Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

V Æ R E L S E R

F A G E N E

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
» Give a warrior someone to fight pls? [Emnesøgning]
Today at 1:56 am by Aviana

» Gif leg - Blind date!
Today at 12:01 am by Carmilla

» It's time, make your choice - Talion
Yesterday at 11:21 pm by Talion

» Your eyes - Vito
Yesterday at 11:09 pm by Hale

» Are you okay? (part 2) - Elian
Yesterday at 10:36 pm by Dorian

» It isn't a dare unless you're afraid to do it ♥ Elian vs. Eugene
Yesterday at 10:07 pm by Eugene

» Hvem er hvem listen!
Yesterday at 10:00 pm by Lucida

» I don't really know what I'm doing in here... - Damian
Yesterday at 8:13 pm by Damian

» I can see I did not know where she was
Yesterday at 5:56 pm by Aaron

Top posting users this month
Elian
 
Julian
 
Zitora
 
Reign
 
Razor
 
Jaxton
 
Miles
 
Killian
 
Aviana
 
Jeffrey
 
Statistics
Der er i alt 431 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Lucida

Vores brugere har i alt skrevet 22860 indlæg in 1758 subjects

Share | 
 

 Has it really been this long?

Go down 
ForfatterBesked
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 32

IndlægEmne: Has it really been this long?   Ons apr 11, 2018 3:11 am

Tid Det er omkring 16:40
Sted Skoven
Omgivelser Der er hvad man normalt finder i skoven
Vejr Solen skinner, der er en smule varmt og vejret er roligt
Påklædning
- Tøj + Sko Hun er nøgen, så hun har intet tøj på. Hun har ingen sko på
- Hår + Make-up + Smykker Hendes hår hænger primært løst, dog er der dele som er flettet sammen Link. Hun har sit velkendte "war" paint på, et symbol på hvem hun er Link. Hun har det velkendte smykke mellem sine øjenbryn, et tegn på hendes magt Link
- Andet Hun har tatoveringer på sin krop: Ryg + Nakke, Nakke (+ ar) & Arm

Emnet er tilegnet @Cayleb <3

Som hun løb gennem skoven, var der en frihed i hende, hvilket nok var en af de første gange, i meget lang tid. Som leder af en flok, som anså styrke for det ledende, skulle man ikke vise svagheder, hvilket forklarede hvorfor, at det var i sin ulveform hun løb fri. Alle formskiftere havde den følelse, en form for frihed når de var i deres dyreform. Det var en unik
oplevelse, det at kunne løbe fri, ikke have bekymringer og bare kunne koncentrere sig om den ene ting, netop at løbe. Hun behøvede heller ikke have den sorg i sig, om alle de fra sin flok, som hun ikke havde fundet, dengang de gik gennem portalen. Ganske vist havde hun Tatia og Noa, men der var også så mange andre, som i bund og grund manglede. Hun havde aldrig været god til forhold, og dog fandt hun sig selv savne den mand, som hun havde delt seng med, noget hun ikke så ofte gjorde. Forhold var trods alt ikke noget, som ledere kunne, flokken kom altid først og følelser syntes kun at skabe problemer, eller det var i hver faldt hvad D'avin havde fortalt hende. Hendes kære rådgiver, som havde været ved hendes side, gennem alle hendes sorger, da hendes datter blev bortført, da hun mistede sine børn, da de kom gennem portalen og ikke mindst de forvirringer der havde været i hende.
Hendes tanker forsvandt dog, som hun fangede færten af en alt for velkendt person, og en glæde synes at blomstre i hende. Hun bevægede sig hurtigt i retningen af, hvor hun kunne fornemme færten kom fra, det var som om hun ikke kunne komme hurtigt nok. Hun så for sig, alle de gange hvor de havde ligget i hendes seng, hvordan det i starten udelukkende havde været for sex, men at det ligeså stille begyndte at være om så meget mere end dette. Hun var ikke en nem kvinde at elske, fanget af det mål ikke at være svag, ikke at vise følelser, og dog med behovet for nærværet af andre. Hun kunne fremstå så dominerende og hård, men hun kunne også være så kærlig og svag, som en person der havde behovet for at sørge andre, men på grund af pligter og ansvar aldrig havde muligheden. Hun havde trods alt kun været 16, da hendes forældre døde og hun tog ansvaret som leder, uden den mindste tid til at sørge. Sekundet hun så Caleb, forvandlede hun sig straks tilbage til sin menneskelige form, hvorpå hun løb imod ham og ind i hans arme. Normalt krammede hun ikke andre, men han var en af de få tilfælde. Hun så på ham, med sine hænder på hans kinder "Caleb Yu are hir" (Caleb you are here) hviskede hun med glæde sine øjne
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Cayleb

avatar

Humør : In case you missed it, his people are already killing us. How many more of our people need to die before you realize we’re fighting a war?
Antal indlæg : 2

IndlægEmne: Re: Has it really been this long?   Ons apr 11, 2018 9:09 am

Påklædning: Link


Hvor længe der var gået, havde han faktisk ikke styr på. Caleb havde altid været god til tid, god til at forstå verden udenfor skoven. Men denne her verden var anderledes, dog viste Caleb sig alligevel at være hurtig til at tilpasse sig det hele. Ikke fordi at han rente rundt med noget elektronik, men han havde set folk bruge det. Han havde lært at undgå biler og veje. Han kunne finde ud af at købe ting ind, og han havde også fundet et sted at bo imens han fik styr på hvor han var.
På længere sigt var han rejst igen, og havde taget et fly til Gaia - efter en anden formskifter havde snakket om at det var 'møde stedet' for overnaturlige væsner. Hun havde hjulpet Caleb med at få en billet og venligt nok af hende, var hun taget med ham. Så snart han nåede Gaia, kunne han mærke det overnaturlige miljøs aura. Han brugte dage i skoven, på at finde en eller anden fært. Bare et eller andet der kunne give ham håb om, at han var rejst det rigtige sted hen. Caleb havde fået skægstubbe og han havde tydeligvis holdt sin træning ved lige. Denne verden havde nogle mærkelige trænings rum, med mærkelige maskiner - men det virkede da for ham. Caleb håbede på at finde Niylah, Storm og Noa. Det var det eneste der betød noget.
En velkendt fært syntes at aktivere hans indre ulv, og den kongeblå farve dominerede snart hans ellers mørke øjne da han så den store ulv i det fjerne. Niylah.. Først troede han at han så syner, måske havde varmen givet ham et hedeslag og fik ham til at se, præcis det han ønskede at se. Han sank en klump og mærkede hjertet der kort sprang en takt over. Ulven skiftede form, og foran ham kom den kvinde han elskede løbende imod ham. Var det virkeligt? Det sekund hun var i hans favn, var han ikke i tvivl. Caleb svang armene om hende, og gav hende et tæt knus. Efter krammet så han på hende, som hende havde han hendes kinder i sine hænder. Så ind i hendes øjne, der strålede af glæde.
"Sha, ai'm hir,"(Yes, I'm here) forsikrede han og strøg den ene hånd henover hendes kind. "I thought I had lost you," hviskede han og sank en klump kort som han stille fjernede sin ene hånd fra hendes kind. Derefter placerede han et hurtigt, dog intimt og følelsesladet kys imod hendes læber. Han havde savnet hende, og ærligtalt havde han nogle dage frygtet at han aldrig ville se hende igen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 32

IndlægEmne: Re: Has it really been this long?   Fre apr 13, 2018 11:04 pm

Det havde været så mærkeligt, det at være fanget i en anden verden, en som hun ikke kendte til, eller aldrig havde hørt om. Hvad hun dog helt præcis, havde håbet på, da hun vandrede gennem portalen, var noget hun nok ikke kunne besvarer. Dog havde hendes dybeste ønske, været at beskytte sit folk, fra de som ønskede at skade dem, et folkefærd der efterhånden, blev større og større, som jægerne rekruterede flere folk og her nærmest radikaliserede dem. Alle de folk, som fik smidt ind i hovedet, at formskiftere var slemme, og at det var dem som havde startet krigen, præcis som de havde gjort imod hendes datter. Hvordan andre ikke kunne se dem som monstre, var noget hun nok aldrig kunne forstå, og hvor hun normalt ville tage kampen op, måtte hun indrømme de havde hende, trukket så langt op imod en krog, at hun intet andet kunne, end at finde en ny verden. Forhåbentlig her, ville de være frie fra de monstre, som så ofte ønskede dem døde.
Hun trak dog alle disse ting ud af sine tanker, som hun følte Caleb lukke sine arme omkring hende, og den så velkendte fært, nærmest omfavnede hendes sanser. Et af de så sjældne smil, syntes at forme sig på hendes læber, som han lagde sine hænder imod hende kinder. Hans forsikrende ord, om hvordan det i virkeligheden var ham, og ikke hendes hjerne, der var så desperat for dem hun holde af, at den skabte hallucinationer af dem. Et udtryk af sorg, kom kort op i hendes øjne, ved det hans sagde. Hun havde trods alt haft det på samme måde, som han havde haft det, det med at hun troede hun forevigt, havde tabt dem hun holdte af og elskede. Hun nåede dog aldrig at sige noget, før hans læber ramte imod hendes, et kys fuld af følelser og intimitet, noget hun havde manglet det sidste stykke tid. Dog som kysset stoppede, formede der sig et blidt smil på hendes læber "I though I had lost you too, so many I have lost and I never thought I would see again" hun fik vendt sit ansigt lidt væk, som sorgen endnu engang formede sig hendes øjne.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Has it really been this long?   

Tilbage til toppen Go down
 
Has it really been this long?
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Udenfor Gaia & Moonlight Falls :: Skoven-
Gå til: