriftede lidt farve, og blev rosa. Hun så hurtigt ned igen og rømmede sig lidt.
Dog hjalp det at han talte om noget andet ”d..det er okay… jeg klarede mig jo” grinte hun lidt da han undskylde for at hun ikke kunne koncentrere sig.
Faktisk blev hun lidt nervøs over at have en dreng på sit værelse, og så alligevel ikke. For Dylan var bare typen man slappede af i nærheden af


//undskyl det tog så lang tid Sad
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan

avatar

Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 42

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tirs nov 15, 2016 8:08 pm

Han sendte hende et trist smil og nikkede tavst da hun spurgte om det var hårdt, men var taknemlig for at hun ikke holdte fast i det triste emne, det var ikke ligefrem noget han ønskede at tale om. Det var jo ikke fordi han undgik dødelige væsner, slet ikke, han prøvede bare at sørgefor ikke at være for tæt med mange på en gang, ellers ville sorgen blive for meget for ham. Men det var sådan hans liv var nu, evigt dømt til vandre jorden med en krop der var fast frosset i en alder af 25 …  

Han lyttede opmærksomt mens hun fortalte, han studerede billedet med de to drager og levede sig ind i hendes fortælling, han kunne ikke mindes at han havde hørt den før. Han havde altid elsket historier som denne, historier der indeholdte magi og menneskets håb, nogle gange hvis han koncentrerede sig kunne han huske de historier som hans bedstemor havde fortalt ved ildstedet i hans families hytte, før han døde, den gang han stadig var menneske. Han havde ikke noget imod at der var kærlighed indblandet, eller som hun selv kaldte det at den var plader romantisk, selv en som ham selv havde vel lov til at drømme om det selv samme? Han havde ikke fundet kærligheden, hverken i hans liv som menneske eller engel. Han havde mødt døden i en ung alder på grund af en ukendt sygdom der hvervede hans landsby, ingen vidste hvor den kom fra eller hvordan den skulle behandles, og den havde taget mange liv. Og som engel havde han været så optaget af hans opgave, at han ikke så meget som havde tænkt på det, og da hans opgave mislykkedes, da kong Adrian, var han blevet så deprimeret at han og hans eneste ven havde låst sig inde på slottets bibliotek. Alt i alt havde kærlighed aldrig været hans første prioritet …

Han lagde slet ikke mærke til at hun rødmede han var alt for opslugt af billedet i bogen til at bemærke noget som helst. Men han så dog op da hun begyndte at rømme sig, først da bemærkede han at hendes ansigt var svagt rosa, farven klædte hende tænkte han kort. Han tænkte ikke videre over det, da hans koncentration blev ledt over på et andet emne. Han kunne godt lide hendes latter, han havde ikke rigtigt lagt mærke til det før, men den fik ham til at smile.  ”Det var da godt” grinede han ”Alt andet ville da også være trist”

// det er helt i orden Smile
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Milla

avatar

Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 117

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tirs jan 24, 2017 5:24 pm

Milla rejste sig med bogen i hånden for at sætte den på plads på hylden der var proppet med bøger. Hun elskede at læse! I virkeligheden var hun nok meget anderledes end de fleste på hendes alder. De fleste gik op i fest, kærester, byture, selfis, hår make-up og så videre. Men Milla gik nu mere op i bøger, kunst og andre ting af den art. Venner havde hun aldrig haft mange af, takket være familie dramaet, og de få hun havde haft talte hun ikke med fordi hendes forældre havde sendt hende væk her til.
Måske ville tingene i virkeligheden blive nemmere hvis hun kortede sine forældre af! Hvis hun nægtede at leve under deres tyranni, men gjorde hun det, havde hun intet! Hun ville ikke kunne gå på skolen, da hun ikke havde råd til det. Hun ville heller ikke kunne bo for sig selv da hun ingen penge havde. Åh der var så mange tig.

Hun så på Dylan med et roligt smil. Hun fik dog kigget hen på uret, og bed sig i læben. Det var ikke tilladt at have drenge på værelserne på dette tidspunkt, og de ville begge nok blive straffet hvis det blev opdaget. Dog havde Milla ikke lyst til at Dylan skulle gå allerede. Det var første gang hun rigtig nakkede med en efter hun var kommet her. Hun sukkede dog lidt.
”jeg vil ikke smide dig ud…. Men jeg vil heller ikke have at du får ballade” sagde hun og gned sine hænder lidt mod hinanden ”Men du får ballade hvis du bliver opdaget i at være på en piges værelse på det her tidspunkt?” sagde hun og bed sig lidt i læben.

Pokkerste regler. Nogle gange ville hun ønske at hun kunne være en regelbryder… bare en enkelt gang. Desværre var det ikke noget der lå til hende…

//sorry for længden//
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan

avatar

Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 42

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Fre feb 03, 2017 8:46 pm

Han rettede sig op og så på uret, hun havde ret, jøsses hvordan var det allerede blevet så sent? Dylan havde slet ikke registret at tiden var gået, hvilket i sig selv var besynderligt for normalt sneglede den sig af sted. ”Jo det er nok rigtigt nok.” mukkede han, han syntes ikke at det var helt fair at den regel skulle påvirke dem som bare sad og snakkede, det var jo ikke fordi de gjorde noget forkert, de var jo bare ved at lære hinanden at kende, hvad var problemet i det? Han vidste godt at mennesket nogle gange lavede mærkelige regler, men selv om at han ikke ville indrømme det, kunne han godt se at lige netop denne her, nok var meget smart. Han kunne blive ved og ved hvis du bade om hans liste over de mest basarer regler eller love som han havde søgt på gennem tiden ”Vidste du at det i Oklahoma, er ulovligt at have et sovende æsel i dit badekar efter kl. 19?” Spurgte han helt ude af sammenhæng, det var ikke altid at han kunne nå at stoppe sine tanker før de kom ud. Han så op på hende da han opdagede hvad han havde sagt ”Sorry, nogle gane kommer mine tanker bare ud, det der filter som det er meningen skal stoppe dem, virker ikke altid” grinte han, mens han rejste sig.

Han vidste ikke om det var passende, men han boede jo ikke på skolen, han havde sin egen lille lejlighed ikke langt der fra, men hvad ville hun tænke hvis han inviterede hende der hen? *Jeg ved godt at vil ikke rigtigt har snakket sammen før i dag, men hvad siger du til at tage med mig hjem, nu, her efter mørkets frembrud?* det lød skørt selv inde i hans hoved, og det sagde ikke så lidt. ”Altså jeg bor ikke her på skolen, så nej jeg ville ikke få problemer, eller det ville undre mig meget hvis jeg gjorde” han kendte ikke til reglerne på skolens kollegium, han havde ingen ide om der var et udgangs forbud eller noget i den stil…

// Sorry at jeg ikke fik svaret lidt hurtigere, har haft travlt med skolen, så har slet ikke haft tid.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Milla

avatar

Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 117

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Ons feb 08, 2017 1:45 am

hun måtte nok indrømme at udsigten til at Dylan skulle til at gå, og hun bare skulle sidde alene på værelset ikke var særlig rar. Hun ville gerne lære ham mere at kende... det kunne de selvfølgelig gøre på at andet tidspunkt. Men... det var bare så rart endeligt at have en at tale med! Og så kunne de tale om det meste.
Hun stod lidt i sine egne tanker, da hun hørte han noget spøjse udtalelse. Hun så først lidt overrasket på ham, og med et undrende blik. Men kunne dog ikke lade vær med at grine. Hun vidste at det ikke var pænt at grine af andre. Men der var virkelig noget over Dylan. Han kunne få hende til at grine med det samme. Nogle ville nok tænke mærkeligt om ham for BARE at sige sådan noget. Men Milla nød det ligefrem. Tænk hvilke indpust man normalt ikke fik fordi folk ikke ville sige det, fordi det lød dum eller ikke passede til situationen.
Hendes lyse latter stoppede lidt for at hun kunne svare ham, "nej det vidste jeg ikke.. haha... og det er helt okay!" trods hun prøvede var det bare som om at latteren ikke helt ville give slip.

Hun så på ham som han forklarede at han ikke boede på skolen. Hun smilede roligt "det må være dejligt at have sit eget" sagde hun med et smil. Hun bed sig dog lidt i læben. Det ville vel være upassende og underligt at spørge om hun måtte gå med ham? Det var jo allerede mørkt.. Og hun ville da nødig have at han tænkte hun var en eller anden tøjte der bare gik med en fyr hun næsten ikke kende hjem.
Hun skævede lidt mod ham. "når nu du bor for dig selv.... så har du vel næsten også et atelie?.... eller er det kun på skolen du maler?" Spurgte hun med et smil inden hun satte sig på sengen igen.
Hun kunne ikke rigtig beskrive det.. men hun følte lidt at Dylan var det mirakel hun havde haft brug for her på skolen! Trods de ikke kende hinanden videre. Så var han den første hun rigtig havde talt med, og for hende var det et mirakel at der var nogle der ville det, uden at det var fordi de ville udspørge hende om hendes familie.
Hun havde på fornemmelsen at hun endelig havde fundet sig en ven.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan

avatar

Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 42

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tors feb 09, 2017 10:24 pm

Han smilte da hun begyndte at grine af ham, han vidste godt at hvad han havde sagt var en ”smule” malplaceret og han havde ikke noget imod at hun grinte, han kunne godt lide hendes latter. Hendes latter var smittende og han begyndte selv at grine, *Hey, hvis du ikke kan grine af dig selv, hvem kan du så grine af?* eller noget i den stil havde en klog mand en gang sagt. Han kunne godt lide når folk ikke tog ting alt for alvorligt, det var sundt at give slip en gang imellem, noget han ikke selv var alt for god til, hvis han skulle være helt ærlig. Sådan var det vel for mange, særligt i denne tid, ingen havde rigtigt tid til at slappe af og have det sjovt.
Det har jeg, ja, hele min lejlighed er fyldt med lærreder, brugte og nye i stort set alle størrelser” smilte han. Det var ikke en overdrivelse, til alle andre end kunstnere ville hans lejlighed nok ligne et krise område, og for at være helt ærlig ville det nok også se forholdsvist slemt ud til andre kunstnere. ”Det er en lille lejlighed, og det roder lidt, men hvis man kan se forbi rodet, kan man på en måde se ind i mit hoved” han træk på skulderne, han malede hvad han følte, hvad han tænkte og hvad han gerne ville sige, men ikke kunne formulere. Når han ikke kunne udtrykke sig på andre måder, vendte han sig normalt mod en blyant og en skitse blok for at vise hvad han mente i stedet for at prøve at forklare det. Hans lejlighed var hans fristed, og det var da sket før at han skulle slæbes ud efter at han havde låst sig selv inde i flere uger af gangen, kun med fastfood som næring, men det skete kun når han var helt opslugt af et projekt. ”Hvis du gerne vil, kunne jeg jo vise dig det på et eller andet tidspunkt, jeg her sjældent travlt, så du kan i princippet bare sige til” han kluklo lidt af sig selv, måske kunne han endda nå at ”rydde” lidt op, og med det mente han at han havde tænkt sig at skubbe så meget som muligt af rodet ind/ned i diverse skabe og skuffer og håbe på at hun ikke var en af dem der gennem gik andre menneskers skuffer og skabe, det virkede hun ikke som, hun virkede alt for sød og høflig, han kunne ikke forestille sig at hun ville snuse i andres private sager.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Milla

avatar

Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 117

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tirs feb 14, 2017 10:37 pm

Det var rart at have en man kunne have det sjovt med. Og Dylan var VIRKELIG god til at få en til at have det sjovt. Normalt var hun ikke meget for at grine af andre, da hun mente det var u høfligt, og fordi hun vidste hvor ondt det gjorde når folk grinte af en. Men i dette tilfælde grinte Dylan heldigvis med. Og det var jo heller ikke en hånlig latter hun kom med, denne var nærmere en af dem man ikke kunne holde tilbage.

Et bredt smil formede sig på hendes læber da han sagde at det var hele hans lejlighed der var hans atelie."hvorfor overrasker det mig ikke?" sagde hun med et mildt smil. Det lyste jo næsten ud af ham at hele hans lejlighed ville være fyldt med tomme lærrede, fyldte lærrede, lærrede der skulle tørre, nogle der var færdige, og nogle der aldrig blev det. Hun så på ham med et næsten fisanerret blik, men prøvede dog at skjule det lidt. Han var virkelig noget for sig selv! På nogle punkter var han som en åben bog, og andre... der var hun ikke engang sukker på hun ville få noget ud af at spørge.
Men måske var det også bare fordi han havde levet så meget længere end hende... han havde set og oplevet ting som hun jo kun kunne læser om i bøgerne.. men han kunne huske dem, han kunne huske følelsen.

Hun så på ham med et stort smil, der næsten ikke kunne komme højere op da han tilbød at hun godt måtte komme og se hans malerier. "Virkelig?!... det vil jeg meget gerne!" Hun havde svært ved at få smilet til at falme igen, og hvorfor skulle hun egentlig også det? Han måtte da gerne vide at hun glædet sig til at se hans værker.
"jeg ville ønske det var mig der bare kunne fylde det hele med malerier... men det ville nok være sjovere at gøre det hvis jeg var lige så talentfuld som dig" grinte hun lidt. Og forstillede sig et øjeblik hvordan der ville se ud hvis hun fyldet dette lille rum med de mange talentløse billeder hun havde lavet gennem tiden. Nej... så var hun nok lidt bedre til det med musik.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan

avatar

Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 42

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Ons feb 15, 2017 10:10 pm

Dylan havde gennem tiden lært at han ikke skulle tage livet og alt i det for seriøst, det ville ikke give ham andet en hovedpine i det lange løb, og hvis der var en ting som han virkelig ikke kunne klare, så var det at have ondt i hovedet… For det andet var han efterhånden blevet så ”gammel” at han ikke tog sig af det længere, alle dem der havde noget at sige var oftest dem der ikke vidste hvad de snakkede om. Det var nok også derfor at han ikke havde nogle problemer med at grine af sig selv, for han kunne jo godt se hvordan nogle af det ting han sagde eller gjorde måtte virke for en der ikke var over 400 år.

Han kunne godt lide Milla. Hun var nem, på den gode måde, nem at være omkring og at snakke med. Normalt var han ikke så glad for at snakke om sig selv, han var meget lukket omkring mange dele af sit liv, særligt hans fortid, men med Milla var det anderledes, han havde det som om at han kunne stole på hende, som om at han havde kendt hende i flere år, næsten flere århundreder.  Og det var langt fra alle han havde det sådan med, han var ikke typen der bare kunne stole på alt og alle.

Han blev glad, da hun sagde at hun gerne ville se hans arbejde, han var stolt af sine værker, og han kunne godt lide at vise dem frem, han kunne tale i time vis om hvert enkelt af hans billeder, til hvem en der gad at lytte. Men det var alligevel noget andet når det var en han anså for at være en ven, det betød bare mere… Han kunne ikke forklare det, men gik ud fra at sådan var det inden for mange fag, man kunne af gode grunde være meget mere ærlig og personlig når man snakkede med en ven end en kollega, eller i Dylans tilfælde, en anmelder eller en indehaver af en kunstudstilling. Nu ved jeg jo ikke om du synes at det er for sent, eller om du er træt. Men du er mere end velkommen til komme med mig nu, hvis du altså vil han var ikke sikker på om hun havde løst på nuværende tidspunkt, hun kunne jo være udmattet for alt han vidste og hvis hun så også skulle tideligt på i morgen, kunne han godt forstå hvis hun hellere ville smutte på hovedet i seng.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Milla

avatar

Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 117

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Man feb 20, 2017 1:14 pm

Om det var fordi Dylan gjorde hende så rolig, eller hun bare ikke tænkte over at han var en fyr vidste hun ikke, men normalt ville hun nok ikke tage alene hjem til en fyr. Men Dylan var bare så behagelig at være sammen med! Man følte sig tryk, og samtidig så slappede man af. En virkelig dejlig følelse, når man normalt var meget anspændt i nærheden af andre.
Hun så dog lidt overrasket på ham da han spurgte om hun ville med nu. Hun skævede mod uret. Det var allerede ved at være sendt.. og hun burde faktisk sove. Og... så var det måske også lige våget nok at gå med en fyr hjem ved denne tid. Selvom den tanke hurtigt blev smidt ud af hovedet! Sådan en fyr var Dylan slet ikke. Han kunne ikke finde på at gøre hende noget! Aldrig! Nej hun kende ham ikke ret meget, men dette var hun sikker på. Han kom aldrig til at gøre hende fortræd, og hvis.... så i hvertfald ikke med vilje!

Hun bed sig en smule i læben som hun atter skævede med uret, men vende så bare et smilende ansigt mod ham "ja hvorfor ikke" sagde hun så med et størt smil. Hun rejste sig, og gik hen for at tage sin læderjakke på, og et halstørklæde. Det var jo ikke ligefrem varmt udenfor. Hun smilede til ham da hun havde fået sit overtøj på.
"jeg er klar" sagde hun med et smil inden hun begravede sine hænder i lommerne og fik fisket sin nøgle fram fra den ene.


//sorry for længden
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan

avatar

Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 42

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tirs feb 21, 2017 9:08 pm

Dylan sad med benene trukket op under sig, mens han ventede på at Milla skulle blive færdig, han var faktisk lidt overrasket over at hun havde sagt ja. Han tænkte ikke over hans evne, at han udstrålede en beroligende aura, det var meget sjældent at han overhovedet huskede at han havde ”evner,” da de fleste af dem var forsvundet med hans vinger, den skæbnesvangre dag for så mange år siden. 

Min lejlighed ligger i Gaia centrum, så der er et stykke vej” sagde han med et smil. Han håbede ikke at hun havde noget i mod en gåtur… De kunne godt tage metroen, men der var stadig et stykke vej, så hendes halstorklæde var nok en god ide. Selv fiskede han en jakke frem fra sin taske, den var nok lidt for tynd, og den var også lidt slidt, men han kunne godt lide den. Han brød sig ikke om store og klodsede vinter jakker, og så havde han heller ikke så nemt ved at fryse som almindelige mennesker. 

Han strakte benene ud over senge kanten og begyndte at tage sine sko på igen, nok var han en falden engel, men man havde ikke skoene på i en seng, og da slet ikke en andens som man kun lige havde mødt, det var simpelthen forkert.   

Han åbnede døren for hende ”Damerne først” sagde han og blinkede af hende. Gamle vaner var svære at slippe, ikke at han ville stoppe med at være en gentleman, men han var nødt til at stoppe med blinkerriet, det blev altid mærkeligt i længden…

//Det er helt okay, min blev heller ikke så lang, sorry
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Milla

avatar

Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 117

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Ons feb 22, 2017 1:06 am

Da rart hun var pakket godt ind, stod hun klar og så på ham. Hun smilede bare da han nævnte hvor hans lejlighed på. "Jeg har intet i mod at gå et stykke" sagde hun med et mildt smil. For hende var det at gå bare dejligt. Noget hun faktisk nød!
Dog fortrak hun at flyve, men det kunne være så anstrængende over længere afstande, plus hun kunne få dit tøj og sådan med sig. Og det ville også være ret underligt hvis hun valgte at forvandle sig til ugle og bare flyve fra Dylan. Så hendes egne to menneskelige ben blev det så.

Hun så han holde døren, og hørte hvad han sagde. Og et bredt smil formede sig efter hans blink med øjet. Han var nu noget for sig selv. "Man fik der ikke mange gentleman som dig nu om dage" grinte hun lidt, men en let drillende tone. Men dog mente hun det, det var de færreste
Mænd og fyre nu til dages der havde det mindste gentleman over sig! De troede gerne se havde, men det var ikke det samme når der var skumle bagtanker omkring det!

Mila fik låst døren efter dem, og stak med det samme hænderne i lommerne på læderjakken. Puha!... Ja måske skulle hun havde taget vinterjakke på.. men hun elskede den jer læderjakke!.
Han lod ham føre han, og gik og gemte øre sin næse de det tykke strikhalsrklæde. Hun skævede lidt til han en gang i mellem. Men sagde ikke noget. Hvad skulle hun sige?
Dog poppede der er spørgsmål op hos hende. "Har du egentlig nogle sinde udstillet nogle af dine værker?" Spurgte hun pludseligt og brød derved stilheden i den kølige nat.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan

avatar

Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 42

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Fre feb 24, 2017 7:41 pm

Han var glad for at hun ikke havde noget imod at gå det lille stykke vej for at komme til hans lejlighed. Det var jo ikke fordi de skulle gå en maraton, men det var jo heller ikke det varmeste vejr udenfor så det kunne godt føles sådan. Han havde ingen bil, det havde aldrig været nødvendigt, før han startede på denne skole, men han havde ikke fået taget sig sammen til at få taget køreprøven, der ud over havde han heller ikke pengene til en bil, lige nu. Han vidste godt at hans veninde Monique ville give ham pengene uden at blinke hvis han spurgte, men han brød sig ikke om at låne penge af folk og da slet ikke dem som han holdte af.

Han sukkede let af hendes kommentar, det var sandt at de fleste mænd havde glemt hvad det ville sige at have ordenlige manere  ”Ja, det er lidt trist, hvis du spørger mig” Et af Dylans yndlings årtier var 1920’erne; folk havde ordenlige manere, men samtidigt  vidste de også hvordan man skulle more sig, se det var tider.

Hendes spørgsmål kom lidt bag på ham ”Øhhh, på en måde. Nogle af mine, hvad kan man kalde det? ”Tidligere” værker er udstillet rundt om i verden, men jeg er bange for at de alle bære titlen ”Af Ukendt Kunstner” sagde han med et trist smil. Nogle af de værker var helt tilbage fra renæssancen, det var jo ikke fordi han bare kunne gøre krav på dem, ikke uden at afsløre at han var udødelig, og det ville være lidt svært at forklare… ”Så teknisk set ja, men samtidigt nej, jeg har ikke rigtigt udstillet under eget navn, endnu” Han var i gang med at skabe en række billeder, der forhåbentligt kunne skaffe ham ind på et lokalt kunstgalleri og så videre der fra.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Milla

avatar

Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 117

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tirs maj 16, 2017 6:37 pm

Dylan havde ret! Det var en skam at der ikke fandtes flere mænd som ham! Flere mænd der var galante nok til at holde døren for en kvinde, eller trække stolen ud for hende. Sådanne små ting der bare virkelig kunne få en pige til at føle sig værdsat! De eneste mænd der gjorde det, var for at komme i bukserne på hendes senere. Og det var trist at tingene var sådan. Hun ønskede sig ofte tilbage i tiden, ønskede at hun var født i et andet århundrede. Måske i den tid Som Dylan også havde levet i tidligere.
Selvom hun ikke mente det ondt, så kunne hun ikke lade vær med at tænke, at han ikke rigtig hørte tid her.
Og det var der vel heller ikke så meget at sige til? Altså.. han var jo fra en helt anden tid! En tid hvor tingene var meget anderledes!

Hun smilede stort da han forklarede om hans værker. Ukendt kunstner? Det var ærgerligt! Men hun forstod det måske godt lidt. Jo det var mange former for væsner her! Og mange kende til hinanden også menneskerne. Men... Det var ikke alle der ville have set pænt på det.
Hun kunne ikke skjule er smil.
"Bare det var mig!" Sagde hun stille, mens hun gik med sine hænder i lommerne på jakken. Hun så lidt op mod den allerede mørke himmel.
"Jeg ville sådan ønske jeg også kunne blive til noget med det jeg kan lidt" sagde hun roligt, og så på ham med et smil og et træk på skuldren. "Men man bliver ikke berømt sådan bare lige! Og mine forældre er imod det" forklarede hun. Er suk undslap hendes læber. "Jeg må nok bare indfinde mig med at min drøm forbliver en drøm" sagde hun lidt mens hun svang lidt i kroppen mens hun gik, lidt om om hun dansede
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan

avatar

Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 42

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tors sep 07, 2017 12:12 am

Han vidste godt at hans vaner, både de gode og mindre gode, tiltrak lidt formeget opmærksomhed, ganske enkelt fordi det ikke var normalt mere. Han havde flere gange oplevet at hans kvindelige ledsagere var blevet irriteret på ham, fordi de troede at han lagde noget skjult bag sine handlinger. Men sandheden var bare at han ikke tænkte over det, det var bare sådan han nu engang var. Og når man havde gjort noget på en bestem måde i et par hundrede år, var det ret svært at lave om på...  

Han blev både begejstret og bedrøvet på samme tid, da hun fortalte om sin drøm, det var da forfærdeligt at hun var klar til at opgive sin drøm, bare fordi hendes forældre ikke syntes om det. "Jo det kræver lidt talent, hvilket jeg har set at du har masser af, men det kræver også lidt held her og der. Hvad den ene anmelder elsker, kan den anden ikke fordrage. Så for overhovedet at få en chance skal man være heldig at finde den rigtige person til at skubbe dig i gang" Han vidste at hun kunne klare det, hvis hun bestemte sig for at gøre det. "Så er der ikke langt endnu”  De var kun nogle få gader fra hans lejlighed, og han glædede sig til at vise hende den samling han var i gang med, men samtidigt håbede han at hun ville kunne se forbi rodet, han havde ikke ligefrem forventet at få gæster. Men så igen, det var primært den “beboede” del af hans lejlighed og ikke hans atelje der var problemet. Som de gik der på gaden og kom tættere på, havde han faktisk problemer med at huske hvor slemt det stod til i stuen, men han håbede at det bare var hans hovede der drillede ham.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Milla

avatar

Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 117

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tors sep 07, 2017 12:38 am

Hun havde nu ikke noget imod at han var en gentleman. Hun var bare slet ikke vant til det. Idag var de fleste fyre nogle virkelig ubehøvlede grise! De tænkte med et sted på kroppen, og det var bestemt ikke deres hjerne. Og selv HVIS der var nogle der gjorde noget gentlemans agtigt, havde de næsten altid en bagtanke..
Men Dylan var anderledes! Han virkede slet ikke til at tænke på den slags! Han virkede derimod som en fyr man ville kunne være sammen med, uden at være bange for at han havde lumske tanker. Hun ville f.eks. heller aldrig være gået med en anden fyr hjem. Men Dylan.. han var så anderledes. Hun følte sig ikke på et eneste tidspunkt udsat, eller at hun måske var ved at rode sig ind i noget hun ikke burde.

Hun hørte hvad han sagde med hendes drøm, og smilede bare lidt. Der var det igen.. denne.. fantastiske evne til at se alle de gode ting, at være optemistisk!
Hun trak dog lidt på sulderen, og pyttede sig en smule i sit halstørklæde.
"jeg ved nu ikke... der er ikke rigtig nogle der har hørt mig synge.. og jeg er alt for genert til at gøre det foran folk" sagde hun så. Og kom ved samme sætning til at afsløre hendes drøm om at synge.
Det var ikke noget hun ellers fortalte folk, og det var ikke noget hun tænkte over at hun havde sagt.

Hun smilede da han sagde der ikke var langt endnu. "Jeg glæder mig virkelig til at se dine billeder" sagde hun med et størt smil, og et vip med hovedet til den ene side.
Hun gik roligt ved siden af ham, lagde nakken tilbage, og studerede stjernerne.
"jeg kan huske min bedstemor engang fortalte mig.. at hver stjerne repressentere et levende væsen... det er derfor at nogle tjerner går ud... og hvorfor andre tændes.." sagde hun pludselig, inden hun så på ham med et lidt akavet grin "undskyld.. nu er det vidst mig der bare siger underlige ting" grinte hun lidt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan

avatar

Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 42

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tors sep 07, 2017 1:25 am

“Kender du ordsproget, Gør hvad du elsker og penge vil følge? Alle de spændene ting i dit liv vil kræve at du tager en chance, hvis du ikke tør forsøge vil du ikke flytte dig, og tag det fra en der selv har prøvet det; du vil ærgre dig over at du ikke prøvede” Han vidste ikke hvor den dybe livs lektion kom fra, sådan helt bestemt, men det var ikke løgn hvad han sagde, hans liv fyldt med ting han ville ønske han havde gjort, men var for sent nu, på det punkt betød det at have et udødeligt liv at der desværre kom mange af dem.

Han lo lidt af hendes kommentar “Det er da godt at vi begge kan være lidt mærkelige og sige underlige ting, det gør ligesom verden lidt sjovere, synes du ikke?” Han kikkede op på stjernerne “Jeg synes nu at det giver meget god mening hvad din bedstemor sagde, jeg kan godt lide hendes tanke gang” Det var måske ikke så så logisk korrekt, men det behøvede alt i verden vel heller ikke at være for at var rigtigt? Nogen gange giver ting bare ikke helt perfekt mening, men det passer nu alligevel.

Han ledte hende ned ad en side gade der førte til døren til hans trappe opgang. Han fumlede lidt med nøglerne, låsen drillede lidt, som altid. De skulle helt op under taget, det var nok den bedste lejlighed i hele byen, hvis man da spurgte ham. Den havde en god beliggenhed og en helt fantastisk udsigt, der var en stor hjælp med inspiration til hans malerrier. Og huslejen var heller ikke alt for høj, men det var nok fordi der ikke var så mange der ledte efter små lejligheder, de fleste studerne lod til at bo på skolen. Da de endelig nåede toppen af trappen puste han lettet ud, den trappe ville blive enden på ham en dag. “Så er vi her” sagde han da han puttede nøglen i låsen og skubbede døren op.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Milla

avatar

Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 117

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tors sep 07, 2017 2:35 pm

Hun så lidt overrasket ud da han sagde at man skulle gøre det man elskede, ellers ville man ikke flytte sig. Hun lyttede til ham, og kunne ikke undgå at at smile varmt.
Hun lagde hovedet lidt på skrå "Hvordan kan det være jeg kun har kendt dig et par timer, og du giver mig allerede bedre råd end folk der har kendt mig i flere år" grinte hun lidt.
Hun grinte lidt da han sagde det var dejligt at de begge kunne komme med mærkelige kommentare. Det var nu også noget af det hun kunne lide ved ham. Alle hans underlige facts og de pludelige ting han kunne finde på at sige. Men også fordi der i -nogle af dem- var rigitg meget sandhed og visdom! Noget man kun kunne på grund af hans høje alder! Hun vidste godt at den visdom ikke kom i løbet af et enkelt kort liv som hendes.
På den ene side misundede hun ham. Hun ville gerne have nået at opleve så meget.. men det måtte også være hårdt! Det måtte være hårdt at knytte sig til nogle der blev gamle, og senere hen døde.

Hun smilede som han sagde at han kunne lide hendes bedstemors tankegang. Hun så selv lidt op "ja... hun var en fantastisk kvinde! Jeg håber på jeg en dag kan blive som hende!.. hun var altid så stærk! Fuldstændig ligeglad med hvad andre sagde og tænkte om hende!" sagde hun med et mildt suk.
Hendes bedstemor havde virkelig lært hende meget.

Hun fulgte med ham mod lejligheden, og op af trappen. Og Puha, det var da godt at hun var i god form, ellers havde hun da næsten ikke overlevet den trappe tur.
Hun grinte lidt da hun kom op "du kunne godt havde fortalt mig om de væmlige trapper, så var jeg da fløjet her op" grinte hun lidt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan

avatar

Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 42

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tors sep 07, 2017 10:14 pm

Han kluklo en lille smule da hun spurgte om hans råd “Det er meget enkelt, jeg er gammel. Meget gammel og jeg har lavet mange dumme fejl. Og siden det er dem man lærer mest af, er jeg også gået hen og blevet sindssygt klog” Det var sagt med et glimt i øjet og humor i stemmen, han håbede ikke at hun tog ham alt for seriøst, særligt ikke den sidste del.

At høre hende snakke om hendes bedstemor, var en dejlig “oplevelse” man kunne både se og høre hvormeget hun elskede hende. Men hvis hun virkelig gerne ville være som sin bedstemor, kunne hun jo starte med at lærer at synge foran andre uden at tænke over hvad de mente, men det vidste han godt var lettere sagt end gjort. Han kunne jo se på sig selv, han kunne ikke udstå at være midtpunktet, så han havde heller ikke rigtigt noget ret til at fortælle hende at det var det hun skulle gøre.

Han lo hjerteligt ad hendes kommentar “Ja det er sådan jeg holder mig i form. Og så ville det jo heller ikke være helt fair hvis du fløj her op, det kan jeg jo ligesom ikke rigtigt” Han sagde det sidste med et stort smil rettet mod hende, det var ikke noget i det, eftersom at han var vandt til at leve uden sine vinger. Men han savnede dem ret meget, særligt når han skulle bestie så mange trapper. Han ledte hende gennem døren med en arm udstrakt som tegn til at hun skulle gå først.
“Så må vi jo håbe at du kan lide billederne, så du ikke kom den lange vej forgæves” drillede han, men han håbede virkligt at hun kunne lide dem, hun var en af de første der skulle se dem, og han ville gerne høre hendes mening.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Milla

avatar

Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 117

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tors sep 07, 2017 10:51 pm

Endnu en gang fik han hende til at grine! Noget de færreste formåedt, så allerede der var han meget anderledes end andre hun kende. der var ikke mange der kunne prale af at få hende til at grine på noget tidspunkt.
Måske også fordi hun sjældent talt med andre. I hvertfald ikke lige så længe som hun havde gjordt det med ham! Hun havde jo faktisk brugt hele dagen og det meste af aftnen med ham. Hun rystede bare en smule på hovedet af ham, og smilede til ham. Det var lidt svært at forklare, men på trods af at de kun havde kendt hinanden i denne tid, var han allerede begyndt at betryde en del for hende!
måske fordi hun allerede nu følte hun kunne betro sig til ham uden at han ville dømme hende for det på nogle måde.

Hun så lidt drillende på ham da han sagde at det havde været snyd hvis hun skulle flyve op af trappen og han skulle gå. "jeg ville heller ikke havde kunne bære dit store korpus hele vejen her op" drillede hun. Mest fordi han jo på ingen måde var stor, hverkan i vægt eller som sådan muskler. Dog ville hun bestemt ikke sige noget dårligt om det. Han var en flot fyr, på sin egen.. lidt kiksede måde!

Hun fulgte med ham ind af døren, gik først som han gjorde tegn til at hun skulle. Hun vende blikket mod ham og smilede blidt da han sagde han håbede hun kunne lide dem så hun ikke var gået forgæves. "det har ikke været forgæves selv hvis jeg ikke kan lide dem,.. hvilket er en umulighed.. men jeg har jo fået lov til at se dit hjem, og bruge tid sammen med dig" sagde hun med en blid stemme. Hun stoppede i Entren for at tage sin jakke og halstørklæde af, og smide sine sko.
Hun kunne ikke undgå at smile lidt. Mhh han var vidst et rodehoved? Det gjorde hende dog ikke noget! Som kunstner skulle man være et rodehoved. Hun så på ham "vil du vise an?" spurgte hun stille, som hun holdede sine hænder bag sig.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan

avatar

Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 42

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Lør sep 09, 2017 10:17 pm

“Sig mig engang, står du og kalder mig fed, i mit eget hjem?” Sagde han med tydelig sarkasme i stemmen og hænderne i siden. Han var sikker på at det var meget tydeligt at han anstrengte sig rigtigt meget for ikke at bryde ud i latter.

Han vidste ikke rigtigt hvordan han skulle reagere på hendes kommentar, det gjorde ham klar over hvor hurtigt han faktisk havde været til at lade en fremmet ind på livet af sig. Han plejede ikke lige frem at invitere folk med sig hjem på samme dag, men han havde det anderledes med Milla. Hun var en af de få mennesker, eller væsner, han havde mødt som ikke lod til at ville have noget fra ham, hun virkede rent faktisk til at være interesseret i ham, hans fortid og historier. Gud hvor havde han delt meget med hende på kort tid, hun vidste enda at han var en falden, han havde vist hende sin ryg for himlens skyld! “Hov det må du undskylde, nu står jeg da vist og falder i staver”  Han skubbede sine tanker til siden, han kunne godt lide Milla, og han havde en følelse af at han kunne stole på hende. Han kunne jo ikke bruge evigheden på kun at have en ven, og tillid har jo altid været noget man skulle give for at modtage. “Det er den her vej”  sagde han med et oprigtigt smil og ledte hende længere ind i lejligheden til det hjørne, der langsomt men sikkert var ved at overtage hans hjem, som han brugte som studio. Der var maling på gulvet, pensler over alt og halvfærdige billeder i bunker. “Ja det er jo ikke særligt professionelt, men det er her jeg tilbringer det meste af min tid. Når jeg ikke arbejder”  han træk på skulderne, han skulle jo få penge et eller andet sted, og pt kom det altså ikke fra at sælge kunst. Han lænede sig op ad vægen “Nå hvad synes du så?”  Spurgte han mens han observerede hende på afstand.

//noget i den her stil: studie

Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Milla

avatar

Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 117

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Man sep 18, 2017 4:50 pm

Hun måtte erkende at det faktisk havde overrasket hende at han havde spurgt hende om hun ville med ham hjem. Hun var klar over at det ikke var fordi han forventede noget. Han var ikke den slags fyr. Den slags der var sød og venlig fordi han forventede at han fik en "belønning". Han var derimod en virkelig sød fyr, en der var virkelig nem og behagelig at snakke med. Noget hun bestemt ikke var vant til! Hun var ikke vant til at have nemt ved at snakke med folk, eller for den sags skyld at kunne lide at gøre det.
Hun plejede ikke rigtig at tale med andre, da det gjorde hende nervøs. Men hun følte sig slet ikke nervøs over at snakke med Dylan! Derimod slappede hun af omkring ham, noget hun aldrig havde prøvet før.
Hun smilede lidt som han sagde han var faldet i staver.
Hun fulgte med ham ind i lejligheden, og så sig om. Hun kunne godt lide det her sted. Det var hyggeligt! Og det virkede til at han brugte meget tid her. Hvilket han sikkert også gjorde. Lidt som hende selv. De havde det nok begge lige godt ved bare at være hjemme, læse, tegne og slappe af. I stedet for at farre rundt til fester og så videre.

Da de kom til hjørnet af hans lejlighed der så ud til at være hans sudie. Hendes ansigt lyste op i et smil, inden hun gik længere hen til de mange ting, så sig om. Og lignede mest af alt et barn juleaften.. eller måske nærmere et barn i en slikbutik.
Hun elskede hans hjørne, og den måde hvor hans studio var en del af hans lejlighed.
Hun studerede en del af de halvfærdige billeder med store og nysgærige øjne. Hun vende blikket mod ham da han spurgte hvad hun syntes.
Hun sende ham et varmt smil, "jeg er vild med det" erkende hun som hun atter vende sin opmærksom hed mod hans mange værker.
"du er jo helt fantastisk!.." Hun vende blikket rundt, opfangede rasten af lejligheden. Hun smilede lidt.
"hvor er her hyggeligt" sagde hun roligt og så sig mere om, selvom det var studiet der fangede mest af hendes opmærksomhed igen og igen.

// Undskyld det tog noget tid, men jeg lider en del af søvnløshed for tiden.. så derfor har jeg ikke ligeså meget overskud for tiden.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan

avatar

Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 42

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Ons sep 20, 2017 11:44 pm

Han ventede tålmodigt mens hun "snusede rundt" i det der nok var det mest private han ejede. Hans studio var en del af ham, det var som at kigge ind i hans hjerne, eller sådan kunne han i det mindste godt lide at tænke på det. Det var en smule grænse overskridende at se hende gennemgå hans ufærdige værker, de fleste af dem havde han ikke vist til nogen overhovedet, så han håbede at hun kunne lide dem. Det ville gøre ret ondt hvis den første der så et af hans nyere værker ikke kunne lide det.  

Det var en helt særlig oplevelse at se hende lyse op på den der særlige måde. Det var den der helt særlige glød som børn havde når de så noget der i deres øjne var helt fantastisk. Det var meget sjældent at han så en på hendes alder der ikke havde mistet evnen til at se verden med så megen glæde, det forsvandt oftes som man blev ældre.

Han var meget begejstret for at hun kunne lide dem, det var altid rart når andre, særligt dem der havde bare lidt forstand på og interesserede sig for emnet, kunne lide hans billeder. Hun var måske en sanger i sjælen, men de havde jo trods alt kunst sammen, så det måtte jo betyde at hun interesserede sig for det bare en lille smule. Det var fint at kunne vise ting til venner og bekendte, men når de ikke virkelig interesserede sig for kunst, var det rimeligt tydeligt. De vidste aldrig rigtigt hvad de skulle sige og det endte altid med noget alla ja den er meget fin og jeg kan godt lide den. Man kunne ligesom mærke en akavet stemning overtage rummet.

"Jeg er så glad for at du kan lide det. Jeg bliver altid så nervøs når jeg viser det til nogen"

// Det er helt i orden, jeg har selv lidt travlt med arbejde for tiden så der er intet pres. Og beklager at det blev lidt kort denne gang
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Milla

avatar

Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 117

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tirs sep 26, 2017 5:15 pm

Hun havde ikke på noget tidspunkt været i tvivl om at hans billeder ville være fantastiske, men hun havde jo aldrig kunne forudse hvor smukke de virkelig var! Hun vidste lidt om kunst. Men ikke kun fordi hendes forældre gik meget op i det, og at hun havde haft med det at gøre hele sit liv, men også fordi hun virkelig elskede kunst. Hun gik virkelig meget op i det. Og hun elskede hvordan han kunne skabe noget så smukt! han var virkelig en sand kunstner.
Hun så på ham da da han sagde at han var glad for at hun kunne lide dem. Og at han altid blev nervøs. " det har du ingen grund til! du er jo så talentfuld" sagde hun med et bredt smil, men hendes blik atter ramte de mange smukke billeder.
Hun stod lidt, inden hun vende sig mod ham igen "hvad så når de er færdige?.. skal du have dem udstillet?" spurgte hun inden hun kom lidt mere hen til ham, og lidt modvilligt forlod det ellers så fantastiske hjørne.
Han så på ham med de mørkebrune øjne, der stadig ligefrem havde en glød i sig, da hun stadig var lidt høj på det hun lige havde set.
Hun måtte erkende at hun se en del op til ham. Ikke bare var han virkelig talentfuld, og lavede virkelig vidunderlige billeder, men han var stadig bare en "normal" fyr. Han var stadig meget ydmyg. Faktisk var han slet ikke som mange andre kunstnere der både var snærpede og højtidelige omkring sig selv.
Han var måske ligefrem det stik modsatte! Han var en virkelig sød og betænksom fyr, en smule kikset men på den søde måde,
hun tog sig selv i at studere ham lidt, måske også en kende for længe. Men der var pludselig mange ting hun kom til at tænke på!
Normalt havde hun det virkelig dårligt med fyre, hun stolede slet ikke på dem, hun stolende næsten ikke engang på piger, så slet ikke på en fyr. Alligevel.. Alligevel havde hun havft ham med inde på sit væresle, hun havde tilbragt en hel dag med ham på biblioteket, og nu var hun gået med ham hjem. Hun havde forladt skolen, og nu stod hun i hans lejlighed, og skamroste ham til skyerne.
Hun måtte indrømme at han faktisk var noget særligt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan

avatar

Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 42

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tors okt 12, 2017 9:31 pm

Han kunne næsten ikke lade vær med at smile og han kunde mærke hvordan varmen bredte sig i hans kinder, han var ved at blive tomat rød i ansigtet *jamen det er jo bare fantastisk* tænkte han sarkastisk mens han bekæmpede trangen til at stikke hele hovedet ind i fryseren. Han var ikke god til at modtage opmærksomhed, han havde brugt det meste af sit efterhånden lange liv i skyggerne og han vidste ikke rigtigt hvad han skulle gøre af sig selv når han fik ros, og Milla hav ham mere end bare en smule af begge dele. Hun studerede ham og han anede ikke hvorfor eller hvad han skulle gøre og hvordan han skulle reagere

Det var jo altid en fantastisk følelse når nogen kunne lide hans arbejde, om det var hans billeder eller en der syntes at han gav en særlig god betjening på cafeen, hvor han arbejde som tjener, de gav ham begge en varm følelse inden i, men fordi han brændte for sin kunst var det selvfølgelig lidt bedre når det var hans billeder der fik ros, selv om at han lignede en tomat når det skete.

"Om de skal udstilles vil tiden vise, det er det jeg håber på, men det kræver bare at jeg finder et galleri der tror på mig og mit talent, eller hvad jeg nu skal kalde det" han brød sig ikke om at kalde det et talent, det lød så selvcentreret og det brød han sig ikke om. "Men jeg ville lyve hvis jeg sagde at det ikke er en af de fedeste ting i verden, at kunne gå ind på et anerkendt galleri og vide at det er ens egen udstilling som alle gæsterne står og måber over" det bragte minder tilbage om hans tid i Paris hvor han havde tilbragt hver aften på le louvre og overhørte gæsternes kommentere om det nyeste maleri af den mystiske ukendte kunstner der kun gik under "D". Det havde været en af hans absolutte yndling måder at bruge sin tid på. *gad hvide hvor det er nu* tænkte han om det gamle billede.
// jeg undskylder for længden, men grundet arbejde har jeg DSV ikke så meget fritid som man kunne håbe :/
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    

Tilbage til toppen Go down
 
Nyt bekendskab! - Dylan
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 2 af 2Gå til side : Previous  1, 2

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Athena indendørs :: Biblioteket-
Gå til: