Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

V Æ R E L S E R

F A G E N E

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
Top posting users this month
Razor
 
Reign
 
Cain
 
Clarissa
 
Elian
 
Luca
 
Cassandra
 
Mike
 
Joy
 
Lyle
 
Statistics
Der er i alt 454 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Arlo

Vores brugere har i alt skrevet 24338 indlæg in 1859 subjects

Share | 
 

 Are you all like me- Niylah

Go down 
ForfatterBesked
Evie

avatar

Fag : Drama, Musik, Biologi, Kemi og Historie
Antal indlæg : 35

IndlægEmne: Are you all like me- Niylah   Fre mar 30, 2018 6:13 pm

tid: sen eftermiddag

vejr: solen skinner, men det blæser en del

Omgivelser: Hun er i Niylahs lejr

Påklædning: lige nu ingen ting da hende tøj gik stykker da hun forvandlede sig

Emne tilregnet @Niylah




Evie havde faktisk ikke befundet sig ret meget på skolen, den seneste tid alt for hende havde været uvirkeligt og meget forvirrende, for hende. Hendes plejefamilie var væk og faktisk havde hun skulle rejse tilbage til USA, på grund disse levende døde var rejsen blevet udsat, men hun havde ikke lyst og desuden ville hun aldrig rigtigt passe ind i en anden familie, Evie havde været heldig at Juliette havde accepteret det var sådan. Hun havde brugt meget tid i hendes Mustang form og de gange hun var menneske var når hun skulle i bad. Hun omskåret sig fra verden, desuden var der ingen som ville savne hende alligevel hvis bare hun forsvandt. Hun havde ingen hun var alene og dem hun holdte af borte på grund af hende. Hun sukkede svagt som hun forsatte. Evie elskede tage ukendte veje igennem skoven og kunne mange timer. Hun lagde sig ned i græsset og man kunne tydeligt se på hendes tøj at hun havde været i skoven længe. En kølig vind fik hendes pandehår i bevægelse og det sikkert på tide at skifte form hvis skulle holde varmen ordentligt. Dog gjorde hun det for lidt efter begyndte hun at høre stemmer, hun rejste sig op klar til at kæmpe hvis det blev nødvendigt, hendes krop blev spændte hver en muskel, så vidt hun vidste burde der ikke være nogen, men inden hun nåede tænk denne tanke havde taget de sidste skridt og stirrede på hende.  Hun mødte deres blik og stirrede så længe de stirrede på hende. Hun nåede dog ikke at reagere før de kastet sig over hende. Hun kæmpede dog, men lige lidt hjalp det. De var stærkere end hende og hun affandt sig med blive slæbt med sig hvor end de skulle hen.
Som sagt hvis hun skulle død var der alligevel ingen som ville savne hende. Hun sikker på de var ude på noget og inden længe kom til en lejr af en slags, hun tænkte ikke ret meget over det, men hun ville i hvert fald ikke dræbes når det kom til stykket og med et forvandlede sig til sine heste form. Hendes øre lagde fladt ned på hovedet og hun blottede sin tænder som hun bed den ene mændene i armene som skreg forfærdet op, derefter sparkede hun ham som stod på den anden side, men da begyndte høre tumulten fandt de nogle reb som svang omkring hende. Hun kæmpede alt det hun kunne, men til sidst gav hun alligevel op. Dog blev hun i hendes form. Hendes øre lagde stadig flat ned på hendes hoved, men hun var faldet en smule til ro. De tog som havde fundet hende blev undersøgt imens hun blev ført til noget som mindede om noget man ville høre om i eventyr og inden gik forvandlede hun sig alligevel om til sin menneskeform og nu så det måske bizart ud med alle de reb omkring hendes hals. Hendes tøj var gået i stykker efter forsøg på at komme.

Hun lagde til sidst mærke til trone hvor en kvinde sad, hun vidste ikke rigtigt hvordan hun skulle tiltale denne fremmede og  for være ærlig så var hunendeligt for vred til at tænke ” hey you there what is the purpose with this, I was minding my own business. When what probably was your goons attack me” sagde hun vredt til Niylah. Faktisk var hun bannge, men hun vidste at fra hendes tid i enbanden blev man nød til at skjule det for ellers var man et nemt mål og det var det vreden gemt på. Hun var lige glad med at denne fremmede måske havde et ønske om at slå hende, men hun ville ikke død før hun havde kæmpet for sidst liv.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 47

IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   Fre apr 13, 2018 11:03 pm

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har sort tøj på Link. Hun har sorte sko på (Se første link)
- Hår + Makeup + Smykker Hendes hår er flettet sammen  Link. Hun har sit velkendte ansigtsmake-up på ud Link. Hun har også smykket mellem sine øjenbryn (et symbol på hendes magt) Link
- Andet Hendes trone, og nogle vagter ved siden af hende Link
- Accent Hun taler med en ukendt accent

Endnu en dag kom frem, og endnu flere møder stod på dagsorden. Siden de havde fundet Tatia, vidste hun at der kunne være en chance, for at der også var andre der kunne findes. I så lang tid troede hun blot, at de var de eneste som var kommet frem, men sandheden viste sig helt anderledes, end hvad hun oprindeligt havde troet. Det var så på baggrund af denne nye viden, at de skulle planlægge deres næste trin, om der skulle sendes spejder ind imod byen, for her ikke kun at tjekke tingene ud, men også for finde de manglende medlemmer, der efterhånden havde været væk i noget tid. Indtil videre manglede de Christopher, Odette, Caleb og mange andre. Hun satte sig bedre tilpas på sin trone, som hendes rådgiver stod foran hende, og her gav alle mulige gode ideer, det havde blandt andet være deres ide, at sende spejdere ud og måske endda også et par af deres krigere, men også det at skulle finde nye mulige medlemmer, folk som kunne trænes i deres vej, og som kunne hjælpe flokken med at vokse sig større, og måske endda stærkere. For selvom de endnu ikke havde mødt jægere, så ville det ikke undre hende, hvis denne verden også havde sådan nogle monstre.
I sine egne tanker, og med ideer om hvad de skulle gøre, blev samtalen med rådgiverne brudt, som vagterne kom ind og her med en nøgen ung kvinde, hvilket kun kunne betyde to ting, enten var det en varulv eller også en formskifter, men siden det ikke var tidlig morgen, og fuldmånen først kom over dem, om nogle dage, så var svaret en formskifter, som næsten lige havde skiftet tilbage til sin menneskelige form. Hun hævede øjenbrynet, og så imod sine vagter, som dog ikke nåede at forklarer sagen, før tøsen med et begyndte at snakke. Blot måden hun talte på, med mængden af respektløshed, var nok til at få alle til stede i rummet, til at knurre advarende. I en flok var der altid en alfa, og den alfa skulle behandles med respekt, og skulle der forekomme respektløshed fra andre, ville det altid trigger en vis reaktion hos medlemmerne, præcis som det gjorde nu. Vagterne smed hende hårdt imod jorden, blot som en advarsel, at hun nok skulle tale med mere respekt. På samme tid havde Niylahs normalt grønne øjne, forvandlet sig til en af røde øjne, og det var tydeligt hun var den der havde magten.
Hun rejste sig fra sin trone, og på trods af sin højde på de 1,70, som gjorde hende hele 10 cm lavere end den fremmede, så havde hun en aura af dominans og magt, som i den grad gjorde op for hendes højde. Plus skulle det endelig komme til det, så havde hun styrken, farten og teknikken ved sin side, ikke kun grundet hendes evne, men også grundet godt over 300 års intens trænning, derudover var hun også en næsten 2 meter høj ulveform. Alt ved hende skreg magt, alt fra måden hun bevægede sig på, men også hendes blik, der næsten udfordrede den fremmede, til at gøre et eller andet dumt, så hun kunne vise hvem der var i magten "You moved in on my territorium, so of course we attack" det var svaret i sig selv, og en ting hun vidste var nok. Hun havde altid lært at være i kontakt med sit indre dyr, hvilket også betød at hun reagerede, meget lig det af et rovdyr ville, hvis nogen trådte ind på deres territorium. Dog som hun blev træt af at skulle, nikkede hun imod nogle af vagterne, og som kunne de læse hendes tanker, hev de tøsen op og stå igen. Det var om ikke andet tydeligt, alle var klar til at angribe, skulle der ske noget. De fleste havde hænderne imod deres våben, og resten var klar til at skulle forvandle sig "So to ask a question, what were you doing on my ground?" spurgte hun med et hævede øjenbryn.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Evie

avatar

Fag : Drama, Musik, Biologi, Kemi og Historie
Antal indlæg : 35

IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   Søn apr 15, 2018 7:57 pm

Hun bed tænderne svagt sammen som de tvang hende ned på jorden, hun var vred, men kunne også læse på situationen at hun ikke skulle sætte sig imod, de var alt for mange og det var ikke en kamp hun ville vinde. Hun holdte mund og lod den fremmede tale. Det havde ikke været meningen at trænge ind på deres territorium. Hun vidste ikke at der var nogen ejede dele af skoven det var for hende nyt " i'm sorry I didn't know that you owned this part of the forrest and I promise if i had known I would never invade your space" sagde hun vendte blikket så hun stirrede i jorden for gemme hendes triste udtryk som hu  fik. Hun blev en smule mindet om hvorfor hun befandt sig i skoven. Hun stirrede ned i jorden uden rigtigt sige noget fordi hvis hun gjorde var hun bange for hendes stemme ville knække. Hun havde ikke lyst til at snakke om det fordi det gjorde ondt, men hun ville sikkert bare få problemer hvis ikke hun gjorde, men der gik lidt før hun fik sagt noget og det var ikke før vagterne havde rejst hende op " I needed some air i'm lost not  in the forrest, but i don't know what to do with my life anymore I'm different and the only people who didn't care about me transforming into animals are gone I got them killed" sagde hun og hendes stemme knækkede ikke en eneste gang. Af en eller anden grund ville hun lade denne flok af hvad end de var se hende græde for hun ville på ingen måde virke svag.
Hun trak vejret tungt og vidste ikke hvad hun skulle gøre det var vel ved at være tydeligt at hun ikke anede noget som helst med hvad det var hun var. Hun vidste bare for alle andre var hun anderledes og mærkelig. Det var heller ikke fordi hun skulle være her så længe hun skulle snart tilbage til hendes hjemby i USA. Hun ikke lyst, men det var sådan det var blevet. Hun trak vejret tungt i få åndedrag inden kiggede for at finde ud af hvor hun havnet henne. Hun følte sig mærkelig nok på bølgelængde med disse fremmede. Hvorfor vidste hun ikke helt.

Hun kiggede på de fremmede som stod klar skulle de hjælpe hvad der måtte være deres leder " I'm sorry about attacking you, it just that you scared me, i'm really not a threat to you or your tribe or what it is and I'm just not used to all of this sagde hun vreden var erstattet med en smule nysgerrighed. Hun vendte sit blik imod Niylah " my name is Evie and I am sorry if I sounded angry, but i'm kind of used to fight my way out of mostly everything thing, all my life has been a fight" sagde hun og havde engtlig ikke planlagt at snakke så meget som hun gjorde, men kunne lige så være ærelig for hun sikker på at med denne flok kom længest med ærelighed.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 47

IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   Lør jun 02, 2018 12:51 am

Hun hævede øjenbrynet, som kvinden begyndte at snakke, om at hun ikke vidste dette var hendes territorium, som var hun aldrig blevet trænet, i at aflæse andres terrirorium. Det var egentlig ganske simpelt, da det trods alt lå i duften, som befandt sig i omgivelserne, noget selv andre formskiftere, burde fange sig ved "Were you not taught how to read the surroundings? We may be humans, but we are also animals, and we mark our territorium like other animals" pointerede hun, og hun samlede sine arme om bag sin ryg, som hun betragtede denne unge kvinde. Måske hun var vokset op omkring mennesker, de kendte åbenbart ikke til formskifter racen i denne verden, af hvad hun havde oplevet. Så måske gennem en barndom omkring mennesker, havde hun aldrig fået alle disse informationer, som formskiftere normalt fik. Hun rynkede brynet, som den unge kvinde begyndte at fortælle, hvordan hun var født anderledes, og at de eneste som ikke bekymrede sig, om at hun var en smule anderledes, havde hun fået dræbt. Allerede her holdte hun sin hånd op, og alle vagterne kiggede imod hende "ban op yumi" (leave us) lød det fra hende, og som hun befalede forlod de alle rummet.
"You grew up with humans? Is that why you do not know simpel shapeshifter things?" spurgte hun nysgerrigt. Væk var den hårde tone, og nu snakkede hun mere til hende, som var hun faktisk nysgerrig, for at høre hvad der var sket denne unge kvinde. I første omgang, havde det hele handlet om, at denne kvinde var trængt ind på en andens territorium, og dog så det ud til at denne unge kvinde, ikke kendte noget til de ting, der hørte til at være en formskifter, netop det at kunne fornemme, hvis man var på en andens område. Hun rystede på hovedet, og holde igen sin hånd op "Do not speak of it, you're still young and you appear to not have been taught the ways of the shapeshifters, you did not know" hun var en smule blidere, end hvad hun før havde været, måske fordi hun ikke så denne unge kvinde som en trussel, men mere det af en forvirret ung kvinde, som ikke vidste hvad hun var, eller hvad hun skulle gøre. Hun lagde hovedet på skrå, som den unge kvinde præsenterede sig, og igen sagde undskyld "I am Niylah, and it is okay, fighting is a good thing, always fight for yourself. But as it says, the lone wolf dies, but the pack survives. It means while it is good to fight alone, one will die alone if they fight alone, but if you fight with a pack, you will never be alone" det trak næsten i hendes ene mundvige, til at ligne noget man kunne beskrive som et smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Evie

avatar

Fag : Drama, Musik, Biologi, Kemi og Historie
Antal indlæg : 35

IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   Tors jun 07, 2018 11:10 pm

Evie følte sig en smule akavet og vendte sit blik ned i jorden, der meget hun ikke vidste og det blev mere og mere tydeligt for hende som Niylah snakkede og til sidst mærkede hun varmen stiger hendes. Hun anede ikke hvad hun skulle sige og der var vel ikke ret meget sige. Hun havde fornyeligt fundet ud af at hun var en shapeshifter, men det var også det eneste hun vidste omkring hvad det var hun var. Hele hendes liv havde hun boet sammen med mennesker fordi hendes biologiske forældre var døde. Hun vokset op med troen om at det hun kunne var forkert. Evie kiggede op som talte på et sprog hun ikke kendte, men kunne regne ud at Niylah havde sendt dem væk, da begyndte at gå. Da de var alene kigge op på Niylah og smilede svagt og anelse forlegent “ my mom and dad died When I was young and the first couple years of my life i lived with a old lady, but When she died I went in and out of fostercare and adoptive families” sagde hun og holdet ganske kort en pause for at det ikke blev kæmpe tale strøm, men skulle også finde mod til at forsætte. Normalt talte hun ikke om det, men følte at hun i denne situation blev nød “ none of Them told me anything about what I was, so I grew up thinking I was a freak nobody wanted to keep me because I could turn into a horse not untill I Met the family I Got killed” sagde hun og lød trist. Hun havde ingen steder at tage hen. Ingen hun kunne kalde hjem mere.
Hun var alene for første i lang følte hun sig alene og ganske ubevidst svang hun armene omkring selv og fjernede sit Niylah og ned i jorden igen. Hun lyttede til det næste Niylah sagde og det gav mening, men kendte ikke nogle på nær Niylahs but I don’t know any packs ecept yours sagde hun og trak kort på skuldrene.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   

Tilbage til toppen Go down
 
Are you all like me- Niylah
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Udenfor Gaia & Moonlight Falls :: Skoven-
Gå til: