Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
» We are okay in Paris // Julian //xxx
Today at 2:28 am by Elian

» No you shut up! - Jaxton
Today at 1:30 am by Miles

» Drunk in love - Darcy (xxx)
Today at 12:51 am by Darcy

» Turn me on - Sam (xXx)
Yesterday at 11:52 pm by Julian

» Hvorfor gør du det her? jeg troede.... - Niklaus (XXX)
Yesterday at 11:39 pm by Niklaus

» Mindre aktivitet og emne svar
Yesterday at 10:35 pm by Vivienne

» I don't believe it! How?! - Vivienne
Yesterday at 10:27 pm by Vivienne

» What are you doing here, I don't even know you XXX-Magistar
Yesterday at 10:06 pm by Helia

» This is my death wish - Niklaus
Yesterday at 10:03 pm by Niklaus

Top posting users this month
Elian
 
Julian
 
Jaxton
 
Chester
 
Amena
 
Darcy
 
Razor
 
Oscar
 
Miles
 
Niklaus
 
Statistics
Der er i alt 447 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Octavia

Vores brugere har i alt skrevet 25566 indlæg in 1944 subjects

Share | 
 

 Someone take me home - Niylah

Go down 
ForfatterBesked
Odett

avatar

Humør : In oder to grow, we have to change. That my friend, Is what we are most afraid for.
Antal indlæg : 9

IndlægEmne: Someone take me home - Niylah   Fre apr 27, 2018 1:41 am

S: The Black Hounds område
T: Aften
O: Hvad der er der
V: en anelse køligt efter solen er gået ned
P: Et par slidte cowboy bukser og en tank top. Lidt blod og snit sår rundt omkring.
Emne til: Ma babest babe of all babes @Niylah <3 <3


Hun havde vandret længe, og hun følte sig tom indeni. Der manglede noget, og hun havde ingen anelse om, hvordan hun nogensinde skulle få fyldt det hul igen. Hun følte at hun havde mistet ham, og det var nok den værste følelse. Odette vidste at han var derude, herude i det fri - fanget i sin ulvs form, og der var intet hun kunne gøre. Odette havde aldrig været speciel god til kontakt med sin indre ulv, men hun havde været fanget i dens form før - kort før hun mødte sin mor. Verden var forandret.
Pludselig fik hun øje på nogle skikkelser i mørket, som trådte frem. Odette stoppede op og kneb øjnene en anelse i mødet med dem.
"Chon yu bilaik"(Who are you?) Spurgte den ene. Odette havde ikke utrolig meget erfaring med det sprog, men enkelte sætninger havde hendes mor da lært hende.
"Ai laik Odette," startede hun ud og sank en klump, "Ai as klin hola au ste ain nomon,"(I demand to speak with my mother) tilføjede hun og så 'vagterne' eller hvad deres titel nu var i øjnene. De begyndte at hviske, men Odette var ikke længere i tvivl om, hvis disse folk snakkede dette sprog - så måtte hendes mor være der. Dog var der ikke meget håb tilbage i Odettes øjne, så som hun gik ind på grunden, så hun håbløs ud. Hun var udmattet, havde brugt tid på at græde når ensomheden var for meget - men hun skulle fremstå stærk, kold.

Som hun kom ind på grunden, og en af vagterne havde sendt bud efter Niylah. Så stod Odette kort bare og så sig omkring. Hvor uheldig hende og Christopher havde været at havne der i stedet for med de andre. Dog manglede der også noget her, men hun kunne ikke sætte sin finger på hvad det var. Odette fik dog løftet sit blik hen på hendes mor, som hun så hende dukke op. Let mærkede hun hvordan, at hun løb tør for luft og kæmpede for ikke at bryde sammen. Derved sagt var alt hun gjorde, at trække lidt på den ene skulder med et halvt hjerteskærende smil.
"Did you miss me?" var alt hendes halv forvrængede stemme kunne få sagt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 71

IndlægEmne: Re: Someone take me home - Niylah   Tors maj 31, 2018 6:49 pm

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har sort tøj på Link. Hun har sorte sko på (Se første link)
- Hår + Makeup + Smykker Hendes hår er flettet sammen Link. Hun har sit velkendte ansigtsmake-up på ud Link. Hun har også smykket mellem sine øjenbryn (et symbol på hendes magt) Link
- Accent Hun taler med en ukendt accent

Der var så mange vigtige folk, som hun havde troet hun havde mistet. Hun mindes hver evig eneste gang, hun havde håbet de ville komme tilbage, og dog som tiden gik, blev håbet mindre og mindre. Hun vidste allerede Wade aldrig ville komme tilbage, hvilket blot gjorde mere ondt på hende, lidt ligesom da hun ikke fandt Raksha eller Odette. Hun knyttede ofte ikke den slags bånd med andre, og selvom både Wade og Raksha ikke havde været hendes biologiske børn, så elskede hun dem ligeså meget, som hun elskede Odette. Det undrede hende nogle gange, hvordan hun stadigvæk kunne bevæge sig rundt, efter at hun havde mistet så mange, som hun nu engang havde. Måske var det efter den fortid hun havde, hvor hendes forældre havde oplært hende i, at fremvise styrke, fremfor det af svaghed. Det også det var faktum, at hun var en alfa, betød også at hun ikke havde tiden, til at være i sorg, hun havde en hel flok, som hun skulle sætte først, fremfor det af sine egne behov. Hun var i gang med at træne, med en af de unge krigere, det var hendes pligt, at se om han var tæt på at blive færdig med sin trænning, den trænning alle krigere gik igennem.
De nåede dog ikke langt, før hun fik af vide en ved navn Odette var kommet, og vedkomne gerne ville snakke med sin mor. Blot ved tanken om, at hun kunne se sin kære datter igen, satte hun deres trænning på pause, og bevægede sig imod området, hun fik af vide den fremmede befandt sig. For et sekund frygtede hun, at vedkomne ikke var Odette, og at personen som var kommet til dem, var en der udgav sig for at være hendes datter, og med denne frygt var der også faren, at Odette måske var død. Dog som hun kom tættere og tættere på, gik det op for hende, at hendes frygt havde været for intet, og at det faktisk var Odette, hendes smukke kære datter. Da hendes ord kom ud, var hun fuldkommen ligeglad, med at skulle fremstår stærk, hun løb imod sin datter og trykkede hende imod sig "My poor beautiful baby girl, I have missed you more than anything hun kunne ikke give slip om hende, dog trak hun sig en smule væk, så hun kunne ligge sine hænder imod Odette's kinder "Are you hungry? I can get you some food, if you need any, and of course a bed" der var en kærlighed, men også sorg i hendes øjne, som hun betragtede sin datter.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Odett

avatar

Humør : In oder to grow, we have to change. That my friend, Is what we are most afraid for.
Antal indlæg : 9

IndlægEmne: Re: Someone take me home - Niylah   Fre jun 01, 2018 3:56 am

Odette vidste ikke hvad hun skulle forvente. Niylah var den eneste udover Isabelle som førhen havde formået at give hende en form for kærlighed - naturligvis også Alec, men Alec var død. Isabelle var ikke her. Christopher var lige nu væk og hendes mor var egentlig det sidste hun havde tilbage. Odette vidste ikke hvordan hun egentlig skulle agere i situationen. Og følelser overtog hende totalt som Niylah svang sine arme omkring hende og trykkede hende ind i mod sig. Odette svang sine arme omkring sin mor, og mærkede tårerne endelig slap fri. Odette mærkede tårerne glide henover kinderne som hendes mor holdt hendes ansigt.
"I 'm okay," svarede hun blot med antydningen af et smil - men nok mere fordi, at hvis hun skulle snakke - skulle det ikke være foran alle. "Or maybe some food wouldn't hurt," tilføjede hun kort efter. Det ville give dem muligheden for at tale, men turde hun fortælle at hun havde svigtet Christopher? Hun vidste, at hun ikke skulle give sig selv skylden i følge ham, men det gjorde hun. Hun havde været vidne til alle deres planer og hvad de ville gøre ved ham. Hun rystede lidt. Odette så væk kort og tørrede øjnene før hun lagde armene om sig selv.
"I betrayed him.. It's all my fault. This is on me. Everything is my fault," kom det dog hviskende fra hende som hun vendte blikket tilbage mod sin mor. "I should have done something. I should have stopped it. I.."
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 71

IndlægEmne: Re: Someone take me home - Niylah   Fre jun 01, 2018 8:39 pm

Niylah kendte efterhånden sin datter godt nok, til at vide hun på ingen måder var okay. Hun havde været væk i så lang tid, og ud fra hvor træt og svag hun så ud, måtte det næppe være det bedste sted, som hun i bund og grund havde været fanget ved. Som tårerne begyndta trille ned af Odette's kinder, kunne hun mærke sine egne true sig frem. Det var aldrig behageligt, når man så sit eget barn græde, og det fik en del af hende, til at føle sig knust, og ikke mindst vred over, at hun ikke havde kunne redde hende. Der var en manglende kontrol, en manglende kontrol over, at hun ikke havde været i stand, til at redde sin egen datter, ikke en gang, men hele to gange, hvor hun havde været i et helvede. Hun gættede hurtigt meningen bag det lille smil, som syntes formede sig på Odette's læber, og vidste at hendes kære datter, på ingen måde var okay. Som Odette spurgte efter noget mad, nikkede hun og kastede sit blik imod en vagt "Get em bida dina" (Get her some food) beordrede hun, hvorpå vedkomne forsvandt væk, ud for at finde noget mad til Odette.
Hun trak Odette imod et stille område, her i formen af hendes eget telt. Her kunne de være i stilheden, uden at frygte øjnene fra andre, eller nogle som skulle høre ting, der ikke var okay. Hun placerede Odette på sin seng, hvor hun satte sig ved siden af hende. Det var også omkrign her, at Odette begyndte at forklarer, hvordan hun havde forrådt ham, og at det hele var hendes skyld. Et sekund vidste hun ikke hvem, der blev snakket om og dog huskede hun forholdet mellem Christopher og hende, og hvordan ingen af dem var blevet set, efter de var kommet til denne verden. Igen trykkede hun blidt sin datter imod sig, hvor hun hvilede sin hage imod toppen af Odette's hoved "I know sweetheart, I'm sure he doesn't blame you one bit, everyone knew how he felt about you" hun gav sin datter et blidt kys på sin pande, alt i mens hun strøg hende ned af ryggen. Det måtte være så forfærdelig, at være tvunget til at gøre noget imod en anden, og endda have så stor en skyld følelse, som Odette havde og i sidste ende var det fordi, den unge formskifter, følte tingene så kraftigt, hvilket både var godt, men også slemt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Someone take me home - Niylah   

Tilbage til toppen Go down
 
Someone take me home - Niylah
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Udenfor Gaia & Moonlight Falls :: Skoven-
Gå til: