Vi er flyttet, find os her: https://athenakademiet.jcink.net/index.php?act=idx
 
ForumforsideForumforside  SøgSøg  Nyeste billederNyeste billeder  TilmeldTilmeld  Log indLog ind  
Log ind
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email

 

 Where is my heart at? (Niylah)

Go down 
Gå til side : 1, 2  Næste
ForfatterBesked
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptySøn Jul 29, 2018 6:25 pm

Tid; 19:09

Vejr; Lidt overskyet og kunne se ud til regn, men generelt solskin og varmer

Sted; Inde i et tilfældigt sted i skoven uden for Gaia og Moonlight Falls


Hans outfit; Link

Hvor lang tid havde der lige gået?! Det havde følt som timevis at de små trætte fødder havde vandret igennem skovens tætbevoksede grønne bund. Tasken som før havde vejet nærmest intet, var nu tung som en taske fyldt med mursten og skuldrende der havde holdt den nået så raskt oppe, hang nu halvt slapt ned af hans krop imens hænderne kæmpede med at holde det hele oppe i store anstrengelser.
Gerth gloede på sit kort, gloede op, gloede på sit kompass og tilbage igen på kortet imens fødderne trak hen af græsset i skovbunden. Intet virkede for ham lige nu, og han ellers så høje humør var blevet trukket igennem skovbunden og var nu begyndt at blive ret muggen.
"så hører man pludselig om den her fantastiske formskifter klan som er så hemmelig at selv normale formskifter ikke kender til den. Ingen sagde at den også ville være umulig at finde ude i en skov på denne størrelse, man burde vel kunne se bare et par få skilte eller tegn på deres tilstædeværelse" gryntede Gerth muggent imens han prøvede desperat at finde ud af hvor han i helvede var på kortet han havde taget med for en sikkerheds skyld, så han kunne finde hjem igen. Men intet virkede i denne skov og slet ikke kompasset han havde stjålet med sig, for lortet viste ikke mod nord eller noget, men bare til forskellige steder hvor den magnetiske tiltrækning var en smule stærkere end nord og gav absolut ingen hjælp til at finde ud af hvor han var.
En lysning dukkede op og med et stort suk smed han tasken i kanten af lysningen imens han selv trak sin tanktop af imens han smed sig i græsset og så op mod det skiftende vejr.
"Ikke engang nok til at genoplade batterierne ordenligt, og med tiden nu hvor solen er på vej ned... ser ud til jeg må overnatte her og finde ud i morgen" mumlede han for sig selv imens han roligt lukkede øjnene og trak vejret dybt imens han forsøgte at få noget blod til armene og benene igen. Han havde vandret i skoven siden klokken 8 om morgen for at lede efter klanen, men indtil videre havde han hverken set eller hørt noget i nærheden af en formskifter klan....

Han satte sig op med et sæt, og hans øjne forvandlede sig straks til hans reptil-røde øjne og så rundt før han lod tungen glide ud i dens reptil form og slikkede blidt om luften omkring ham, imens han havde sine øre på høj alarm. Han havde døset hen og cirka været væk i en halv time men var blevet vækket på grund af noget eller nogen havde knækket en gren i nærheden af ham.
"HVEM DER!?" råbte han ud i den nu ret dunkle skov som omkrensede ham og gav ham en smule kuldegysninger. Det var nu han burde slå sit telt op så han kunne få noget søvn og komme videre næste dag, men nu havde den her brækket pind fanget hans fulde opmærksomhed.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptySøn Jul 29, 2018 6:58 pm

Niylah's påklædning (Hun dukker op senere)
- Tøj + Sko Hun har sort tøj på Link. Hun har sorte sko på (Se første link)
- Hår + Makeup + Smykker Hendes hår er flettet sammen  Link. Hun har sit velkendte ansigtsmake-up på ud Link. Hun har også smykket mellem sine øjenbryn (et symbol på hendes magt) Link
- Accent Hun taler med en ukendt accent

Vagterne/Krigernes påklædning + Kort beskrivelse
- Gustus Han er 38, 2,10 meter høj, bred og med en dyb stemme Påklædning - Link
- Anya Hun er 25, 1,75 meter høj, lettere musculøs og med en hæs stemme Påklædning - Link. Hun har krigsmaling omkring sine øjne Link
- Ilian Han er 31, 1,83 meter høj, muskuløs og med en hæs dyb stemme Påklædning - Link. Han har krigsmaling i ansigtet Link
- Accent De taler alle med en ukendt accent
- Andet Alle har spyd og våben med sig

Skoven lå helt stille, og det eneste man kunne høre, var den fremmede der syntes at komme med adskillige eder og forbandelser. Det var næsten som sendte skovens dyr advarsler imod vagterne, der alle cikulerede omkring den ukendte mand. Alle vagter havde forskellige tidspunkter, hvor de skulle se deres territorium igennem, for her at undersøge hvorvidt der var fremmede, eller for den sags skyld folk med slemme intentioner, som var kommet nær deres territorium, enten for at skabe kaos eller dræbe deres leder. Nok havde Niylah været alfa i mange mange år, men hun havde ledt denne flok mod sikkerhed, og ofret sin egen lykke, til forskel for det af hele flokkens fremtid. Nok var hun ikke nødvendigvis Freki og Autumns biologiske datter, men hun var trænet til at være den perfekte leder, hvilket var hvad hun var blevet. Nok var hun hård imod fremmede, og det var ikke altid nemt, at få hendes tillid, men når den var givet, kæmpede hun for en.
Straks som den unge mand, syntes at falde til ro, bevægede de sig her fremad, og Ilian kom ved et uheld, til at træde på en gren, hvilket syntes at få vækket den fremmede mand op. Anya rullede med øjnene, som knægten begyndte at råbe op, og for et sekund mimede hun efter ham og Ilian gjorde an til at grine. Han nåede dog aldrig nogensinde dette, da et advarende udtrykke fra Gustus, fik dem alle til at gøre sig klar. Våben var klar og spyd var trukket frem, som de brød frem fra skoven, og her fik placeret sig rundt om den fremmede mand. Gustus trådte frem, mens Anya og Ilian holde deres våben frem imod ham, advarende og dog næsten med en udfordring om, at den fremmede skulle kæmpe imod, så de kunne vise ham hvem der var i kontrol "Chon ste Yu? en chit ste Yu doing hir?" (Who are you? And what are you doing here?) spurgte han , og det var tydeligt, at ud af de tre, så var han den i kontrol.
Anya lod sit blik glide fra den fremmede, og kort op imod Gustus, før hun så til Ilian "Oso lid in em gon Heda?" (we bring him to the commander?) spurgte hun, og Ilian gav et nik fra sig, men det var nok også omkring her, at han overvejede, at den fremmede måske ikke forstod deres sprog "he hofli nou chichplei triged" (he may not talk triged) forslog han, og Gustus rullede med øjnene "Who are you? And what are you doing here?" forsøgte han igen, denne gang i det sprog, de fleste i denne verden syntes at tale, ikke at han forstod hvorfor. Under hele den mindre samtale, havde alle været opmærksom på hvert enkel træk, som den fremmede skulle lave, og hvis han blot lavet et enkelt træk, som var anset som truende, ville de alle straks lade deres spyd, komme tættere imod ham.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptySøn Jul 29, 2018 7:57 pm

Gerth's høje alarmsensor havde hjulpet ham meget og han var derfor lidt bedre forberedt end hvis han havde vågnet op til de 3 der kom mod ham nu stod omkring ham først. Det var derfor han sad helt stille i skovskider stilling og ventede på de 3 i deres mærkelige tøj kom nærmere ham og kunne nemmere komunikere. Dog imens han havde ventet havde han også studeret dem lidt, deres mærkelige tøj, deres endnu mærkeligere ansigts maling.
Før de havde kommet frem var han begyndt på sin forvandling men efter han så at det bare var menneske skiggelser lod han skællende trille tilbage under huden og lod øjnene glide tilbage i hans normale farve og tungen blive tyk og kort igen. Kort lod han også håndryggen tøre lidt savl af mundvigen der havde gledet lidt ud efter som hans komodovaran form savlede en del, så selv under forvandlingen begynder han også at savle.
Han gloede lidt på de 3 der stod foran ham, to drenge og en pige. Han skulle lige til at tro at det var pigen der havde bukserne på af de 3 men da den ene dreng trådte frem blev han lidt forundret. Men det virkelig undrende fjæs kom først på da drengen begyndte at sige noget mærkeligt noget som lød som ren volapyk. Blikket gled hurtigt fra den ene til den anden som begyndte at snakke volapyk sproget før lederen igen snakkede til ham og denne gang på et sprog han kendte.
Et stort suk gled fra Gerths læber da det heldigvis ikke var mere simpelt end de ord lederen havde sagt og med et let smil svarede han igen på samme sprog.
"My name is Gerth L. Dragontail. I came here for the news I have heard about a Shapeshifter Clan there camped out here in the woods. And now when I see you, I wonder if its the right place to be.. cause.. weapons?... oh yeah and by the way Im a shapeshifter too, sooooo you know, claws and stuff, got it all." sagde han og håbede lidt at det måske var sådan noget de søgte lidt af hvis det var de var fra clanen han havde hørt om. Roligt rejste han sig op og kiggede lidt på lederen og så lidt på de andre 2..
"Who is the leader of the clan, if I may ask? Any one of you?" spurgte han dem så alle 3 direkte og lige ud. Han sukkede stille og med vilje havde fået hans hjerte til at banke langsomt så hans puls også ville være lav, bare hvis en af de her 3 havde en krybdyr forvandling og kunne måle puls, for skønt han måske var lidt ælde vild, nervøs og spændt, så ville han ikke lade det her første møde gå i vasken bare fordi han var lidt andspændt.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptySøn Jul 29, 2018 8:27 pm

Der var ingen af dem, som reagerede da den unge mand begyndte at forvandle sig, de levede trods alt i en flok med andre formskiftere, og var derfor vant, til at se de mærkeligste dyr. Dog betød det ikke, at de ikke var klar til at angribe, for det var i den grad, skulle hans dyriske form være til farer for dem, ville de udnytte deres utallige væben, såvel som den træning de var vokset op med. Alle krigere og vogtere, var specielt trænet fra en ung alder, og alle var specielt godkendt af Niylah selv, således hun vidste at hun havde nogle gode krigere med sig, nogle som ikke ville stikke af ved syn af første farer. Dette betød dog ikke, at alle i flokken var krigere, da der var lærer, og folk som samlede frygt og grønt indt, såvel som fandt kød som alle kunne spise. De levede et idylisk og afslappet liv sammen, uden frygten fra omverden eller for den sags skyld jægerne, der havde gjort det til deres mission, at fange, såvel som dræbe alle formskiftere.
De kiggede alle tre på hinanden, som den unge mand begyndte at snakke "You're the right place" lød det fra Anya, og dog grinede Ilian, da knægten kommenterede på våbene, som havde det ikke været naturligt for ham, at se folk rende rundt med spyd. Dog var våbene på mange måde for beskyttelse, da de trods alt var vant, til at blive forfulgt i den verden de oprindeligt var fra "None of us are Heda, but we will take you to her" forslog Ilian, og Gustus gave et nik fra sig. Han var normalt ikke typen, som talte så forfærdelig meget, mere en der betragtede og analyserede folk i stilhed "Come with us" Gustus gjorde tegn på, at den unge mand skulle følge med dem, og de begyndte langsomt at bevæge sig gennem skoven, med ham bag sig.
Et stykke ind, nåede de en port, som her blev åbnet op og straks blev de præsenteret for en lille by. Der var mest telte, og dog var der huse blandt dem. Folk gik alle underligt klædt, for hvad end der var fra det 21. århundrede ville mene. Mange børn rendte nøgne rundt, og enkelte var i deres dyreform. Der var enkelte ulve, og hunde, såvel som reptillignende væsner og heste. Generelt levede de et harmonisk liv sammen. Der var selvfølgelig også en del steder, hvor der blev lavet mad, halshukket fisk og den slags, så alle kunne få noget af spise. Dog handlede det ikke lige nu om, at skulle gå gennem hele deres område, men derimod at gå mod huset i midten, hvor Niylah befandt sig. Selve huset var omkring 5 ettager højt, og der var et bander ud, som bar deres tegn malet på. Selve tronsalen lå på første sal, og de blev her trukket op via en alternativ elevator, i den forstand at det lignede en helt normal elevator, men den blev hejst af manuelt arbejde.
Selve tronsalen var stor, og for enden kunne man finde tronen, hvorpå Niylah sad. Hun havde nogle rådgivere omkring sig, dog som de fire kom ind, blev opmærksomheden ledt til dem. Gustus, Anya og Ilion knælede alle for den unge kvinde "Heda" sagde de på samme tid, og hurtigt efter rejste de sig op igen "he ste lufa au Yu" (he was looking for you) forklarede Gustus, og de gjorde plads til, at Niylah kunne se den unge mand. Hun rejste sig fra sin trone, og på trods af ikke at være særlig høj, havde hun en dominerende aura, der skreg alfa, hvilket til tider gav hende en tilstedeværelse, der gav hende en større størrelse. Hun holde sin ene hånd op "ban op" (Leave) var det eneste hun sagde, og straks efter rejste alle i rummet sig op, og forlod dem her på alene, den eneste som forblev tilbage, foruden Gerth og Niylah selv, var D'avin, hendes rådgiver og præst. Han forblev stille i baggrunden, og holde øje med det hele "I take it you don't speake the tongue" spurgte hun, og dog var det mere en kommentar end et spørgsmål "Who are you? and what do you want?" hun hævede øjenbrynet spørgende. Hun gik med en rank ryg, og dog var der noget dyrisk over hende, som kunne hun angribe ved hvert sekund, skulle han angive en truende adfærd. Hun var med andre ord ikke en kvinde, som man fuckede med, medmindre man gerne ville dræbes.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyMan Jul 30, 2018 10:17 am

Gerths indre sukkede gevaldigt lettet over at den ene af dem sagde at han var kommet til det rette sted, så at hele hans vandretur ikke havde været forgæves og infoen ikke havde været falsk.
Han kunne mærke spændtheden boble op i hans krop da de så sagde og gjorde tegn til at han skulle følge efter dem, nu skulle han endeligt møde deres.. Heda?? Han gættede lidt på at det måtte være titlen eller navnet på deres øverste leder og derfor ham eller hende, han selv skulle snakke med, og som de gik snuppede han igen sin taske og trøje så han ikke manglede sine ting, men holde sig på sikkerhedsmessig afstand så de ikke ville blive truet eller noget af hans tilstædeværelse.
Det var meget stort for Gerth da han så muren der tårnede sig op i skovens trænge område, og en port der blev åbnet da de kom nær den, så de bare kunne gå lige ind. Selvom det uden på havde imponeret var det intet i forhold til indenfor. Det voldsomt simple og stadigvæk opfindsomme udseende på alle de forskellige huse og telte var nærmest ginialt i Gerths øjne. Men de nøgne børn var dog ret underligt måtte Gerth sande, for det var han slet ikke vant til at se, selv ikke i det gamle kvater hvor han kom fra var børn så nøgne som de var her. Men ellers syntes han at resten af befolknings påklædning var underlig men på den fede og unike måde at være klædt.
Før de kom ind til den store bygning som åbenbart skulle være stedet for denne 'Heda', trak han lige sin tanktop på igen så han ikke var helt bar over for denne leder person. Første gangs indtryk var vigtig, og det vidste Gerth også.
Skønt Gerth vidste at lederen måtte være en af personerne indenfor havde han aldrig troet at det skulle gå hen og være den yngste i rummet som de andre 3 ville knæle for og vise deres respekt. Og Gerth havde været så optaget af alt omkring ham at han ikke engang havde opdaget at de var gået ned på knæ foran den her unge dame.
Først da hun havde sendt alle ud, bortset fra en skaldet mand som så ret gammel ud, begyndte han at mærke den aura hun faktisk gav fra sig, for skønt hun var et godt hoved mindre end ham, faktisk lidt mere, så kunne han godt mærke hun havde noget der gjorde hende mere farlig end de andre.
Roligt bukkede han til hende i respekt før han begyndte på det samme sprog som de åbenbart kunne for at komunikere med omverden.
"No I don't the common tongue around here, tho it's also not a language I have ever heard before." svarede han hende før han fortsatte.
"Ny name is Gerth L. Dragontail, and tho I may seem healthy and well outside, I have always missed a real home for my kind. Cause I know nothing of shapeshifters and how we REALLY are suppost to live, cause the only place I have any knowledge about us is from books. I am here cause I want to learn how a real shapeshifter live and lift his head proud of the one who he is." sagde han og knælede derpå ned foran pigen her, som han havde set de andre gøre før. Han havde dog stadigvæk ikke nogen ide om hvordan denne leder her egentligt var, om han skulle forvente tæsk eller en hjælpende hånd, om der var plads til en ekstra eller om porten igen blev åbnet til at kyle ham ud. Alt lå i hendes hænder, og nu kunne han for første gang virkelig mærke sit hjerte banke hårdt og ærefrygtigt.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyMan Jul 30, 2018 2:01 pm

Hun hævede øjenbrynet, som han bukkede for hende, hvilket ikke just var noget, som hun så hos mange fremmede. I denne verden, syntes ganske få, at kende til de forskellige skikke, herunder at bukke for den øverst kommanderende. Så allerede dette i sig selv, syntes at få et tilfreds udtrykke frem i hendes grønne øjne. Dette i sig selv, gjorde ham måske en smule bedre, end så mange andre, af dem som kom til hende "It is our native tongue, every child was taught it, and english as the second language" forklarede hun kort, der fra hvor hun kom var det faktisk et ganske velkendt sprog, kendt blandt de fleste formskiftere, eller i hvert fald dem fra hendes flok. Dog blev mange også lært engelsk, således de kunne kommunikere med andre, og specielt krigerne og vagterne, blev lært mere end 2 sprog, således de kunne kommunikere med flere af gangen.
"You can get up now" hun lavede en tegn med sin hånd til, at det var helt okay, hvis han rejste sig op. Denne mand vidste respekt, hvilket var godt "I can help you, this is a place for Shapeshifters, of those who are alone and whish to live in peace" hun havde altid haft en mindre svaghed, for de formskiftere der ikke kendte til hvad de var, eller for den sags skyld, vidste hvad de kunne gøre "If you are in a need of place to stay, we can povide it. However, I must warn you, we are a bit old fashioned" hun hævede sit øjenbryn, og betragtede ham. Han virkede som en ung mand, med stort potentialle og det var den slags potentialle, som kunne formes og skabes til noget bedre "Always be proud of yourself, because amongst the human, you carry the gene to being something extrodenary" det trak svagt i hendes mundviger, og dog blev det aldrig til et fuldt smil.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyMan Jul 30, 2018 4:11 pm

Gerth løftede selv et lille øjenbryn da hun nævnte at det var deres hjemsprog, for noget fik ham til at tænke lidt med forskellen mellem hjemsprog og hvad de gamle formskifter talte.
Roligt rejste han sig op da hun sagde at han måtte og stod høj og stærk som han var foran hende. Han kunne lide hendes ord, og det med at der var fred lå godt til ham, det var noget han virkelig syntes meget om.. men noget i ham vidste også at fred var et ord der så nemt kunne ødelægges og for dem som var svagere. Hans blik blev lidt fjernt da tankerne kort strøg tilbage på hans egen barndom i slummen men han kom hurtigt ud af tankemyldren igen og så lederen i øjnene.
"to live in peace is a dream of mine, but I'm still far from it in my own mind. I need to be stronger.. more resiliant.. abel to defend myself even without my other single shape.. I need guidance" sagde han og bukkede hovedet for lederen.
Han kunne dog ikke lade være med at give et lille smil og var tæt på at give et lille fnis fra sig da hun nævnte at de var måske en smule gammeldags, hvor på Gerth så huskede de nøgne børn der lejede og de voksende i det mærkelige tøj.
"Well i can deffently see it on the buildings, but the clothes you people wear is not old, its out of this world, tho i wonder a bit why kids just run around butt naked" sagde han og så lidt undrende på lederen og havde et lille smil i mundvigen imens han betraktede lederen lidt. Hun var nu køn selv med det mærkelige tøj og det endu mere mærkelige makeup hun bar. Dog ville han ikke kommentere på det da det sikkert bare kunne få ham i unåde med lederen hvis det nu var religiøst eller et ledertegn at have makeup på den måde.
"Could you tell me a bit about the history of this place and its people? And where the native language of this place comes from?" spurgte han så lederen dierekte og oprigtigt nysgerrigt på hvor det hele kom fra.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyMan Jul 30, 2018 4:28 pm

Hun lagde hovedet på skrå, og betragtede ham, både som han rejste sig op, og nu stod i sin fulde højde, men også som han begyndte at snakke. At han ville lære at slå fra sig, og endda kunne beskytte sig selv, var ikke noget nyt for hende, hun havde hørt mange som havde disse ønsker "Everyone who wants to fight, is taught the ways of the warrior, so they may honor the pack, and even fight in the conclaves" hvet år holde de en stor kamp, hvor forskellige folk kunne kæmpe imod hinanden, for til sidst at havne op med én enkel vinder. Selv havde hun været den yngste til at deltage i disse kampe, og hun var en af de få, til at vinde op til flere gange "If you want to be taught how to fight, it will be granted, however, we seek strength above everything else" pointerede hun, hendes forældre havde endda i en ung alder, lært hende at en sand kriger, aldrig viste svaghed, og når først man var i krig, sørgede man ikke de døde, før hele krigen var ovre.
Hun hævede let øjenbrynet, som han kommenterede på de nøgne børn "we all shift when we want, and more often it's easier just to remain naked. Where I come from, it's more normal than what it appears here" egentlig var det ikke unormalt hvor hun var fra, at folk rendte rundt nøgen, de fleste gange var det fordi, de så ofte var i deres dyriske form, at man næsten aldrig rigtig lagde mærke til det. Det var blevet så naturligt, som det at trække vejret, eller spise mad. Som han spurgte indtil historien om stedet, dets folk og mere specifikt også sproget, trak det svagt i hendes mundviger, og man ville se antydningen til et smil, dog skulle man se godt efter "We are originally from a different and more barbaric place, in which hunters had slaughtered and captured our kind. For mange thousands of years ago, a woman who saw her parents killed, brought together many Shapeshifters, and created a pack of those" Alle havde hørt historien om flokkens oprindelse, hvordan formskifterne alle var jagtet, og dræbt udelukkende fordi de var anderledes "Our native language, was the language of the first Heda, and therefore become our native tongue, as to celebrate and honor her" hun så kort væk, før hun igen så imod ham "While we seek to liberate and protect shapeshifters, we also want to make them into warriors, who can protect themself, but also the lives of the pack"
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyMan Jul 30, 2018 4:58 pm

Han lyttede roligt til hende og smilet på hans læber blev blot større og hans øjne strålede mere og mere af spænding og glæde ved at være der.
"Well a fighter I am, but killing.. never while being conscious" sagde han og hentyde til at han ikke var bange af sig, og slet ikke får at både give eller få nogle tæsk på lampen, men at dræbe var ham ikke hundrede procent bekendt.
Han begyndte dog at grine lidt da hun sagde at det var helt naturligt for dem at nogle gange rende rundt nøgne og han måtte hoste lidt for at stoppe sig selv i at bryde alt for meget ud i et grineflip.
"I must have you escuse my bad maners, but where i came from, nakedness ether ment that you were robed or pranked, so its just new for me to hear about nakedness being a kind of normal wear, if you can follow me, and where I live right now, nakedness is only in baths or companied by the oppersit genger" sagde han og håbede hun forstod lidt hvorfor han ikke kunne lade være med at syntes at deres situation var lidt sjov i hans øjne.
"Tho is not anything I am embaressed about, I can be naked too without shame, but only because as a kid i rarely had much clothes at all, so warm summer days was naked days, and cold winter nights was where all the clothes were on me" sagde han og smilede til lederen.
"But! if I am to enroll here, what do I need to do and what do I need to have finished in my current situation." spurgte han hende så og var klar til at tage mentale notater så han kunne starte så tidligt som muligt, for han var fast besluttet på det her, der var ingen der skulle sige at han ikke måtte eller skulle gøre det her, han var urokkelig i hans beslutning.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyMan Jul 30, 2018 5:16 pm

Hun forstod ham godt, det var ikke nemt, at dræbe og det var helt klart noget, at hun håbede mange ikke skulle gøre "You don't have to kill, while we honor warriors, we don't necessarily make killers, of course, we are a hunted species, and sometimes we are forced to do things, we may not all like" selv havde hun begået sit først mord, da hun var omkring de 13-14 år gammel, efter hun havde opdaget sin første store kærlighed, være hende utro. Hun kunne huske hvordan hun havde været ude af kontrol, og hvordan den blodtørstige side af hende, tog al kontrollen fra hende. Hun hævede øjenbrynet, som han begyndte at grine, mest af alt fordi hun ikke kunne se det sjove i hvad hun havde sagt. I sidste ende var der det partiske, for når man skiftede så ofte som de gjorde, ville man trods alt ødelægge sit tøj, hvis man hele tiden skulle tage nyt tøj på, hver gang man blev menneske igen. De havde heller ikke de bedste resourcer, specielt når det kom til tøj, og på trods af de havde fået meget gennem portallen, var de heller ikke rige. Det måske også på grund af dette, hun ikke rigtig kommenterede på hans ord, og derudover var der nogle af de ting han sagde, som hun ikke forstod hvad betød.
"it's not about shame, but rather why destroy so much clothes, if you shift 4-5 a day" pointerede hun dog til sidst. Egentlig var alle i lejren rent åbne, og de var ikke bange for at være nøgne, desuden var mange af dem også i kontakt, med sit indre dyr, og reagerede oftest fra instinkt. Der formede sig et mindre smil på hendes læber, som han gav udtryk for at være en del af flokken "You will be trained by a warrior, and when that person sees you fit and ready for the ascension, you will go through the ritual, and after that you will become a member" hun vendte sit blik imod D'avin, og han gav et nik fra sig, som om han godkendte hvad hun sagde "He will be the one, who will grant you ascension to our pack" forklarede hun, før hun igen vendte sin opmærksomhed tilbage til Gerth "But for now, how about we find you a place to stay, and then we can talk preparation for your training" forslog hun, samtidig med at hun samlede sine hænder bag ryggen.

//uhh fik en ide til noget mellem dem senere, hvor han måske er påbegyndt sin træning, og han har brug for at køle af, så han smutter hen til en sø tæt ved. Efter at havde badet lidt, ser han en gigantisk ulv komme imod ham, og den forvandler sig til sidst til Niylah Very Happy
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyTirs Jul 31, 2018 1:02 pm

Han stod lidt og funderede over det hun sagde, og det virkede nu fornuftigt nok at hvis man absolut skulle forvandle sig så mange gange om dagen var normalt tøj nok i vejen. Men igen, at gå rundt nøgen virkede stadigvæk underligt og ret blottet i hans hoved, nok fordi han ikke var så vildt opvokset som dem. Han håbede selv lidt på at han ikke ville være nøgen så lang tid af gangen under hans træning, altså selvfølgelig var det uungåeligt hvis han var forvandlet, men han håbede at han som menneskeskiggelse ikke behøvede at være uden tøj. I hvert fald ikke rundt om underlivet, det var pinligt nok at rende rundt i speedos.
Gerth nikkede kort til manden som skulle stå for hans forfremmelse og måtte nok indrømme lidt for sig selv at han var lidt mistænksom på manden, han så lidt skummel ud, men det var nok fordi han så lidt barsk ud med det skaldede hoved.
Han nikkede dog hurtigt til lederen da hun sagde at de først skulle finde ham et sted at holde til før de skulle diskutere hans træning og trak sin taske godt op på sine skuldre, da den var gledet en smule ned efter at han havde stået der i noget tid nu, og tasken var stadigvæk tung af helvede til. Men nu var det som om han havde fået fornyet sin energi, hun gjorde ham spændt på hans fremtid, og fremtiden her i klanen.
"Show the way my leader, and i will follow where ever you go" sagde han med et stort smil og rettede sig helt op og slog brystet ud.
Dette var hvad han havde ventet på i så mange år, fra slummen hvor hans far dræbte hans mor og han dræbte sin far, til at blive sende først til menneske familier, og hans gener der var på vildspring og derfor svært at styrre. Så første gang han forvandlede sig foran sin første menneske familie, havde de forladt huset og dernæst forladt landet på en og samme dag. Og efter det, var det ikke blevet meget bedre, familie efter familie der ikke kunne klare hans teenage hormoner og de dyriske hormoner.
Og ikke engang på akademiet havde han været til at styrre, med hans upassende opførsel og hans upassende venner, alt i en dårlig og ond spiral, der med garanti havde ført til at der ikke havde været en fremtid for ham på lovens side, måske ikke engang på de levendes side. For upassede formskifter som ham plejede ikke at klare sig synderlig godt, og alt for tit var misforstået.
Men ikke her, her var ingen misforstået, for alle vidste hvad de var, og alle vidste hvem hinanden var. Her var ingen bange for hinanden, om det var menneskeform eller dyrerform, nej her var alle i samme bane.
Det var den bedste følelse han havde haft hele sit liv, for her ville han ikke blive misforstået eller kigget på som om han var en freak, eller blive udnyttet på grund af hans form.
Her kunne han endeligt folde sit sind og hjerte ud, og være den han altid havde skullet være fra starten af før slummen havde ødelagt det meste i ham.

//Helt klar på den ide!!!! også ku han selv forvandle sig i ren forsvar XD
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyTirs Jul 31, 2018 4:14 pm

Det var ganske sødt, så ivrig han var for at være en del af deres flok, hvilket vel også gav hende et indtryk om, at han måtte havde været omringet af mange mennesker. De fleste mennesker fostod ikke, hvad en formskifter gik gennem, eller hvad de går gennem på daglig basis. For mange mennesker var formskiftere, en form for race som skulle udrydes, måske fordi de i sidste ende var et tegn på evolutionen, en udvikling der gav disse folk en unik evne, til at forvandle sig til et eller flere dyr. Hun gav dog et nik fra sig, som han sagde hun skulle lede an, og hun fulgte ham her hen til elevatoren. Selve bygningen, som de befandt sig i, havde eksisteret før de kom til denne verden, men havde været ligeså efterladt, som den del skov de nu levede i. Alt dette kunne selvfølgelig ses på væggende, men også dørene, og den elevator som de tog i brug, dog siden den var ødelagt, havde de lavet vise ændringer på dem.
Som de gik rundt blandt folk, var der mange som enten bukkede ærefyldt for hende, eller her med respekt kaldte hende Heda. Der var også mange børn der legede med hinanden, og en del små ulveunger, ræveunger eller hvalpe, som løb rundt omkring hinanden. Generelt var det tydeligt, dette var et sted for formskiftere, hvor de kunne leve i fred, og generelt være væk fra det kaos, af jægerne. Enkelte steder, kunne man se ind i teltene, hvor man her opdagede små børn, som enten blev lært deres modersmål eller engelsk, således de ville kunne tale med andre. Dette betød dog ikke, at mange af børnene, faktisk snakkede godt engelsk, da de fleste af de små, foretrak deres modersmål. Et stykke længere nede, kunne man se en træningsbane, hvor adskillige krigere trænede hinanden "They are getting ready for the conclave, its a game we hold each year, to find the best warrior" forklarede hun som de gik forbi "The training is manly physical, but at the same time, you can train your connection to your animal, get more control over the transformations" det var ikke nødendigvis hende, som skulle stå for det, måske hun ville sætte Indra til det.
Som de nåede frem til et telt, stoppede hun op og her vendte sig imod ham "This will be your home, at least for now. It's the plac for the young ones at your age, who is still going through the training" nåede hun at forklarer, inden hun trådte indenfor. Selve teltet var ganske stort, og der var godt vel 7 senge, hvor i 1 af dem var frie. Der var en hel del derinde, nok mest fordi de havde venner på besøg, således der var nogen at snakke med. De fleste var mænd, og dog var der også nogle kvinder. Alle var iklædt det samme tøj, som dem i resten af lejren. De fleste havde også ansigtsmaling, og op til øjeblikket hvor de opdagede Niylah, talte de alle deres modersmål med hinanden "This is Gerth, he will be staying here, as he starts his training" hun valgte at snakke engelsk, således han ville kunne forstå hende. Nogle kiggede på ham med et smil, og resten med undrende eller forvirrende blikke.

//Det er jeg glad for at høre Very Happy
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyTirs Jul 31, 2018 8:06 pm

Gerth fulgte fredeligt efter lederen og var meget spændt på at se mere end det han bare havde set nu, for det havde været en ret direkte tur til hendes 'slot', så han ikke havde set alt for meget.
Så som de gik igennem byen her var der voldsomt mange nye indtryk og sanser der snurrede rundt om hans hoved og hans næse, ting som han slet ikke havde duftet før nu, ting som han slet ikke havde set før, og flere gange måtte han se væk med lidt røde kinder af de nøgne menneske skiggelser.
Han havde aldrig oplevet sådan et frit sted som her, alt var uden fløjeshandsker og der var ikke lagt fingre imellem noget som helst. Alt var som et utopia i Gerths øjne, og følelsen blev kun stærkere i brystet på ham da han så træningsbanen og det føltes som om hele hans liv falde på plads, det var her han hørte til nu..
Gerth hørte kun halvt efter som lederen snakkede imens hans øjne gloede nysgerrigt rundt på alt der var til at de stoppede foran det store telt. Det mindrede ham lidt om et militær telt hvor folk boede i, og derfor undrede det ham ikke synderlig meget da hun sagde at det også var her han skulle bo fra nu af og til at han blev opgraderet i rang.
Han luntede direkte ind efter hende og gloede lidt på de lidt små senge også på alle dem som var der inde. Først troede han kort at de alle boede der og man så lå i klump sammen på sengene, men tanken blev hurtigt skubbet væk da det lød bare tosset i hans hoved, og ret grænseoverskridende på første dag at skulle ligge i seng med vildt fremmede formskifter.
Gerth bukkede hurtigt da lederen pressenterede ham og så på dem alle.
"I hope you all will take good care of me, and teach me the ways of this place, cause I just came some time ago. I've been lost in the world and now hope I can learn how to be a real Shapeshifter" kom han efter lederens pressentation og rettede sig op. Han kunne se der var en seng som de ikke stod ved, og gættede på det var en som så var ledig og derfor var Gerths nu. Han spurgte nu ikke og ville gerne vise som sin første handling at han kunne være beslutsom og derfor gik direkte over til sengen og smed sin taske oven på den. Han gav et stort suk fra sig da den endeligt blev taget af hans skuldre og han havde tydelige røde og lillae streger hvor stropperne havde været fra tasken, skønt de havde lagt ud over hans tanktop.
Han vendte sig rundt mod de andre og smilede lidt akavet til dem imens han rejste sin hånd i et 'hej'.
"As she said my name is Gerth, I'm 20, and I don't know the native language of this place, so please help me learn it" sagde han og bukkede igen for dem før han ligsom lod dem tage over, for de havde ikke sagt noget som helst efter at lederen havde talt og han kunne derfor ikke rigtig tyde om de var glade for at få en mere eller om han skulle regne med at få en meget hård start i den her clan.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyTirs Jul 31, 2018 11:46 pm

Blandt de mange som betragtede den fremmede, var der Ontari. Hun var omkring 1,78, og som de andre der boede i dette telt, var hun en kriger i træning. Alle håbede på at kunne få det mærke, som ville gøre dem blandt de stærkeste. De fleste af dem var trods alt vokset op med ideen om, at de skulle fremvise styrke overalt, specielt hvis de ville være som alle andre krigere, der beskyttede lejren og resten af flokken. Hun var en af de få, som ikke så på ham, med et udtryk af undren, som forstod de ikke hvad pokker han lavede der, snarer var hun blandt dem, som så imod ham med et neutralt udtrykke. Hun var nysgerrig for at se, præcis hvad denne unge mand kunne gøre, da langt de fleste der var til stede, var vokset op med daglig træning, og var selvfølgelig fra en helt anden verden, hvor tingene ikke altid var helt nemme.
Få gav et mindre grin, som han bukkede for dem, dog blev der helt stille sekundet Niylah så imod dem. De fleste havde respekt for hende, men der var også de få, som besad en smule frygt imod deres leder. Hun var langt ældre end de fleste, og havde oplevet så mange ting, at de fleste nærmest gættede sig til hendes historie, da hun selvfølgelig ikke bare fortalte den til alle. Ontari rejste sig let fra sengen, hvorpå hun bevægede sig imod den fremmede "I'm Ontari, and I guess welcome to the pack, don't mind the rest of them, most of them are stupid" hun klukkede for sig selv, og rakte tunge af de andre "It's going to interesting, you know seing what you can do stranger" ligesom alle de andre, syntes hun at tale med en ukendt accent, hvilket nok kom af, at alle der boede i lejren, ikke var vokset op med det engelske sprog, som deres modersmål, og det nok først var som de blev ældre, at engelsk blev en del af deres hverdag. Niylah betragtede de to snakke sammen, og hun lagde en hånd imod Gerth's skulder "If you need me, just ask some of the guards, and I will come" hun gjorde an til at ville forlade teltet, dog skulle han bruge hende, ville hun blive og hjælpe.

//han bliver ikke opgraderet i rang, men hans "ascension" er et ritual der bliver udført og efter dette, vil han blive et med flokken Wink
Derudover så bor der 7 i teltet (2 piger og resten drenge), de resterende der er, er kun gæster Smile
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyOns Aug 01, 2018 10:55 am

Gerth så på de forskellige unge der stod og gloede på ham. De fleste havde et meget undrende og distancseret blik på ham, hvilket han nok måtte havde set komme, siden at han var den nye, og siden at han havde underligt tøj på i forhold til dem. Men han lagde også mærke til hvordan lederen havde så meget respekt at hun ikke engang behøvede at sige noget, for at få de unge til at klappe i.
Han blev dog lidt overrasket da en af pigerne faktisk rejste sig og gik over til ham og pressenterede sig selv.
"Nice too meet you Ontari, I hope we can get along just fine" sagde han og gloede lidt over på de andre som så ud til at de skulle til at protestere men fik hurtigt lukket munden igen.
"Well about that... I can't wait to show you all my powers" sagde han og smilede stort imens han roligt rullede lidt med skuldrende, for at lige tjekke om han var ok igen, især efter alt den tid med taske på sig. Hun så nu spændende nok ud hende Ontari, sådan lidt eksotisk i forhold til de andre. Men Gerth blev hylet lidt ud af sin nye tankemyller da lederen lagde hånd mod hans skulder.
"I will, but first, when do I start proving myself? I'm kinda pumped to get to 'know' the others better" sagde han og havde en meget selvsikker udtalelse i hans ord, og derfor håbede lidt på at han kunne provokere dem lidt til at personligt tage ham ud til træning så han også kunne vise dem lidt, så de ikke ville tro at han bare var en storby's snot som ikke havde noget som helst i sig.
Han gloede lidt rundt på de andre for at se om hans provokation havde hjulpet, eller om de var så ligeglade med ham at de bare børstede det af sig selv. Dog vidste han hvor let han selv var til at blive provokeret, og det var i hvert fald ikke menneskegenerne der følte sig provokeret, det var det dyriske i ham, som altid blev provokeret hvis nogen satte spørgsmålstegn ved hans dominans og styrke.

//I know, det var egentligt også det jeg mente XD
hvordan ser de forskellige så ud, ud over Gerth selv? XD
Nu beskrev jeg kun lige Ontari som eksotisk XD
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyOns Aug 01, 2018 12:51 pm

De andre betragtede ham nøje, i takt med at Ontari gik tættere på, specielt mændende, syntes at betragte dem med en dyrisk interesse. Der var vel altid en nysgerrighed i folk, når der kom nye folk til, specielt en de aldrig havde mødt før, eller en af et sted, som de endnu ikke kendte til. På trods af at flokken, havde hørt til i denne verden siden 2015, var der ganske få, som faktisk kendte til omverden. Alt nyt kunne vel også være skræmmende, specielt set ud fra den verden de oprindeligt var fra, hvor død og kaos var så meget en del af hverdagen, som det at trække vejret. Ontari klukkede over hans ord, hun vidste ikke hvad det var med ham, men han virkede frisk af sjæl, men det var vel også fordi, han netop var kommet til flokken, og slet ikke kendte til deres historie, eller hvad mange var tvunget til at gøre. De andre grinede også, som han gav udtryk, for at ville vise sine evner, mange af dem glædede sig også til at vise, præcis hvordan træningen fungerede dette sted.
Niylah stoppede op, og vendte sig imod ham, som han snakkede til hende "Training begins tommorow at dawn, so you better be ready, if you want to show you powers and what you can do" med dette forsvandt hun ud af teltet, og imod sin tronsal. Hun var en leder, så hun var egentlig altid på arbejde, og skulle altid finde ud af, hvad der skulle gøres og hvem der skulle snakkes med, hvilke aftaler der skulle laves. Hun overvejede også at få kontaktet Tatia, så de kunne snakke videre om deres alliance. Tilbage i teltet, var de nu alle efterladt tilbage. Der var to unge drenge, som mest af alt holdte sig for sig selv, en enkel gæst ved navn Ankara, som fungerede som en healer. Derudover kunne man finde Emori, som sammen med Ontari, var de eneste kvinder i dette telt, og resten var ældre mænd, med den ene værende i starten af tyverne og den anden i slutningen af dem "Are you really from this weird place?" spurgte Aiden forsøgende, han var ligesom Nyko ekstremt fascineret af denne verden, specielt fordi den var så meget anderledes, fra den de alle var voket op i.

//Selvfølgelig Smile
De som bor der:
Ontari Udseende - 21 år gammel og 1,78 meter høj.
Otan Udseende - 23 år gammel og 1,84 meter høj
Emori Udseende - 20 år gammel og 1,75 meter høj
Jenovara Udseende - 28 år gammel og 1,86 meter høj
Aidan Udseende - 15 år gammel og 1,78 meter høj
Nyko Udseende - 15 år gammel og 1,80 meter høj

Gæst:
Ankara Udseende - 19 år gammel og 1,68 meter høj

Spørgsmålet er nu, skal vi springe videre til træningen, fortsætte denne scene ud eller springe videre til der hvor Niylah og Gerth mødes ved søen? Very Happy
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyOns Aug 01, 2018 4:52 pm

Gerth gav et lidt skævt smil da hun sagde at det først var ved dagry at træningen startede ved, så han måtte lige vente et par timer før det ville ske. Men så var der jo også andre ting som kunne gøres, så som at gøre sig klar til i morgen, og pakke alle sine ejendele ud. Han lynede op i sin taske og trak en flaske ud med noget vand blandet med noget saft, så det smagte lidt bedre og havde en dejlig forfriskende følelse igennem halsen og den ømme krop. Han vendte dog hovedet hurtigt mod den unge dreng der pludselig spurgte ham om noget, imens han havde flasken i munden og havde taget en ordenlig slurk. Så efter en god slurk og et gisp smilede han endeligt til Aiden.
"That I cannot get out of, but where I come from, tree's are a rare sight, except if you go to a park or something like that. Where I come from there are long roads and tall houses and the sky is dirty" sagde han og huskede tilbage til slummen hvor han havde startet sit liv. Det havde vist også kun været en sund ting at komme ud der fra, især når det galte renlighed og livskvalitet, og især som en lille dreng der var i voksealderen. Tilgængel havde han også et imunforsvar der holdte ham sund og rask fra nærmest alt, for han var aldrig syg.
Han rettede dernæst sin opmærksomhed til dem alle med et undrende blik.
"Are you all from here or some of you also from elsewere?" spurgte han dem så, bare for at være sikker på at ikke alle var fra den her by men også ude fra, fra hans verden.
Men ikke fordi det var alt for sent, men så kunne han godt hører at der blev råbt lidt udenfor, og folk begyndte at gå hjem af. Han tænkte også lidt på at hvis de skulle være friske til i morgen, så var det vel også på tide at de kom i seng så de i det mindste kunne få noget søvn.
Let smed han tasken ned fra sengen og redte den som den nu så bare en smule presentabel ud, og ikke lignede noget fra et børneværelse.
Han strakte sig kort og så på de andre.
"Any of you guys who sleeps in your animalform? Or is that a bit wierd? Just wanna know whats normal under this circumstances" spurgte han og satte sig roligt på sengen. Selv var han nok en smule for at skifte form men hvis de nu alle lå i deres menneskeform så ville han også selv være i menneskeform når han sov. Ellers ville det være underligt og måske lidt pinligt syntes han.

//hoppe nu til næste dag? xD
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyOns Aug 01, 2018 5:30 pm

Aidan så imod ham med en beundring, og han slugte hver evig eneste ord, de unge drenge var ekstremt nysgerrige, og ville gerne have så meget viden om denne verden, som de nu engang kunne. Der var dog ord, som de ikke forstod, herunder hvad en park var, og dog ville de ikke afbryde hans. Otan hævede øjenbrynet, som Gerth spurgte indtil hvor de oprindeligt var fra "We are from another world, but we came to this place, after the hunters hunted os down, and killed many of our warriors" de fleste så ned, da han nævnte hvordan mange var dræbt. Der var mange af dem i lejren, som havde mistet familiemedlemmer, venner og mager, takket være de utallige angreb, som blev kastet på dem af jægerne "They are with the roots now, and they run free and wild" lød det fra Ontari. Når en af dem døde, blev der ofte lavet en respektfuld begravelse, og de troede alle, at når først de døde, ville de blive genforenet med deres tabte, i rødderne hvor de kunne løbe frit.
De grinede alle sammen, da han spurgte til om de sov i deres dyrefom "No we don't, it takes energy keeping the shape for a whole night, and trust me you do not want to be without energy for tomorrow" sagde Emori med et grin. Alle vidste hvem de havde fået som lærer, og de fleste ville gerne være helt friske, da hun var kendt for at være brutal. Ontari satte sig på Gerth's seng, lige foran ham "If I was you, I would prepare for tomorrow, we have Echo as our teacher, and she is brutal!" hun grinede og rystede på hovedet. De var i træning til at være krigere, med undtagelse af Gerth, som var i træning til at være en del af flokken. Dog var mange af de krigere, som var trænet af Echo, ofte ekstremt gode og farlige, da de trods alt var givet den bedste træning.

Næste morgen

Solen var ikke engang ståede op, som Echo var på vej imod teltet, hun havde hjælpere med, som holde et stort skjold. Sekundet hun kom ind i teltet, begyndte hun at slå hårdt imod skjoldet med et sværd "GET JOK UP! EM STE GOU GON LEV OP" (get the fuck up! it is time to train!) råbte hun, hvilket resulterede i at mange af dem vågnede forskrækket op, og alle fik tøj på "Get up newbie, welcome to hell" lød det fra Ontari, som hun kom forbi Gerth's seng. Alle stod klar udenfor teltet, alle i en potition med en rank ryg og armene bag ryggen "chon dula op oso koma raun battle?" (who do we honor in battle?) spurgte hun imod dem, og alle sagde hurtigt "Oso Heda" ved lyden af hvad hun ønskede at høre, gav hun et nik fra sig, og derpå gjorde hun an til at de skulle følge med hende. Det var efterhånden kendt blandt mange i lejren, at Echo ofte vækkede sine elever op ekstremt tidligt, så de kunne være klar til den virkelige verden, hvor fjenden ikke ventede på, at det blev middag, således alle var vågne og klar.
Ontari holde sig ved siden af Gerth, som de bevægede sig imod træningsbanen "She was asking who we honor in battle, and while we may not be in an actual battle, we always honor Heda" forklarede hun, da Echo ofte holde sig til sit modersmål, fremfor at lave særbehandling. Da de nåede til træningsbanen, var der allerede våben lagt ud "Miss he doesn't understand the tongue" skyndte Aidan at sige, af en eller anden grund, kunne den unge formskifter faktisk godt lide. Et par brune øjne blev rettet imod Gerth, og modsat normalt gav hun et nik fra sig. Hun havde trods alt snakket med Niylah, og vidste derfor den nye næppe ville fatte noget af hvad de sagde. Echo tog et af sværderne op "The sword is a mighty weapon, let it be an extention of your arm, and wield it with respect and it will respect you" forklarede hun, samtidig med at hun bevægede den rundt i sin hånd. Hver enkel bevægelse var graciøs og dog også med et løfte om noget farligt "but we will not start with this yet, you are all not worthy yet! so let's start with the physical, run around this grund, let's say 30 rounds" lød det fra hende, og da der ikke var noget som bevægede sig, hævede hun øjenbryn "now!" hun hævede sin stemme mere denne gang, og straks satte folk i gang.

//Echo - Udseende - Hun er 26 år og omkring 1,82 meter høj. Hun har krigsmaling i ansigtet
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyOns Aug 01, 2018 6:20 pm

Han så på dem alle og studerede dem lidt efter som de begyndte at blive lidt triste efter at havde nævnt deres familier og venner der havde ladet livet for at de kunne flygte til den her verden. Men så på den anden side, så var Gerth ikke alene nu med problemet i ikke at have forældre, han havde trods alt intet familie der så meget som kunne besøge ham eller noget, alle var døde.
Han kunne dog ikke lade være med at være lidt flov over at have spurgt om det sove spørgsmålet, selvom han nogle gange selv skam havde taget en lur i hans dyrerform, især fordi den ikke tog synderligt meget energi at hverken blive til eller at holde. Men han fulgte deres råd nu og lod være med at forvandle sig.
Gerth blev lidt overrasket over hvor nært Ontari havde sat sig til ham, før han hørte hvad hun sagde og forstod at det nok var et meget godt råd at høre efter på. Det var trods alt ikke højskole det her, men en decideret trænings lejer. Men at se hendes ansigt så tæt på sig selv, og kroppen der næsten rørte ham, gav ham en smule hjerte banken, og at falde i søvn bagefter var ikke det letteste.

næste dag

Gerth sov så dejligt, og drømmen var dejlig og fredfyldt, han havde godt nok ikke sovet så godt som han gjorde nu, i rigtig mange år. Men som drømmen var sød, var morgen det han havde frygtet. Den høje klang fra skjoldet gav genlyd igennem hele teltet og fik Gerth til at vågne op hvæsende og hans tunge langt ud af munden og hvisle, imens hans øjne var blod røde og krybdyr. Hans hjerte bankede som en gal imens han hørte Ontari suse forbi ham med en lille hilsen. Hun havde ikke sovet langt fra ham og derfor hurtigt havde overhalet ham.
Hurtigt fik han selv nogle shorts på og sin tanktop fra dagen før, hvor efter han skyndte sig ud i hælene på Aidan og stillede sig bevist ved siden af Ontari, fordi hun var, indtil videre, den eneste som faktisk havde overskud til at forklare ham hvad der foregik.
Det var ikke fordi han forstod noget af det træneren Echo sagde, men han fulgte de andre til næsten punkt og prikke, og råbte med dem da de råbte 'Oso Heda' med et sekundt efter dem, da han først lige skulle høre hvad man skulle sige først.
Gerth nikkede halvt forstående til hvad Ontari forklarede ham på vej ned til trænings banen og gjorde sit bedste for at følge med dem alle. Det var ikke fordi han var i dårlig form, men morgenchokket havde chokeret hans krop en smule, så han var ikke helt i balance fra starten af.
Han stod lidt og beundrede Echo's sværd håndtering og tale, før at de så blev beodret til at løbe de 30 omgange, hvilket lød i Gerths øre, komplet sygt i hovedet mange omgange, de var trods alt ikke sports damer og mænd. Men han holdte trit efter dem og lagde sig bag Jenovara da han så ud til at være den største og derfor kunne tage det meste modvind.
Og havde han nu klaret alle 30 omgange havde det jo også været godt, men da han nåede de 28, var hans ben som géle og hans lunger var tømt for luft, imens hans hjerte hamrede løs for at forsøge at pumpe blod og ilt rundt i kroppen på ham. Sveden dryppede fra hans ansigt og hele hans krop var gennemblødt af sved.
Han ville gerne presse sig selv mere men kroppen gav bogstavligt talt efter og først røg han ned på knæene og dernæst bukkede resten af kroppen over og lagde sig i støvet. Han rullede selv rundt på ryggen imens han gispede efter både vejret og livet føltes det som.
"How........ can......... you guys....... do....... this" gispede han med meget svag stemme og kunne mærke hvordan begge ben begyndte at syre op som gale og det sveg af helvede til i hans krop.
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyOns Aug 01, 2018 6:41 pm

Imens de alle løb de 30 omgange rundt, trænede Echo med sit sværd. Hun havde været en af de få, som faktisk var trænet privat af Niylah selv, og hun havde altid uvist et talent, når det kom til sværd. Hver af hendes bevægelser, var præcise, direkte og og dog bar de en skønhed over sig, det var lidt ligesom en dans, hvor man ikke kunne tage øjnene fra danseren. De var en god mængde af løberne, som syntes at klarer det godt, de var trods alt vant til det, også selvfølgelig de få som sakkede bagud. Ontari, Otan og Emori syntes dog at være en af de få, som klarede sig bedst, og modsat Gerth selv, var de ikke ved at dø, som de kom tilbage til selve træningbanen. Da Echo så hvordan Gerth var ved at falde om, hævede hun øjenbrynet, og noterede at han havde meget at bevise, før han kunne blive en god kriger. De andre grinede en smule, som Gerth nærmest ud luft i lungerne, begyndte at snakke, og dog kom hvert ud mere ud som et gisp, end det af rigtige sætninger.
Echo trådte frem imod ham "Do not speak unless spoken to, du you understand)" spurgte hun lettere irritbelt "or would like some more running?" hun hævede det ene øjenbryn spørgende. Hun havde aldrig været glad for de, som snakkede før de blev snakket til, specielt hvis de blev trænet af hende. Hvad de gjorde i deres fritid var helt op til dem, men når de var sammen med hende, mere specifikt blev trænet af hende, skulle de agere med respekt imod hende og hendes time "as you do not yet know how to wield the sword, you will be training with the worden version" hun gik hen til en pose, hvor der var en masse træsværd, som hun her kastede til jorden, så de alle kunne tage en hver "Now look at me" sagde hun, i takt med at hun fremviste nogle bevægelser de skulle prøve sig med. De var generelt cirkel bevægelser, så de kunne blive mere og mere komfortable med sværdene, for så senere at bruge de rigtige udgaver "Pair up into pairs of three or two, and train together" beordrede hun, og Ontari vendte sig imod Gerth med et drillende smil "So newbie how are you feeling?" spurgte hun drillende, samtidig med at hun lavede de bevægelser, som de var beodret til.

//Jeg har fået skrevet Gerth ind på Niylahs profil, dog ikke med megen info endnu Very Happy
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyOns Aug 01, 2018 11:29 pm

Han forstod Echo's besked fuldt ud og på første ord hun sagde. Han rakte en hånd i vejret som tegn på at han forstod hende og kravlede gispende op fra jorden imens han forsøgte at finde sin balance igen så han kunne komme til næste øvelse.
*Shit så meget har vi ikke engang løbet til brydning, hvad tror de dog de skal løbe fra eller til!?* tænkte han imens han kluntet kom over til træsværdene der lå på jorden. Han gloede lidt mistroisk på dem før han samlede en af dem op.
Hvorfor skulle de have sværdtræning når fjenden her bare vil skyde dem? Han gad dog ikke sætte spørgsmålstegn ved det mere og kom vaklende over til Ontari og begyndte at lave øvelsen sammen med hende. Gerth priste sig lykkelig over at det nu bare var armene han skulle bruge frem for benene, så de kunne hvile lidt imens han stod op.
"Feel like.. my lungs and heart... and legs.. about to.. burst into fire" gispede han, dog ret lavt så Echo ikke ville høre dem snakke imens de lavede deres øvelser, han ville helst ikke komme i problemer på hans første dag i træning. Han holde lidt øje med Echo før han så så på Ontari igen.
"For how many days have you been training here like this?" spurgte han hende så imens han gjorde sit yderste for at svinge sværdet som Echo havde vist dem, skønt hans form var langt fra yndig som Ontari. Hans form var kantet, og nærmest robot agtig, han havde trods alt aldrig holdt et sværd i sit liv før, end ikke en lang kniv. Men igen så havde han aldrig haft brug for det, da nævnerne havde været rigeligt, for at vinde hans kampe.
"When do we start... like fightning each others?" spurgte han så, komplet uviden denne gang om Echo's possition. Han glemte hende et kort øje blik før han hurtigt kom i tanke om hende igen og så efter om hun var i nærheden for Ontari til at svare ham uden at komme i problemer.
Han kom til at tænke også på da han selv startede til brydning og alle de idiotiske ting han skulle igennem før han var klar til måtten og bryde mod de andre, det her mindede ham lidt om den situation.
Så han vidste også lidt hvad han blev nød til, for at komme til det gode. Der var en hel masse røv træning han skulle udholde før han kunne komme til at lave alt det som faktisk var spændende og sjovt frem for det de stod og svingede rundt med lige nu.

//helt i orden, burde også skrive Niylah ind i min, hvilket jeg nok gør med det samme, især nu hvor jeg har fået tid igen xD tivoli hele dagen xD
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyOns Aug 01, 2018 11:45 pm

Hun kunne ikke holde sin latter inde, som Gerth forklarede hvordan han havde det, hun kunne faktisk ikke engang selv huske, hvordan hun havde været første gang. Det havde været så længe siden, at det ikke enang lå som et fjernt minde, da hun påbegyndte sin træning med sin bror "it gets better trust me!" pointerede hun med et smil "At least you don't have to go through the hole training, and as far as I heard you will be training with Indra later, she helps people control their shifts and she more kind and understanding" det var ikke ukendt, at vise i flokken havde problemer med deres transformation, og det var så her Indra trådte hun, som den forstående og guidende form. Enkelte havde dog været heldige, at Niylah hjalp dem gennem det, lidt ala hvad hun forsøgte med sin datter Odette "Most of us start training at the age of 4 or 5, but that's mainly the physical, I mean one has the be able to outrun whatever is after them or fight what enemy that wants to kill you, however, if people wish to become a warrior, they go through an intense 1-3 year program, in which our Heda will accept us, if we are good enough" forklarede hun med et skuldertræk.
I takt med at de snakkede, og de andre trænede, vandrede Echo rundt blandt dem alle, hun betragtede hver enkel bevægelse, og ved få gav hun en kompliment, hvis deres stil og placering var korrekt, og enkelte gange rettede hun på dem. Dog som hun nåede hen til Ontari og Gerth, hørte hun som han spurgte indtil hvornår de ville kæmpe imod hinanden "That is an excelent question Mr Gerth, since you clearly don't think our training is right for you, how about a presentation" spurgte hun med hævede øjenbryn, og armene ude "Stop what you are doing, while mr. Gerth here shows us what he can do" som hun snakkede stoppede alle, og vendte deres opmærksomhed imod Gerth "now come at me" selvom hun ikke direkte var i en kampstilling, kunne man svagt fornemme på hende, at hun var klar på hvad end han ville komme. Skulle han acceptere hendes udfordring, og her faktisk komme imod hende, ville hun bruge hans styrke imod ham selv, og her hurtigt for lagt ham i enten en armlås eller faktisk smide ham til jorden. Skulle han bruge træsværdet, ville hun tvinge det ud af hans hånd, og her bruge det imod ham. Ligemeget hvad, var hun klar til hvad end han ville gøre.

//uhh skriv endelig når hun kommer på Very Happy
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyTors Aug 02, 2018 12:09 am

Han åndede lidt lettet ud da hun sagde at det ville blive bedre, selvom han godt vidste det selv var det rart at i det mindste at få det sat fast med 7 tommer søm, men han hørte intenst efter hvad hun havde at sige, og slugte hvert enkelt ord hun havde. Og samtidig gav det også ham selv, chancen for at virkelig få pusten tilbage i lungerne og hans ben var begyndt at holde op med at summe og snurre, så hans krop var langsomt ved at komme sig over hele løbeturen de havde været på.
Men noget sagde ham, at han nok også snart skulle lærer at holde sin kæft, især når de havde Echo, og det skød ham så i røven nu hvor Echo havde hørt hvad han havde spurgt Ontari om. Og nu så det ud som om at han skulle gøres eksempel af foran hele klassen.
Gerth gloede lidt på Echo, også tilbage på Ontari med et skævt smil før han så tilbage på Echo.
Blikket blev køligt, og han pustede langsomt ud. Han så kort på sværdet han havde i hånden og gav et let fnys før han smed det på jorden.
Han følte ikke han var nær så god med sværd, som med sine næver, det var faktisk ret langt fra hinanden.
Øjnene studerede skarpt på hvordan Echo stod, og han kunne med det samme mærke at han ikke skulle tage nogle chancer for at spille med musklerne over for hende.
Sveden gled langsomt ned af hans kind, og ned om hans hage, og langsomt gled en dråbe mod jorden..

I det dråben ramte, skød Gerth afsted som en pil mod Echo, men holde sin krop så tæt på jorden som muligt, hans højde var omtrænt ved hendes lår, det var trods alt der han vidste han kunne komme til, også have en chance. For alt op omkring hendes overkrop, hoved, arme og liv, var det rene selvmord. Det kunne han tydeligt mærke på hende.
Han slog sine arme ud som var han en skorpion men undlod at løbe direkte ind i hende. I stedet gled han direkte forbi, så lavt som under hendes knæ, med det ene ben plantet godt i jorden, imens den anden lå på langs foran ham. Han vendte sig mod hende igen på under et sekund og med det ben han havde under sig, godt i jorden, skød han sig selv afsted for at få fat bagom hende, og gribe hårdt fat om hendes slanke liv, og afslutte dysten med en 'German Suplex', for at få den her dyst ud af verden..
Men noget sagde ham, i det sekund hans hænder var på vej rundt og låse sig foran ved hendes navle, at der var noget som ikke helt var som det skulle være.
For det kunne godt være at når det galte brydning så så han ikke igennem fingre med om det var en dreng eller pige han var imod, han var lige hård mod dem alle, men noget sagde ham, at ingen af hans tidligere modstandere havde sanser som denne kvinde her, sanser fra rigtig kamp.
Og et kort sekundt efter han rørte hendes bløde hud på maven, vidste han at det her ikke var en god ting, han havde bidt langt over sine evner, men der var stadigvæk ikke nogen vej tilbage, han var i suppedasen, og han kunne kun blive ædt levende nu.

//prøvet at sætte det op nu, men har aldrig gjort det før xD MEN! du har lov til at være så grov du vil være på min lille Gerth som du over hovedet kan nu XD teach him a lesson to be learned XD
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyTors Aug 02, 2018 12:34 am

Echo var en kvinde, som var trænet af Niylah siden hun var 10 år gammel, da hun vidste gode egenskaber indenfor kamp, hun havde trænet andre fra alderen af 17 og op af. Med andre ord var hun efterhånden vant til det meste, hun havde også vundet Conclave op imod 6 gange, hvilket ofte blev nogle af de mest brutale kampe, som der nogensinde var set. Alle forsøgte at vinde, og når det til sidst var de to bedste, som stod op imod hinanden, talte hvert enkelt sekund. Så da Gerth skød imod hende, havde hun konstant sine øjne imod ham, hun lod ham dog have sekundet, fra han skød imod hende, til at han nåede om bag hende. Så da hans hænder låste fast omkring hendes liv, var hun hurtigt igang. Nok skulle han have et øjeblik, men hun ville skam ikke lade ham vinde.
Siden han havde bøj i sine knæ, for her at kunne nå omkring hendes liv, da hun trods alt var lavere end ham. Hun hamret derpå sit hovede tilbage, og fik på en eller anden måde sprunget op, således hun var placeret med sine fødder på hans lår. Nu placeret højere oppe, svang hun sin ene arm tilbage, for her at ramme han direkte i ansigtet. Chokket i sig selv, ville få ham til at give slip, hvorpå hun hoppede ned på jorden, nu fri fra hans greb. Hun betragtede ham som en kat betragtede en mus, med andre ord et objekt hun enten ville lege med, eller ligge ned hurtigt. Hun løb imod ham, og hoppede op, hvor hun her sparkede begge sine ben direkte imod hans mave, nok til at slå luften ud af hans lunger. Efter hun landede på jorden, var hun dog hurtigt op på bene igen, og hun greb fat i hans hår, hvor hun bragte hans ansigt frem, samtidig med at hun hamrede sit lå direkte imod det. Hun fik hurtigt placeret sig bag ham, hvor hun låste sin ene arm omkring hans hals, med grebet låst fast med sin anden arm. Hun brugte samtidig sin egen vægt, til at tvunge ham ned at ligge, samtidig med at hun låste hans arme fast, med et begge hendes ben låst fast omkring hans mave.

//Det ser fint ud, har du brug for hjælp skriver du bare Very Happy
Tilbage til toppen Go down
Gæst
Gæst




Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) EmptyTors Aug 02, 2018 12:55 am

Han havde ikke set hendes smidighed komme, ikke på den måde i hvert fald, og slaget i ansigtet havde kommet ret meget bag på ham, især fra den mærkelige vinkel hun havde formået at slå ham på, det virkede bare ikke helt naturligt overhovedet.
Han måtte tage sig til næsen imens han tjekkede den for brud, heldigvis kunne han kun mærke næseblodet, som tilgængel også løb godt, da hans mad på det seneste ikke havde været det bedste, så hans blod var blevet lidt tyndt, og derpå løb det nok lidt kraftigere end normalt.
Han så godt hun kom løbende mod ham og han skulle lige til at sige at han overgav sig før at hendes ben lossede luften ud af ham, hvor han nærmest havde et kort blackout før hendes lår kom mod hans fjæs og han kom til sig selv igen. Han mærkede hvordan hendes arm kom rundt om hans hals og låste hans arme med hendes ben.
Det var svært at trække vejret. Eller det havde det været hvis det ikke havde været for den hundrede gang at han blev holdt i et kvæler tag. Han holde gispede en gang, før han så lukkede munden og stoppede helt med at prøve på at indhalere. I stedet for at panike og miste alt luften i lungerne og musklerne, slappede han mere af, og langsomt kom op og stå igen, med hende ridende på ham.
Han gav et brøl fra sig før han spændte i hele overkroppen og stillede sig med benene spredt som en sumo, før han så huggede hele overkroppen med al hans styrke, ned mod jorden, og havde hovedet først, så hvis hun blev ved med at holde ham, var han ikke den eneste som ville smage den støvede jord. Hans hoved ramte hårdt jorden og resten af kroppen fulgte med da han fik pænt slået sig selv ud i hvert fald 20 sekunder...
Han vågnede op med et sæt, og hostede kort fra jordens støv som var kommet godt i munden, da hele området hans krop var faldet ned på havde støvet godt op.
"Fuck, why did I do that now" mumlede han halvt hostende for sig selv før han så rundt for at se om hvad der var sket og hvor de andre var nu.
Blikket var lidt sløret i starten men han fik langsomt fokus igen, og han kunne godt mærke at hans ansigts hud føltes lidt stramt. Kort lod han sin hånd tøre hans ansigt og den var næsten ikke andet end rød bagefter, og det var hans ansigt også efter den kraftige næseblod.
Hvilket ikke kun havde malet hans ansigt rødt, men også jorden under ham, hvor han havde smadret sit hoved ned.
Tilbage til toppen Go down
Sponsoreret inhold





Where is my heart at? (Niylah) Empty
IndlægEmne: Sv: Where is my heart at? (Niylah)   Where is my heart at? (Niylah) Empty

Tilbage til toppen Go down
 
Where is my heart at? (Niylah)
Tilbage til toppen 
Side 1 af 2Gå til side : 1, 2  Næste
 Lignende emner
-
» Are you all like me- Niylah
» proof you can-- Niylah ( XX )
» Someone take me home - Niylah
» Wicked Game - Niylah
» I belong nowhere, and espescially not here - Elian vs. Niylah

Forumtilladelser:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: VII :: Skoven-
Gå til: