Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

V Æ R E L S E R

F A G E N E

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
Top posting users this month
Razor
 
Reign
 
Cain
 
Clarissa
 
Elian
 
Luca
 
Mike
 
Joy
 
Kayne
 
Dove
 
Statistics
Der er i alt 453 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Seth Drago

Vores brugere har i alt skrevet 24292 indlæg in 1858 subjects

Share | 
 

 A daughter? I don't think I have one... - Cassandra

Go down 
ForfatterBesked
Lyle

avatar

Humør : I prefer cats to humans.
Fag : Underviser i Geografi og Magiske Elementer.
Antal indlæg : 41

IndlægEmne: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Fre jun 29, 2018 12:56 am


Tid: 19:30
Sted: En af lysningerne i udkanten af skoven der omkranser Akademiet.
Omgivelser: Indimellem et par elever der går forbi langs en af stierne, men ellers stille og fredfyldt.
Vejr: Solskin - dog ikke noget nær så skarpt som tidligere på dagen, og med en behagelig brise.
Outfit: Link her
@Cassandra
_________________________________________________

Det havde været en af de sædvanlige dage - eller, lidt mindre sædvanlig, nu de var i perioden med de sidste eksaminer før sommerferien. Så hvor han normalt underviste, havde Lyle udelukkende haft med års eksamener at gøre idag - i geografi. Magiske elementer var først på mandag, så både eleverne og ham selv havde tid til den forberedelse der skulle til. Han havde efter en så lang dag med eksaminer taget sig en bid mad i skolens cafeterie, hvilket da også var fuldt ud tilgængeligt for lærerne og ikke kun eleverne. Og efter den bid mad, var han gået udenfor, hen mod skoven for at klare tankerne.

Efter en lang dag blandt andre havde han altid brug for at koble lidt af - og indtil mørket faldt på, ja, så skete det med en lang gåtur. Han kunne først rigtigt tage sig en flyvetur om natten, hvor han nærmest gik i ét med nattehimlen grundet de kulsorte skæl han fik i sin anden form. Men for nu havde det så været den lange gåtur, med musik i ørerne. Efter noget tid vendte han tilbage til en af lysningerne, og satte sig på den sidste træstub der stadig var badet i hvad der var af sollys. Han lukkede øjnene, og nød blot varmen, afhængig af den som han var... Han havde været så sløj da sneen havde været der om vinteren, så det var umådeligt dejlgit at få solskin, nu. Ikke at folk som rgeel troede han kunne lide solen, med hans blege hud... Men det kunne han skam godt, selvom han aldrig blev solbrun af den så gav varmen ham trods alt ekstra energi.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cassandra

avatar

Humør : Show me yours and I'll... Laugh?
Fag : Biologi og historie
Antal indlæg : 25

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Fre jun 29, 2018 8:37 am

Det havde uden tvivl været en lang dag. I hvert fald for Cass, som i løbet f dagen havde været kommet for sent op - og dermed for sent til eksamen. Som resultat af den sene opvågning, havde hun skyndt sig, og glemt alt hvad hun skulle have brugt til eksamen. Glem alt om hjælpemidler.
Nu måtte hun bare håbe, at underviseren forstod hendes kragetær - de synes at blive værre og værre med alderen. Nærmere runer, eller thebansk.
Maden havde det ikke været meget ved heller - da hun endelig ankom til kafeteriaet. Det var altid det samme, og aldrig særlig godt, efter hendes mening. Men, hvad kunne man forvente, når man var en af de få der faktisk ikke spiste det meste af hvad madpyramiden indeholdte? Chips og cola, det var hendes redning.
Efter endt eksamen, havde nogle af pigerne besluttet sig for at lave en joke, med Cass som stjernen. Der blev sat et rygte i gang, om at Cass faktisk havde fået sit magemærke, og at hun på trods af det, havde været sammen med en mandlig heks, som ikke var hendes mage - og så endda i geografi-klasselokalet!
Rygtet var åndssvagt - og enhver der kendte Cass, ville jo vide at det ikke kunne lade sig gøre. Selvfølgelig havde Cass sit magemærke, men hun havde aldrig været sammen med nogen - hverken heks eller ikke heks. Så rygtet skabte naturligvis en del røre i hendes sind - troede folk at hun var billig? Nem? Var det derfor nogle af drengene havde smilet til hende tidligere?
Det hele var blevet for meget, så i stedet for at sidde og slappe af efter endt eksamen, havde hun bestemt sig for at gå en tur i den skov, som lå omkring akademiet. Iført en gulvlang sort nederdel, som var let som en fjer, og flagrede blidt i vinden, en sort bh med et intrikant design af stropper, blonder og spænder, bare fødder og et tyndt sjal om armene, gik hun langs stierne, i sine egne tanker. Om hendes hals hang det eneste hun havde fra sin mor; en halskæde. En englevinde, og en dragevinge, der viklede sig ind i hinanden. Kæden var af guld, mens vedhænget var skåret i elfenben. Hvordan mon hendes mor havde det? Savnede hendes mor hende? Var hun stadig i live?
Alle tankerne forsvandt, da hun mærkede noget der spændte ben for hende. Midt i lysningen, lå en mand - som enten slikkede sol eller var død. Farven på hans hud pegede mod det sidste. Desværre havde hun ikke opdaget ham, før hun var faldet ind over ham, og lå tværs over hans mave, med sin egen, så de dannede et kryds.
Cass, som forfjamsket prøvede at komme væk fra manden igen, prøvede at undskylde for hendes klodsethed, lettere panisk:
''Nej, åh - det er jeg ked af! der skete vel ikke noget? Åh for pokker! - Undskyld!''
Hun kom op og sidde på knæ, ved siden af ham, og begyndte at børste sig selv af - inden hun faktisk så på ham og stivnede lidt.
*Cass, nu rejser du dig op, siger pænt undskyld, og går din vej! Du forstyrrer ham jo!* rungede det i hendes hoved, men hun kunne ikke andet end at se på ham. Indtil hun pludselig greb sig til brystet - hvor hun opdagede af hendes halskæde var væk. Panikken spredte sig hurtigt i hendes øjne. Kæden var hendes mors - en gave hendes mor havde fået fra Cass' far. Det eneste der eksisterede fra ham... Desværre opdagede hun lidt for sent hvor den var landet - lige midt på mandens brystkasse. Kunne hun bare tage den? Nej, det ville være uhøfligt. Hun måtte afvente hans reaktion, og så efterlade katastrofen hurtigst muligt - hvis hun kunne.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Lyle

avatar

Humør : I prefer cats to humans.
Fag : Underviser i Geografi og Magiske Elementer.
Antal indlæg : 41

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Fre jun 29, 2018 12:36 pm

Lyle havde selvfølgelig bare lagt der, lænet op af træstubben, musik i ørerne og øjnene lukkede - så han lagde ikke mærke til noget før der pludselig var en der stødte ind i ham... Og derpå væltede ind over ham. Det gav selvfølgelig et kæmpe gib i ham, og han trak den ene høretelefon ud, som han så på vedkommende - en ung kvinde. Med en rimelig okay stil, måtte han konstatere som hans øjne kort gled ned på hendes beklædning, før de røg tilbage til hendes ansigt, som hun hurtigt kom op på knæ igen. "Ah, nej, jeg har det fint... Der skete vel ikke dig noget, gjorde der?" hvis han var helt ærlig havd ehan nok også en ekstremt høj smertetærskel, så det var nok derfor han knap nok lagde mærke til det her. Der var i alt fald ikke noget der var videre ømt.

Han så godt hvordan hun halvt stirrede på ham lidt - ikke at han lod sig mærke ved det, det var tit folk kiggede en ekstra gang på ham. Det var vel heller ikke så tit man så en med hans stil, var det? Han havde i alt fald ikek selv mødt mange, bortset fra når han f.eks. tog ind til London's Camden Town, hvor der var en lidt større procentdel af goths end mange andre steder. Det var først da hun nærmest helt panisk tog sig til brystet, at han kunne mærke den lille, uvante vægt på hans brystkasse - og da han kiggede ned på den, spærrede han øjnene lidt op.

Den halskæde... Han havde ikke set den i mange år. Men hvordan kunne han glemme den, når han havde fået den specielt lavet til Arumia! Han var ved at løfte den op i kæden, da han i sidste øjeblik opfangede det gyldne glimt fra selve kæden. Guld... Ikke en god idé at røre ved det. Så han tog istedet, utroligt forsigtigt, fat i selve vedhænget, og løftede det på en sådan måde at hans hud ikke kom i kontakt med guld kæden. Det var nok et tydeligt genkendelsens blik der var i hans øjne, før han kiggede over på den unge kvinde igen. "... Hvor har du den her fra?"
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cassandra

avatar

Humør : Show me yours and I'll... Laugh?
Fag : Biologi og historie
Antal indlæg : 25

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Fre jun 29, 2018 12:59 pm

Lettelsen bredte sig i hendes blik, da han gav udtryk for at hun ikke havde voldt skade på ham - og hun smilede venligt og gav et blidt hovedryst som svar på om der var sket hende noget. Hun var robust, smidig. Der skulle mere til at gøre skade på hende. Men desværre, så opdagede han selv smykket relativt hurtigt - og hans reaktion fik hende til at stivne brat. Han genkendte smykket - men... Hun så lidt ned, tøvende for at fortælle ham, at hendes mor havde foræret hende den som beskyttelsesamulet for så mange år siden. Hvordan kunne han genkende den - han var jo på alder med hende, var han ikke? Han så ikke ud til at være en dag over 25! Men, efter flere år på akademiet havde hun efterhånden forstået, at udseende og år ikke altid gang sammen.
Hun havde mest af alt lyst til blot at flå smykket ud af hånden på ham, og forsvinde længere ind i skoven. Desværre var dette nok ikke en mulighed.
Så, skulle hun lyve - eller fortælle ham sandheden? At hendes mor havde foræret hende den?
Hun så på Lyle, direkte ind hans øjne. Cass, modsat de fleste andre, havde Cass heterokromi, hvilket gjorde at hendes øjne skiftede farve løbende. Hendes mørkebrune varme øjne kunne skifte til mandelfarvet, hassel, en dyb grøn og til tider meget mørk gullig. I dette tilfælde havde hendes øjne sin naturlige mørkebrune varme farve, men med gyldne pletter af gul og grøn over alt. Det eneste andet væsen hun kendte, der havde samme type øjne, var hendes mor. Hun lignede faktisk Arumia meget, nu da hun var blevet ældre.
''Det var en fødselsgave.'' sagde hun bare, efter hun havde besluttet sig for, at han ikke behøvede vide alt omkring hendes forhold til min mor.
''En gave som skulle beskytte mig, som spæd. Fra min m-..'' hun tav hurtigt igen. Hendes blik flakkede inden hun rettede fokus mod smykket igen, og afsluttede sin sætning.
''Fra en der stod mig meget nært.'' sagde hun så, afsluttende. Hun så på ham igen, afventende. Hvorfor ville han vide dét?
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Lyle

avatar

Humør : I prefer cats to humans.
Fag : Underviser i Geografi og Magiske Elementer.
Antal indlæg : 41

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Lør jun 30, 2018 12:24 am

Hans øjne var som fastlåst på halskæden i hans hånd, i et godt, langt øjeblik, før han havde haft set op på hende igen, et let undrende udtryk over hele hans ansigt. Hvordan havde hun fået fat i den? Den lilel indgravering man knap nok kunne se, var der endda også, hvilket gjorde ham helt sikker i sin sag - for det ene ord der stod, ville andre ikke se om et ord. Symbolerne var ikke fra noget sprog der taltes her... Ikke noget sted i denne dimension. Nej, det var fra hans hjem, dragernes sprog... Drakonsk. Han havde endnu ikke mødt andre der kunne tale det, men han havde da haft lært Arumia nogle få ord og fraser, mest for at de nærmest havde deres eget lille hemmelige sprog. Hun havde syntes det var noget så romantisk at kunne isge ting til ham som ingen andre forstod, og han havde da også kunent se det tiltalende i det. Hvilket også var grunden til at ordet for kærlighed var det, der var indgraveret som en ekstra lille detalje i dragevingen.

Da han så op og så ind i hendes øjne, var det som om der faldt en brik på plads. De øjne... Han havde kun set så unikke øjne én gang før. Og det i kvinden han havde givet præcis dette smykke til. Var der noget hun aldrig havde fået fortalt ham før de blev nødt til at gå hvert til sit? Kvinden her lignede hende i alt fald usandsynligt meget...

Han nikkede let til hvad hun sagde, og kiggede så ned på halskæden igen. "... Jeg fik den special lavet til en jeg elskede meget højt. Og ja, denne. Ikke bare en der lignede. Den havde dog læder snøre, dengang..." sagde han så stille, som svar på hendes afventende blik. "En jeg ikke har set i mange år, efterhånden." han kørte blidt fingeren over det ene ord på den, før han vendte sig mod hende igen. "Siger navnet Arumia dig noget?" han var næsten helt sikker i sin sag - men ville lige se hendes reaktion før han konkluderede noget.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cassandra

avatar

Humør : Show me yours and I'll... Laugh?
Fag : Biologi og historie
Antal indlæg : 25

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Søn jul 01, 2018 10:14 pm

Cass så på Lyle, men havde på ingen måde forventet de ord der kom over hans læber. I starten sagde hun ikke noget, i stedet tog hun forsigtigt fat i guldkæden - og blidt trak smykket hen mod sig, mens hun så på den lille indgravering som hans havde nærstuderet for få sekunder siden. Kærlighed - det eneste ord hun kendte. En følelse hun var vokset op uden - desværre. Hun havde aldrig følt at blive elsket - ikke hvad hun kendte til, i hvert fald.
''Hun hed Arumia Dumor..'' mumlede hun stille, inden hun tog smykket ud af hans hånd, bestemt.
''Og vær du bare glad for at du så hende for år siden. Hun var ikke megen værd sidst jeg så hende.'' sukkede hun, inden hun rejste sig op. Hvad vidste han om hendes mor? Hun ville ikke spørge, hun ville ikke forklare. Hun ville ikke grave i sin egen fortid - ikke endnu. Det gjorde for ondt. Hun så på ham, inden hun tog smykket på igen, og slog armene om sig selv, som en form for tryghed. Det var aldrig rart at tale med fremmede om den slags.
''Min mor, Arumia Dumor, gav mig smykket da jeg blev født. Det skulle åbenbart beskytte mig. Bare ikke mod hende..'' mumlede hun, muligvis for lavt til at han overhovedet kunne have hørt hende. Hun så ikke på Lyle - hun havde ikke lyst til at se hans reaktion. Faktisk, havde hun lyst til at gemme sig, og vente på at hun slap for at skulle forklare sig mere. Derfor gjorde hun hvad hun var god til - hun vendte ryggen til hele situationen, og begyndte at gå. Hvis hun havde lært noget i sit liv, var det, at forlade det ubehagelige bag sig var bedre end at se det i øjnene og mærke smerten. Hun var ikke nysgerrig - ikke længere. Hun ville ikke finde ud af hvad hendes mor engang havde lavet, med en fyr der så ud til at være på Cass alder. Det var for mærkeligt, det hele.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Lyle

avatar

Humør : I prefer cats to humans.
Fag : Underviser i Geografi og Magiske Elementer.
Antal indlæg : 41

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Man jul 02, 2018 12:11 pm

Hans øjne gled stille hen til hendes hånd som hun tog halskæden tilbage, hvilket han selvfølgelig tillod hende... Mens tankerne kørte rundt i hans hoved. Havde Arumia virkelig været... Før han gik? Med de år der var gået, og hvor gammel den unge kvinde her så ud til at være, passede det i alt fald alt for godt... Og han vidste trods alt at Arumia ikke frivilligt kunne være sammen med andre end ham. Ikke efter... Nej. Og hun var stadig i live, for han havde selv stadig det mærke.

Da kvinden så også brugte ordet 'mor' om Arumia, ja, så faldt tingene jo på plads. Så hende her... Hun var... Hvorfor var han aldrig blevet fortalt det, hvorfor havde hun bare ladet ham gå fra det hele?? Okay, i sidste ende forstod han det nok godt, med hvordan deres sidste skænderi havde været. Men slet ikke at fortælle ham at hun havde været... Gravid... Han så dog brat op da hun begyndte at gå væk fra ham - og på trods af at noget i ham sagde at det måske var den forkerte måde at skride til værks på, så var han altså bare per natur så fandens impulsiv at han ikke nåede at standse sig selv før han havde rejst sig op og hurtigt grebet fat i kvindens håndled for at standse hende i at gå væk.

"Din mor, siger du?" sagde han så stille. "... Jeg... Jeg ved det her må lyde skørt for dig, men... Det kan være det her var skæbnen, at vi skulle mødes, så." sagde han stille. Og overvejede hvordan han bedst kunne overbringe det. Måske lade hende regne det ud selv? Han havde den der fornemmelse omkring hende som han havde haft omkring Arumia også... Altså, var han overbevist om at hun havde arvet hekse generne, og derfor udmærket godt ville vide hvad det her var. Så da han havde hendes fokus igen, trak han stille ned i kraven på sin trøje, så magemærket med Arumia's navn kunne ses på hans kraveben.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cassandra

avatar

Humør : Show me yours and I'll... Laugh?
Fag : Biologi og historie
Antal indlæg : 25

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Man jul 02, 2018 12:38 pm

Cass var allerede begyndt at gå - og da hun blev grebet fat i, stivnede hun brat. Kropskontakt var én af hendes mange bekymringer - så at denne mand, en mand hun slet ikke kendte, havde taget fat i hende, fik hende til at gyse og skælve svagt.
Af natur var Cass kølig, hun nød kulden og den ro der fulgte med. Ingen løb rundt, havde travlt eller stressede, når de frøs.
Da han talte igen, var det som om hans ord var forvrængede. De gav ikke mening for hende - hun troede ikke på skæbne, og hun troede bestemt ikke på at de to havde noget med hinanden at gøre. Så da han viste hende hans magemærke, var hendes første instans at flå sig fri af ham og bare stirre på ham. Hun forstod intet - hvorfor i alverden ville han tale om skæbne, når man bar et magemærke? Det gav ingen mening for hende - lige meget hvad. Hun havde kun få gange egentlig set hendes mors magemærke - hendes mor talte aldrig om det, og ville aldrig forklare Cass hvad der var sket dengang. Så at der nu stod en mand foran hende, mens hendes mors navn på sin hals, fik hende til at ryste på hovedet.
‘’Du kan lige vove...!’’ Hvæsede hun af ham, gennem sammenbidte tænder. Det var tydeligt hvordan hun blev oprørt, hvordan hendes tanker snurrede rundt og gjorde hende dårlig. Hele sit liv havde hun ledt efter svar, efter en forklaring. Og nu stod manden der muligvis kunne give hende dét, lige foran hende. En mand, som hun ikke ønskede kom tættere på end han allerede var.
‘’Hvor var du!?...’’ hun så ham direkte i øjnene, mens hendes øjne skiftede fra den varme brune til en kølig mosset grøn. Tårer samlede sig, og truede med at løbe ned af hendes kinder - men som hun havde lært for længst; tårer gav anledning til skældud og sanktioner... Hun huskede tydeligt sidste gang hun havde grædt - hendes mor havde knaldet hende én på siden af hovedet for at være ked af det over at hun ikke måtte komme med sin mor på arbejde, i stedet for at tage i skole... HUn havde været 7...
‘’Glem det.’’ Sagde hun, men hun var ikke sikker på om hun blot mente hendes forrige spørgsmål, eller i det hele taget. Hun ønskede ikke at finde ud af det. Hun ønskede ikke, at en forsvunden faderfigur skulle dukke op og blande sig... Hun var trods alt lige sluppet af med sin mor.
‘’Hun er indlagt. Hun har været det i fire år. Måske er det mere skæbnebestemt, at du skal få afsluttet hvad end du har med hende, inden hendes tid rinder helt ud. Du kommer ikke til at se mere til hende, efter det.’’ Sagde hun så, med skælvende stemme. Kunne han se, hvor ødelagt hun egentlig var? I så fald, så burde han overveje om han overhovedet ville bruge tid på hende. Hun lignede sin mor alt for meget... Hun kunne ikke være i nærheden af nogen, hvis de havde noget kært. Hun ville ødelægge det.
‘’Beklager. Men i dette tilfælde, kom skæbnen for sent. 23 år, for sent.’’ Sagde hun stille, inden hun igen lagde armene om sig selv, og bakkede lidt væk fra ham. Hun var skrækslagen for risikoen der lå i at møde den mand som hun havde drømt om at møde.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Lyle

avatar

Humør : I prefer cats to humans.
Fag : Underviser i Geografi og Magiske Elementer.
Antal indlæg : 41

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Man jul 02, 2018 2:44 pm

Okay, han kunne godt mærke at han måske ikke bare skulle have hevet fat i hende, men det var trods alt for sent nu... han vidste jo også godt selv hvor impulsiv han var, og der var bare ikke noget at gøre ved det. han skulle nok bare være småløbet ind foran hende istedet, så hun selv naturligt havde standset op, men så langt nåede han ikke at tænke. Og han kunne da også godt se at hun ganske rigtigt fik lagt to og to sammen så snart han viste hende mærket.

Hendes reaktion var dog ikke helt som han havde forventet... Og så alligevel. For han kunne da nok egentligt godt forstå lidt vrede, lidt frustration, i og med at han aldrig havde været der... men han havde jo aldrig haft noget valg! Han havde ikke anet at hun eksisterede! Han kunne dog ikke stoppe hans øjne i for et kort øjeblik at blive til de gyldne med aflange pupiller, som han normalt havde i sin dragonoid form da hun hvæsede af ham, før de atter var tilbage til det normale grågrønne.

Han skulle lige til at række ud mod hende igen, denne gang med intentionen om at prøve at berolige hende, men i sidste øjeblik kom han i tanke om hendes reaktion ved hans berøring før, og han trak derfor brat hånden tilbage, nåede lige præcis at standse dén impuls. "Jeg vidste ikke..." skulle han til at forklare, brynene let rynket i en bekymret mine som han godt så hvordan hendes øjne pludselig var blevet ekstra blanke, nok på vej til at græde - da hun så afbrød ham og han sukkede let. Det her var vist ikke lige den bedste måde det her kunne være foregået på.

"Det... Ville ikke være en god idé for mig at se hende igen." sagde han dog efter lidt tid, og sukkede. "Der var en god grund til at vi gik fra hinanden. Hun... Fortalte mig bare aldrig at... Ja..." han sukkede let. "Hvis jeg bare havde vidst det..." han kunne jo sagtens se at hun var blevet brudt ned af hvadend for en opvækst hun havde haft. Det var ikek en kvinde der var blevet styrket igennem hele hendes opvækst der stod foran ham. Nej... Han havde set det for mange gange til ikke at genkende at det her desværre var en ung kvinde der nærmest kun havde mødt modstand hele sit liv. Hvor ville han dog ønske han havde været der til at forhindre det...
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cassandra

avatar

Humør : Show me yours and I'll... Laugh?
Fag : Biologi og historie
Antal indlæg : 25

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Man jul 02, 2018 6:49 pm

‘’Hvis bare du havde vidst det?!’’ Hun så målløs på ham - som om de ord overhovedet betød noget?
‘’Jeg tror faktisk det ikke ville havde gjort nogen forskel... Arumia var ikke helt normal...’’ sagde hun så, stille. Hun så lidt ned i jorden - velvidende at hun skyldte ham en undskyldning. Han ville næppe forstå hvorfor hun reagerede som hun gjorde - medmindre hun forklarede sig.
Derfor startede hun med at række hånden frem - en håndtryk var alt hun kunne give ham, for nu. Hvis han valgte at tage hendes hånd, ville hun give den i blidt klæm, inden hun ville slippe ham igen. Fysisk kontakt var ikke hendes forte.
‘’Beklager... Måske var det på sin plads at jeg introducerede mig selv. Mit navn er Cass.’’ Sagde hun så, og fremtvang et lille skævt smil. Smilet blev dog hurtigt erstattet af et lidt større grin - da det gik op for hende, at hendes kælenavn nok ikke var nok, når det kom til stykket.
‘’Cassandra, for at være helt præcis.’’ Sagde hun så. Hendes fjendtlighed, hendes vrede, pakkede hun væk. Det hjalp ingen, at hun var en sur mokke - specielt ikke når det kom til stykket, at hun stod foran ham der tilsyneladende var hendes far.
Hans ord - de gik fra hinanden af en god grund - ramte hende på en mærkelig måde... Så, de ville slet ikke være sammen? Hun vidste godt at hun var et uheld - og det som hendes mor havde beskrevet som den største fejl i hendes liv. Det var aldrig nemt at indrømme at sandheden var mere end bare ord fra en sur kvindes hysteri.
Hun rystede lidt på hovedet inden hun så på ham igen.
‘’Og du må så være Lyle.’’ Sagde hun - konstaterende. Der var ingen grund til at lade som om at hans navn var hende fjernt. Hun havde drømt om det i flere år, indtil hun havde opgivet håbet om en dag at møde ham.
‘’Beklager det før...’’ sagde hun så, og en smule flovt placerede hun en hånd bag sin nakke, mens hun bed sig i læben. Hun havde ikke været særlig velopdragen over for ham - lidt pinligt, taget hans relation til hende i betragtning.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Lyle

avatar

Humør : I prefer cats to humans.
Fag : Underviser i Geografi og Magiske Elementer.
Antal indlæg : 41

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Tirs jul 03, 2018 12:41 pm

Lyle sukkede let og strøg en hånd igennem sit lange hår, hvilket også tog hætten med ned, som han indtil videre lidt havde brugt som beskyttelse mod at få solen i øjnene. "Det ved jeg skam godt hun ikke var." sagde han så stille - det var trods alt hvad der havde drevet dem fra hinanden. Alle de skænderier der pludselig begyndte at komme, da hun også begyndte at få humørsvingninger. Efter to af dem var blevet fysiske, så... Havde de besluttet sig for at det var bedst at gå fra hinanden. Eller, hvor enige de var vidste han ikke, men han havde i alt fald besluttet sig for det havde været bedst de ikke så hinanden, af frygt for at hans temperament skulle ende med at gå ud over hende, så tit som hun til sidst havde fået det op at køre. Og han kendte trods alt sin egen styrke godt nok til at vide hvor dårlig en idé en kamp mellem ham og hende havde været.

Han smilede dog stadig let da han rakte ud og trykkede hendes hånd - nok også her hun ville kunne mærke at han var utroligt varm, mere end et menneske eller en heks blev selv af at ligge ude i den direkte sol. Når der var godt med varme udenfor, varmede det ham trods alt op hele vejen igennem, gav ham energi som intet andet... Skubbede lidt til den indre drageild han havde. Det gjorde ham ikke det store at der hurtigt blev givet slip igen... Han havde jo godt kunne se på hende før at hun ikke var den store fan af kropskontakt. Hans smil blev dog en smule bredere, og han nikkede let, da han fik hendes navn.

Han nikkede let. "Ja. Lyle Avalon." bekræftede han. Nå, så havde Arumia da idet mindste ikke nægtet at tale om ham. Det var da altid noget. "Intet at beklage for. Du har sikkert haft dine grunde til at reagere sådan." generelt var han nu også en meget tilgivende person - når han altså ikke var inde i en af sine voldsomme humørsvingninger, eller et temperaments udbrud. "Men med årene kan jeg da så høre at... Ja... Det må være lige før vi gik hver til sit at... Ja..." han sukkede. "Det er ikke med min gode vilje at jeg ikke har været der for dig. Jeg havde været der hvis hun blot havde fortalt mig det."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cassandra

avatar

Humør : Show me yours and I'll... Laugh?
Fag : Biologi og historie
Antal indlæg : 25

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Ons jul 04, 2018 8:57 am

Cassandra var allerede rimelig overbevist om at hendes mor havde haft ret, i at hendes far havde forladt hende. Men Arumia havde fortalt, at Lyle havde fravalgt Cassandra, havde kommet med så mange historier om hvor uegnet han havde været som far, og derfor var stykket af. Hun havde aldrig haft andre at stole på omkring det, så hendes mors sandhed var den eneste sandhed.
Da han tog hendes hånd, og trykkede den blidt, kunne hun mærke den stærke varme han udledte. Muligvis ville han så bemærke hvor kølig hun var af natur - en form for modreaktion af hendes evne til at manipulere ild.
"Ærligt... Det betyder intet, at du ville have gjort andet end hvad du gjorde... Jeg ville ikke kunne holde tanken ud om at su kun blev sammen med hende på grund af et uheld." sagde Cass, med et smil der understregede at det var hvad hun altid havde vlret: et uheld. Ingen havde nogensinde kaldt hende andet. Hun havde egentlig ikke andet at sige, for lige nu gøs hun ved tanken om, at han nok ville enten affeje hende, eller prøve at være en far for hende. Hun havde ingen - og det var sådan hun var vant til det. Hun var slev meget i tvivl om, hvordan hun skulle kunne leve med en far i sit liv, som hun altid har haft en dårlig smag i munden.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Lyle

avatar

Humør : I prefer cats to humans.
Fag : Underviser i Geografi og Magiske Elementer.
Antal indlæg : 41

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Tors jul 05, 2018 1:47 pm

Han lagde skam godt mærke til hvor kølig hun var - og kunne da også godt udlede der måtte ligge noget bag det, for det var ikke videre noget der gav mening i det varme vejr de havde for tiden. "Jeg gik ikke fra hende fordi jeg ikke kunne lide hende." sagde han så stille, efter lidt tid, og sukkede let som han kørte en hånd gennem sit lange hår. "Jeg gik fra hende for at beskytte hende. Selvom det var svært at tage den beslutning." Måske havde Arumia ikke fortalt ham om graviditeten fordi hun havde været for oprevet over at han, hendes mage, gik fra hende? Selvom det havde været for hendes egen skyld... Selv en heks ville have svært ved at overleve en med drageblod i årerne, der blev rasende... Især da hun ikke havde det store at forsvare sig imod ild med, når det nu var det han kunne spy i sin dragonoid form.

"Men... Hvis du ikke vil have mig i dit liv, så vil jeg ikke mase mig på når du nu ikke har været vandt til a tjeg har været der. Ligeledes vil jeg være der, hvis du vil have mig. Om det er som far eller mere en ven... Det er jeg også ligeglad med." det skulle være helt op til hende hvad der skete nu - han ville trods alt helst ikke komplicere hendes liv helt vildt ved at mase sig på hvis hun ikke ville have ham i det.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cassandra

avatar

Humør : Show me yours and I'll... Laugh?
Fag : Biologi og historie
Antal indlæg : 25

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Lør jul 07, 2018 5:39 pm

Cassandra så godt hvordan hans følelser havde været i klemme - og det gjorde hende på en måde trist. Som om hun stod over for den samme mand som hendes mor havde, den dag han forlod hende.
Desværre ramte hans ord det forkerte sted - og det gjorde at hun igen følte sig betydningsløs. Han var simpelthen ligeglad... Hun nikkede ved hans ord - som om hun egentlig ikke bearbejdede dem, men blot lod dem glide gennem hendes sind.
Hun rystede følelsen af sig - det var nok ikke hans mening at få det til at lyde som om han var ligeglad med hende - men måske at han måske var tilfreds med at være i hendes liv, hvis hun ville have det?
''Lyle - ja, for jeg går da ud fra at det er Lyle, og ikke far?'' spurgte hun, inden hun forsatte, uden at vente på hans reaktion.
''Måske er det bedre, hvis vi sætter os et sted og snakker, fremfor at der gives mig et valg jeg umuligt kan tage, uden at kende bare lidt til dig.. Og det er vel ikke kun mit valg? Trods alt, så er du jo lige så stor en del af det her.'' sagde hun roligt, mens hun lagde hovedet lidt på skrå. Hun havde bemærket Lyle var varmere end hvad hun have oplevet ved andre.
Hun rakte ud efter ham, men stoppede hendes hånd få centimeter fra hans ansigt. Hun kunne føle varmen fra ham, allerede der.
''Du er ikke en heks, antager jeg. En heks ville ikke forlade en anden heks, for at beskytte dem. Så - hvad er du?'' spørgsmålet var direkte, og en smule udspørgende. Hvad end han var, var det ensbetydende med at hun også var det, i hvert fald halvt. Måske var der en forklaring bag hendes evner med ild - evner som var modsat hendes mors, som var vandbetonede.
Hun trak sin hånd til sig igen, og lod den falde mod hendes side igen. Hun havde et svagt smil på læben, så hun ikke virkede så vred, tvær og frustreret. Det gjorde ingen gavn at være fornærmet over noget han ikke var del i.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Lyle

avatar

Humør : I prefer cats to humans.
Fag : Underviser i Geografi og Magiske Elementer.
Antal indlæg : 41

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Man jul 09, 2018 1:16 am

"Det er hvad end du er mest komfortabel med at kalde mig," svarede han blot først , og nikkede til hendes forslag. Det var nok en god idé - hun fortjente da også at vide hvem hendes far var, sådan af mere end navn, og hvad end Arumia havde sagt om ham efter hendes sind gik i forfald og hendes hjert nok var blevet knust af hvordan han forlod hende, selvom han stadig var overbevist om at tingene havde været værre hvis han var blevet, med det temperament han til tider kunne have.

Hans øjne gled hen til hende igen, og han løftede let et øjenbryn som hendes hånd standsede et lille stykke fra hans ansigt. Men han havde trods alt på fornemmelsen at det var hun godt kunne mærke hvor varm han var blevet af solen her - han var trods alt kun så varm her når han kunne ligge og slikke sol, som han havde gjort her idag. I vinteren var han utroligt kold og kuldskær, og pakkede sig selv godt ind i sweatere og dynejakker for at have bare en lille smule energi til overs.

"... Du har ganske ret i jeg ikke er en heks," sagde han stille, og sukkede. "Jeg... Ved ikke helt hvad man ville kalde det på noget som helst sprog du måtte kende til. Jeg har ikke engang så meget som et gram menneske i mig," startede han ud. Hvordan forklarede man bar elige at man kom fra en anden dimension af, havde levet der i et årtusind før man blev kylet ud derfra, forvist til denne dimension, til jorden, istedet? Han rystede let på hovedet for at få de tanker af vejen. "Noget der ligner meget, sådan her, ja - men ikke menneske." det var nok kun et held at hans ene type forfædre havde lignet ekstremt blege mennesker, på trods af nok at være lidt mere beslægtet med feer og lignende. Han bed sig let i læben, og så så over på hende, før han sagde et ord der nok lød ekstremt fremmedartet for hende, udenjordisk, endda. Fyldt med en helt gutturale lyde, kliklyde, nærmest knurrende udtale. "... Sådan ville jeg sige det på mit modersmål," forklarede han så stille.

"For jer, her... Er det tætteste vi kommer, vel at jeg er noget lignende en halvdrage." idet mindste var drager da mytologiske væsner her, så nærmest alle havde hørt om dem. At det meget muligt kunne være ham og en eller to andre af hans art, der måske var landet her, der kunne have startet de myter for 1500 år siden, var så en anden side af sagen. Men drager var trods alt den anden side af hans forfædre, og noget af det der viste sig ekstremt tydeligt i hans anden form.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cassandra

avatar

Humør : Show me yours and I'll... Laugh?
Fag : Biologi og historie
Antal indlæg : 25

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Yesterday at 9:49 am

Hun lyttede interesseret til hvad han sagde. Det gav godt mening, at han ikke var herfra, taget hans aldring i betragtning.
“Så, du er basalt set en drage i menneskeklæder.” Sagde hun, med et svagt drillende glimt. Hun vidste godt at han ikke kunne forklare. Hun forstod ikke hans sprog, ikke mere end hvad hendes mor havde formået at lære hende, hvilket havde været ganske få ord, for flere kunne hun ikke selv.
Hun smilede svagt, ved tanken om at han faktisk prøvede at forklare hende noget om sig selv. Det var rart, at nogen tog sig tid til hende. Det var en følelse hun ikke vant til.
“Så ved jeg da hvorfor jeg ikke arvede Arumias evner!” Sagde hun så, og en glød kom frem i hendes blik. En glød hun ikke havde haft i mange måneder. Hun nød samtalen, selskabet og det faktum at hun ikke behøvede ligge låg på det hele lige nu.
Hun tog en lighter frem fra sin fra syningen i hendes nederdel, og smilede til ham. Det var det perfekte tidspunkt at vise ham hvad hun mente, med at hun ikke arvede sin mors evner.
Hun lod gnisterne flyve da hun tændte lighteren, og en lille flamme skød frem fra lighteren. Hun så på den, smilede svagt, og lod hendes anden hånd glide hen over flammen. Den dansede, inden den omdannede sig til vedhænget på hendes halskæde, og derefter videre til en drage der spyede ild - begge dele i meget lille format, for at gøre ild større kostede hende meget energi. Ilden blev til en lille drage, der kravlede væk fra lighteren, og op af hendes arm. Hvor den kravlede, efterlod noget der lignede aske på hendes hud, indtil den fandt sig til rette på hendes skulder, og så nysgerrigt på Lyle. Efter et par sekunder, forsvandt den, da Cass blev blegere og begyndte at svede lidt.

//beklager ventetiden, vi står og flytter i hus, så der er en del der skal ordnes Smile
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Lyle

avatar

Humør : I prefer cats to humans.
Fag : Underviser i Geografi og Magiske Elementer.
Antal indlæg : 41

IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   Today at 1:45 pm

"Det er... Nok det tætteste man kommer på det, ja. Der er i alt fald skygge drager lidt længere tilbage i min blodslinje." sagde han så med et lille, lettere skævt smil. Det var da altid noget at hun ikke virkede alt for overrasket, eller endnu værre, bange for det... Der var nok en del der ikke ville vide hvad de skulle synes om sådan noget, trods alt. Han løftede øjenbrynene i en undrende mine - hvilke evner havde hun så fået? Han fulgte nysgerrigt med i hvordan hun fik hevet lighteren frem, og... Så vist ham hvad hun mente.

Hans smil blev en lille tak større, og rakte ud for lige kort at røre ved flammen inden den fik bevæget sig alt for langt op af hende. Hvor et menneske der havde rørt ved ilden, selv i så kort tid, nok allerede ville have fået en mindre førstegrads forbrænding der ville give brandvabler, så var der absolut intet at se på Lyle's hud, nu han selv i denne form var meget mere modstandsdygtig overfor ild end mennesker.

"Jeg kan se hvad du mener..." sagde han så med et blidt smil. "Men det tager vist også en del på dig..." der var nok en svag bekymret tone lige til sidst, som han netop godt lagde mærke til hvordan hun blev blegere, så sveden forme sig på den fine hud. "... Hvis du vil se det, kan jeg godt vise dig min anden form. Og det jeg kan i den form, som din evne nok egentligt er en variant af... Men kun fordi der ikke er andre herude lige nu... Jeg foretrækker at holde den så skjult som jeg kan."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: A daughter? I don't think I have one... - Cassandra   

Tilbage til toppen Go down
 
A daughter? I don't think I have one... - Cassandra
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Athena udendørs :: Skoven omkring-
Gå til: