Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

J O B L I S T E N

F A G E N E

I N F O R M A T I O N

Latest topics
» Show me the world~ - Emnesøgning.
Ons nov 30, 2016 10:07 pm by Rowan

» Hello little miss - Rosallina (xxx)
Ons nov 30, 2016 8:22 pm by Rosallina

» My new roome - Caleb R. XXX.
Tirs nov 29, 2016 7:24 pm by Mark Malkovi

» And now let's see if you good enough ~ Drystan
Man nov 28, 2016 9:12 pm by Niklaus

» Redhawk - reklame
Man nov 28, 2016 7:49 am by Joy

» Tja. Det er hvad der sker
Fre nov 25, 2016 12:01 pm by Rex Codex

» You again! - Niklaus/Drystan (XXX)
Tirs nov 22, 2016 7:42 am by Aira

» I'm so glad too be back... or... not really.. - Lillianna
Søn nov 20, 2016 1:06 pm by Lilianna

» dette er spændende - Micheal
Lør nov 19, 2016 8:30 pm by Jess

Top posting users this month
Statistics
Der er i alt 122 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Nathand

Vores brugere har i alt skrevet 5639 indlæg in 344 subjects

Share | 
 

 Nyt bekendskab! - Dylan

Vis foregående emne Vis næste emne Go down 
Gå til side : Previous  1, 2, 3
ForfatterBesked
Milla



Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 115

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tirs mar 15, 2016 2:09 am

Hun kunne ikke undgå at smile stort da han nævnte at det gamle Grækenland var fantastisk! Hun havde altid gere ville vide hvordan tingene var før i tiden! Hun læste ofte bøger om den gang, og elskede det virkelig at høre om det. ”Orh bare det var mig!.. Jeg ville ønske jeg var født meget før!” sagde hun med et stort smil. Hun vende sig lidt om i sengen mod hendes bogreol. Hun tog en stor tyk bog frem med gamle fortællinger i. ”da jeg var mindre, læste jeg altid i den her! Jeg opdigtede Historier, tegnede tegninger,  og lavede endda sange omkring det” grinte hun lidt. Hun smilede dog lidt flovt da hun egentlig opfattede hvad det var hun sad og sagde! Men hun følte bare hun kunne fortælle de her ting til Dylan!

Hun smilede lidt over hans bemærkning omkring mænd og kvinder ”sådan tror jeg det var i alle kulture den gang” sagde hun bare roiligt. Kvinder havde det vidst ikke så godt den gang, men derimod, så tror jeg at de havde det lidt for godt i dag! De skulle bare spille ligestillingskortet og så fik de hvad de pegede på.

Hun lyttede til hvad han fortalte. Hun så lidt på ham, og lagde hovedet lidt på skrå. Selvom det tydeligt var hårdt for ham at tale om, kunne hun ikke undgå at beundre det udtryk han havde når han talte om hans ven. Der var tydeligt så meget kærlighed  hans blik. Det var klart at dette ikke bare var en ven, men en der betød ufattelig meget for ham! og han skyldfølelse var så ufattelig tydelig.
Hun ville på en måde ønske at hun en dag fandt en hun holde så meget af.
Hun grinte lidt da han sagde at han ikke havde historie fordi han havde oplevet tingende. Hun rystede bare lidt på hovedet af ham ”nu er det ikke os alle de har været så heldige” grinte hun lidt.

Hun trak lidt på skuldrende da han spurgte hvor gammel hun troede han var ”uhm…. Det ved jeg ikke rigtig.. måske et par hundrede” sagde hun og trak lidt på skuldrende. ”Jeg kender ikke så mange udødelige væsner.. jeg ved at de kan blive gamle, men… 100 år for mig virker jo som en uendelighed…. For dig?.... er det sikkert bare som en år 10 er for mig” grinte hun lidt.  
Hun lænede sig lidt op af væggen, og så på ham. ”Det er sjovt… jeg har set dig mange gange i kunst timerne.. men… du har bare altid virket… hvordan skal jeg sige det…. Uden for min rækkevidde” sagde hun med et roligt smil.
Hun så lidt ned i den pude hun havde staget op i armene, og holde om. Hun nulrede lidt ved den. ”Jeg kan faktisk huske at en af de første timer jeg var der, der sad du og malede på et billede, og jeg var så betaget af det billede at jeg slet ikke fik malet noget selv, og læren troede at jeg slet ikke kunne finde ud af at tegne” grinte hun lidt.


//undskyld jeg ikke har svaret i lang tid, men jeg har haft en del sygdom ^^
Men nu er jeg tilbage på banen XD
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan



Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 29

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Søn nov 06, 2016 10:39 pm

Han lyttede opmærksomt da hun fandt bogen frem, hun var en af de få han havde mødt gennem tiden der helt oprigtigt holdte af historien. Det kunne han mærke på hende. Han kunne nemt forstille sig hende side med næsen dybt begravet i bogen, selv nu som voksen. Selv om at han ikke var vandt til at være sammen med folk på denne måde, ikke var vandt til at have venner, var han glad for at hun følte at hun kunne være helt ærlig over for ham, falden eller ej, han var stadig en engel, og han satte pris på ærlighed.

Måske var det derfor at han ikke havde tænkt videre over at fortælle hende om sin mørke fortid, det vat normalt ikke noget han gjorde, selv ikke hvis han havde kendt personen i flere år… “Jeg ved ikke om jeg er heldig, men gammel det er jeg” Han havde ganske vist oplevet meget men det var jo ikke alt der havde været behagligt, han havde set mange af dem han holdt kær blive gamle og dø, mens han selv forblev ung. ”Jeg har fået for vane med at omgive mig med væsner der i gennemsnit lever længere den almindelige mennesker. Det er altid hårdt for mig når de, øhh, ikke er her mere” af en eller anden grund havde han svært ved at snakke om døden, måske fordi den ikke var kommet efter ham og han var blevet en smule paranoid omkring det i årenes løb. Det hjalp heller ikke at han havde denne samtale med en forholdsvis ung person, hvorfor i alverden fandt han det så akavet? ”Det er enten det eller isolation, det sker også tit” indrømmede han, det var normalt nemmere bare at tie stille og side bagers, end at skulle skabe nye venner og på et tidspunkt håndtere smerten i tabet. ”men nok om min triste tilværelse, hvilken af disse eventyrlige fortællinger er så din favorit?” spurgte han, og var oprigtigt nysgerrig. Milla var en interessant person, og han ville gerne vide mere om hende.  

Han trak på smilebåndene da hun kom med sit, lange, svar. Han kendte heller ikke selv mange udødelige væsner, eller jo han kendte en del der kunne leve evigt, men ingen der havde fortjent titlen udødelig endnu, måske med undtagelse af én. “Sandheden er at jeg faktisk ikke ved præcis hvor gammel jeg er, så ikke en gang jeg kan svare på spørgsmålet” grinte han. ”Jeg ved at jeg er over 1000, men mere kan jeg ikke sige” han træk på skuldrene  

“Første time… Jeg kan ikke engang huske om jeg var der eller ej” grinte han “men det skal nok passe at jeg var svær at komme i kontakt med, jeg har en meget dårlig vane med at zone ud når jeg maler eller tegner” Det havde han haft siden middelalderen… ”Men jeg er da ked af at jeg distraherede dig, det var ikke min mening” grinte han, og tænkte kort over om han stadig havde det billede et eller andet sted eller om han havde malet det over…
(så kom der endelig et svar, håber det kan bruges; er lidt ude af træning XD )
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Milla



Humør : for det meste glad
Fag : Musik, Kunst, Biologi, Drama og Historie
Antal indlæg : 115

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Man nov 14, 2016 10:56 pm

Hun kunne ikke helt lade vær med at smile over hans kommentar om at han i hvert fald var gammel, men ikke vidste om han var heldig. Hun smilede lidt ”måske sukker man bare mere efter det når ikke man selv har oplevet det” sagde han og trak lidt på skuldrende.
hendes ellers så brede smil falmede lidt da han sagde at han havde fået for vane at være i nærheden af væsner der blev gamle, da det altid tog hårdt på ham når de ikke var her mere.
Hun så lidt ned. Det forstod hun godt, hun fik ondt af ham. tænk at skulle sige farvel til så mange man holder af?
”Det… må virkelig være hårdt” sagde hun stille og så på ham. Hun forstod godt hvorfor han valgte at gøre som han gjorde. Det gjorde tingene en hel del lettere for en, at man ikke skulle bekymre sig om at se dem man elsker og holder af blive ældre og ældre, og til sidst dø.
Dog fik det også en stikkende fornemmelse frem i hendes mave. Hun ville nok ikke blive en af de personer der blev lukket ind, hun var trods alt både dødelig, OG hun levede lige så kort tid som et menneske.
Dog smed hun hurtigt den tanke fra sig. det var ikke noget hun havde lyst til at fokusere på nu.

Hun smilede lidt da han prøvede at komme væk fra det noget triste emne de havde gang i, og hun lod ham. Hun ville ikke blive hængende i det hvis han ønskede at tale om noget andet. hun så lidt ned på bogen, og smilede da han spurgte ind til hvilken der var hendes yndlings.
Hun så lidt tænksom ud, hun satte sig helt hen ved siden af ham, og begynde at bladre i bogen ”så må det være den her!” sagde hun og bladrede hen på en side ”dragernes sang” hed den.
Hun så ned på billedet af 2 drager der fløj om hinanden.

”den handler om en ung kriger der tager ud for at finde de sidste drager på jorden… trods alle mener at det kun er en myte, giver den unge kriger ikke op!.. han rejser verden rundt, indtil han møder en ung smuk kvinde, en kvinder der selv tro på dragerene… Hun fortæller ham mange ting, sagn fortællinger og sange om disse drager!. Hun tilbyder ham ly hos hende og hendes tvillingebror.. tiden går, og den unge kriger glemmer sin søgen på de sidste drager, han forelsker sig i den unge kvinde… men en nat, for fuldmånen stå højest, lære han sandheden om den smukke kvinde han var forelsket i… for da han så ud af vinduet den nat, så han de 2 tvillinger forvandlede sig til 2 kæmpe drager!.. De fløj op mod den smukke måne, og der lød en form for nynnen, et form for kald, der blev formet til en yndig melodi.. den unge kriger huskede på sin færd. Han skulle dræbe de sidste drager og befrie verden fra dem…. Men da han skulle til at sende en pil afsted mod sin elskede… kunne han ikke” Milla kunne ikke undgå at smile over fortællingen.
”I stedet, glemte han alt om din færd, han giftede sig med kvinden, og levede lykkeligt med hende, de fik børn, og levet lykkeligt, til han blev gammel og døde som en lykkelig kirger.. der havde fundet de sidste drager”
Hun grinte lidt. ”den er temmelig plader romantisk.. men jeg syntes den er smuk” sagde hun med et smil, og vende hovedet og så på ham Dog havde hun ikke regnet ud af afstanden mellem dem var langt kortere nu hvor hun sad lige ved siden af ham.
Hendes ansigt skriftede lidt farve, og blev rosa. Hun så hurtigt ned igen og rømmede sig lidt.
Dog hjalp det at han talte om noget andet ”d..det er okay… jeg klarede mig jo” grinte hun lidt da han undskylde for at hun ikke kunne koncentrere sig.
Faktisk blev hun lidt nervøs over at have en dreng på sit værelse, og så alligevel ikke. For Dylan var bare typen man slappede af i nærheden af


//undskyl det tog så lang tid Sad
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Dylan



Humør : Som den romerske kejser, Marcus Aurelius, engang sagde: "NEEJ! Jeg vil ikke ud af sengen!"
Fag : Psykologi og Kunst
Antal indlæg : 29

IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Tirs nov 15, 2016 8:08 pm

Han sendte hende et trist smil og nikkede tavst da hun spurgte om det var hårdt, men var taknemlig for at hun ikke holdte fast i det triste emne, det var ikke ligefrem noget han ønskede at tale om. Det var jo ikke fordi han undgik dødelige væsner, slet ikke, han prøvede bare at sørgefor ikke at være for tæt med mange på en gang, ellers ville sorgen blive for meget for ham. Men det var sådan hans liv var nu, evigt dømt til vandre jorden med en krop der var fast frosset i en alder af 25 …  

Han lyttede opmærksomt mens hun fortalte, han studerede billedet med de to drager og levede sig ind i hendes fortælling, han kunne ikke mindes at han havde hørt den før. Han havde altid elsket historier som denne, historier der indeholdte magi og menneskets håb, nogle gange hvis han koncentrerede sig kunne han huske de historier som hans bedstemor havde fortalt ved ildstedet i hans families hytte, før han døde, den gang han stadig var menneske. Han havde ikke noget imod at der var kærlighed indblandet, eller som hun selv kaldte det at den var plader romantisk, selv en som ham selv havde vel lov til at drømme om det selv samme? Han havde ikke fundet kærligheden, hverken i hans liv som menneske eller engel. Han havde mødt døden i en ung alder på grund af en ukendt sygdom der hvervede hans landsby, ingen vidste hvor den kom fra eller hvordan den skulle behandles, og den havde taget mange liv. Og som engel havde han været så optaget af hans opgave, at han ikke så meget som havde tænkt på det, og da hans opgave mislykkedes, da kong Adrian, var han blevet så deprimeret at han og hans eneste ven havde låst sig inde på slottets bibliotek. Alt i alt havde kærlighed aldrig været hans første prioritet …

Han lagde slet ikke mærke til at hun rødmede han var alt for opslugt af billedet i bogen til at bemærke noget som helst. Men han så dog op da hun begyndte at rømme sig, først da bemærkede han at hendes ansigt var svagt rosa, farven klædte hende tænkte han kort. Han tænkte ikke videre over det, da hans koncentration blev ledt over på et andet emne. Han kunne godt lide hendes latter, han havde ikke rigtigt lagt mærke til det før, men den fik ham til at smile.  ”Det var da godt” grinede han ”Alt andet ville da også være trist”

// det er helt i orden Smile
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Nyt bekendskab! - Dylan    Today at 4:00 pm

Tilbage til toppen Go down
 
Nyt bekendskab! - Dylan
Vis foregående emne Vis næste emne Tilbage til toppen 
Side 3 af 3Gå til side : Previous  1, 2, 3

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Athena indendørs :: Biblioteket-
Gå til: