Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
» We are okay in Paris // Julian //xxx
Today at 2:28 am by Elian

» No you shut up! - Jaxton
Today at 1:30 am by Miles

» Drunk in love - Darcy (xxx)
Today at 12:51 am by Darcy

» Turn me on - Sam (xXx)
Yesterday at 11:52 pm by Julian

» Hvorfor gør du det her? jeg troede.... - Niklaus (XXX)
Yesterday at 11:39 pm by Niklaus

» Mindre aktivitet og emne svar
Yesterday at 10:35 pm by Vivienne

» I don't believe it! How?! - Vivienne
Yesterday at 10:27 pm by Vivienne

» What are you doing here, I don't even know you XXX-Magistar
Yesterday at 10:06 pm by Helia

» This is my death wish - Niklaus
Yesterday at 10:03 pm by Niklaus

Top posting users this month
Elian
 
Julian
 
Jaxton
 
Chester
 
Amena
 
Darcy
 
Razor
 
Oscar
 
Miles
 
Niklaus
 
Statistics
Der er i alt 447 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Octavia

Vores brugere har i alt skrevet 25566 indlæg in 1944 subjects

Share | 
 

 Are you all like me- Niylah

Go down 
ForfatterBesked
Evie

avatar

Fag : Drama, Musik, Biologi, Kemi og Historie
Antal indlæg : 37

IndlægEmne: Are you all like me- Niylah   Fre mar 30, 2018 6:13 pm

tid: sen eftermiddag

vejr: solen skinner, men det blæser en del

Omgivelser: Hun er i Niylahs lejr

Påklædning: lige nu ingen ting da hende tøj gik stykker da hun forvandlede sig

Emne tilregnet @Niylah




Evie havde faktisk ikke befundet sig ret meget på skolen, den seneste tid alt for hende havde været uvirkeligt og meget forvirrende, for hende. Hendes plejefamilie var væk og faktisk havde hun skulle rejse tilbage til USA, på grund disse levende døde var rejsen blevet udsat, men hun havde ikke lyst og desuden ville hun aldrig rigtigt passe ind i en anden familie, Evie havde været heldig at Juliette havde accepteret det var sådan. Hun havde brugt meget tid i hendes Mustang form og de gange hun var menneske var når hun skulle i bad. Hun omskåret sig fra verden, desuden var der ingen som ville savne hende alligevel hvis bare hun forsvandt. Hun havde ingen hun var alene og dem hun holdte af borte på grund af hende. Hun sukkede svagt som hun forsatte. Evie elskede tage ukendte veje igennem skoven og kunne mange timer. Hun lagde sig ned i græsset og man kunne tydeligt se på hendes tøj at hun havde været i skoven længe. En kølig vind fik hendes pandehår i bevægelse og det sikkert på tide at skifte form hvis skulle holde varmen ordentligt. Dog gjorde hun det for lidt efter begyndte hun at høre stemmer, hun rejste sig op klar til at kæmpe hvis det blev nødvendigt, hendes krop blev spændte hver en muskel, så vidt hun vidste burde der ikke være nogen, men inden hun nåede tænk denne tanke havde taget de sidste skridt og stirrede på hende.  Hun mødte deres blik og stirrede så længe de stirrede på hende. Hun nåede dog ikke at reagere før de kastet sig over hende. Hun kæmpede dog, men lige lidt hjalp det. De var stærkere end hende og hun affandt sig med blive slæbt med sig hvor end de skulle hen.
Som sagt hvis hun skulle død var der alligevel ingen som ville savne hende. Hun sikker på de var ude på noget og inden længe kom til en lejr af en slags, hun tænkte ikke ret meget over det, men hun ville i hvert fald ikke dræbes når det kom til stykket og med et forvandlede sig til sine heste form. Hendes øre lagde fladt ned på hovedet og hun blottede sin tænder som hun bed den ene mændene i armene som skreg forfærdet op, derefter sparkede hun ham som stod på den anden side, men da begyndte høre tumulten fandt de nogle reb som svang omkring hende. Hun kæmpede alt det hun kunne, men til sidst gav hun alligevel op. Dog blev hun i hendes form. Hendes øre lagde stadig flat ned på hendes hoved, men hun var faldet en smule til ro. De tog som havde fundet hende blev undersøgt imens hun blev ført til noget som mindede om noget man ville høre om i eventyr og inden gik forvandlede hun sig alligevel om til sin menneskeform og nu så det måske bizart ud med alle de reb omkring hendes hals. Hendes tøj var gået i stykker efter forsøg på at komme.

Hun lagde til sidst mærke til trone hvor en kvinde sad, hun vidste ikke rigtigt hvordan hun skulle tiltale denne fremmede og  for være ærlig så var hunendeligt for vred til at tænke ” hey you there what is the purpose with this, I was minding my own business. When what probably was your goons attack me” sagde hun vredt til Niylah. Faktisk var hun bannge, men hun vidste at fra hendes tid i enbanden blev man nød til at skjule det for ellers var man et nemt mål og det var det vreden gemt på. Hun var lige glad med at denne fremmede måske havde et ønske om at slå hende, men hun ville ikke død før hun havde kæmpet for sidst liv.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 71

IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   Fre apr 13, 2018 11:03 pm

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har sort tøj på Link. Hun har sorte sko på (Se første link)
- Hår + Makeup + Smykker Hendes hår er flettet sammen  Link. Hun har sit velkendte ansigtsmake-up på ud Link. Hun har også smykket mellem sine øjenbryn (et symbol på hendes magt) Link
- Andet Hendes trone, og nogle vagter ved siden af hende Link
- Accent Hun taler med en ukendt accent

Endnu en dag kom frem, og endnu flere møder stod på dagsorden. Siden de havde fundet Tatia, vidste hun at der kunne være en chance, for at der også var andre der kunne findes. I så lang tid troede hun blot, at de var de eneste som var kommet frem, men sandheden viste sig helt anderledes, end hvad hun oprindeligt havde troet. Det var så på baggrund af denne nye viden, at de skulle planlægge deres næste trin, om der skulle sendes spejder ind imod byen, for her ikke kun at tjekke tingene ud, men også for finde de manglende medlemmer, der efterhånden havde været væk i noget tid. Indtil videre manglede de Christopher, Odette, Caleb og mange andre. Hun satte sig bedre tilpas på sin trone, som hendes rådgiver stod foran hende, og her gav alle mulige gode ideer, det havde blandt andet være deres ide, at sende spejdere ud og måske endda også et par af deres krigere, men også det at skulle finde nye mulige medlemmer, folk som kunne trænes i deres vej, og som kunne hjælpe flokken med at vokse sig større, og måske endda stærkere. For selvom de endnu ikke havde mødt jægere, så ville det ikke undre hende, hvis denne verden også havde sådan nogle monstre.
I sine egne tanker, og med ideer om hvad de skulle gøre, blev samtalen med rådgiverne brudt, som vagterne kom ind og her med en nøgen ung kvinde, hvilket kun kunne betyde to ting, enten var det en varulv eller også en formskifter, men siden det ikke var tidlig morgen, og fuldmånen først kom over dem, om nogle dage, så var svaret en formskifter, som næsten lige havde skiftet tilbage til sin menneskelige form. Hun hævede øjenbrynet, og så imod sine vagter, som dog ikke nåede at forklarer sagen, før tøsen med et begyndte at snakke. Blot måden hun talte på, med mængden af respektløshed, var nok til at få alle til stede i rummet, til at knurre advarende. I en flok var der altid en alfa, og den alfa skulle behandles med respekt, og skulle der forekomme respektløshed fra andre, ville det altid trigger en vis reaktion hos medlemmerne, præcis som det gjorde nu. Vagterne smed hende hårdt imod jorden, blot som en advarsel, at hun nok skulle tale med mere respekt. På samme tid havde Niylahs normalt grønne øjne, forvandlet sig til en af røde øjne, og det var tydeligt hun var den der havde magten.
Hun rejste sig fra sin trone, og på trods af sin højde på de 1,70, som gjorde hende hele 10 cm lavere end den fremmede, så havde hun en aura af dominans og magt, som i den grad gjorde op for hendes højde. Plus skulle det endelig komme til det, så havde hun styrken, farten og teknikken ved sin side, ikke kun grundet hendes evne, men også grundet godt over 300 års intens trænning, derudover var hun også en næsten 2 meter høj ulveform. Alt ved hende skreg magt, alt fra måden hun bevægede sig på, men også hendes blik, der næsten udfordrede den fremmede, til at gøre et eller andet dumt, så hun kunne vise hvem der var i magten "You moved in on my territorium, so of course we attack" det var svaret i sig selv, og en ting hun vidste var nok. Hun havde altid lært at være i kontakt med sit indre dyr, hvilket også betød at hun reagerede, meget lig det af et rovdyr ville, hvis nogen trådte ind på deres territorium. Dog som hun blev træt af at skulle, nikkede hun imod nogle af vagterne, og som kunne de læse hendes tanker, hev de tøsen op og stå igen. Det var om ikke andet tydeligt, alle var klar til at angribe, skulle der ske noget. De fleste havde hænderne imod deres våben, og resten var klar til at skulle forvandle sig "So to ask a question, what were you doing on my ground?" spurgte hun med et hævede øjenbryn.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Evie

avatar

Fag : Drama, Musik, Biologi, Kemi og Historie
Antal indlæg : 37

IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   Søn apr 15, 2018 7:57 pm

Hun bed tænderne svagt sammen som de tvang hende ned på jorden, hun var vred, men kunne også læse på situationen at hun ikke skulle sætte sig imod, de var alt for mange og det var ikke en kamp hun ville vinde. Hun holdte mund og lod den fremmede tale. Det havde ikke været meningen at trænge ind på deres territorium. Hun vidste ikke at der var nogen ejede dele af skoven det var for hende nyt " i'm sorry I didn't know that you owned this part of the forrest and I promise if i had known I would never invade your space" sagde hun vendte blikket så hun stirrede i jorden for gemme hendes triste udtryk som hu  fik. Hun blev en smule mindet om hvorfor hun befandt sig i skoven. Hun stirrede ned i jorden uden rigtigt sige noget fordi hvis hun gjorde var hun bange for hendes stemme ville knække. Hun havde ikke lyst til at snakke om det fordi det gjorde ondt, men hun ville sikkert bare få problemer hvis ikke hun gjorde, men der gik lidt før hun fik sagt noget og det var ikke før vagterne havde rejst hende op " I needed some air i'm lost not  in the forrest, but i don't know what to do with my life anymore I'm different and the only people who didn't care about me transforming into animals are gone I got them killed" sagde hun og hendes stemme knækkede ikke en eneste gang. Af en eller anden grund ville hun lade denne flok af hvad end de var se hende græde for hun ville på ingen måde virke svag.
Hun trak vejret tungt og vidste ikke hvad hun skulle gøre det var vel ved at være tydeligt at hun ikke anede noget som helst med hvad det var hun var. Hun vidste bare for alle andre var hun anderledes og mærkelig. Det var heller ikke fordi hun skulle være her så længe hun skulle snart tilbage til hendes hjemby i USA. Hun ikke lyst, men det var sådan det var blevet. Hun trak vejret tungt i få åndedrag inden kiggede for at finde ud af hvor hun havnet henne. Hun følte sig mærkelig nok på bølgelængde med disse fremmede. Hvorfor vidste hun ikke helt.

Hun kiggede på de fremmede som stod klar skulle de hjælpe hvad der måtte være deres leder " I'm sorry about attacking you, it just that you scared me, i'm really not a threat to you or your tribe or what it is and I'm just not used to all of this sagde hun vreden var erstattet med en smule nysgerrighed. Hun vendte sit blik imod Niylah " my name is Evie and I am sorry if I sounded angry, but i'm kind of used to fight my way out of mostly everything thing, all my life has been a fight" sagde hun og havde engtlig ikke planlagt at snakke så meget som hun gjorde, men kunne lige så være ærelig for hun sikker på at med denne flok kom længest med ærelighed.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 71

IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   Lør jun 02, 2018 12:51 am

Hun hævede øjenbrynet, som kvinden begyndte at snakke, om at hun ikke vidste dette var hendes territorium, som var hun aldrig blevet trænet, i at aflæse andres terrirorium. Det var egentlig ganske simpelt, da det trods alt lå i duften, som befandt sig i omgivelserne, noget selv andre formskiftere, burde fange sig ved "Were you not taught how to read the surroundings? We may be humans, but we are also animals, and we mark our territorium like other animals" pointerede hun, og hun samlede sine arme om bag sin ryg, som hun betragtede denne unge kvinde. Måske hun var vokset op omkring mennesker, de kendte åbenbart ikke til formskifter racen i denne verden, af hvad hun havde oplevet. Så måske gennem en barndom omkring mennesker, havde hun aldrig fået alle disse informationer, som formskiftere normalt fik. Hun rynkede brynet, som den unge kvinde begyndte at fortælle, hvordan hun var født anderledes, og at de eneste som ikke bekymrede sig, om at hun var en smule anderledes, havde hun fået dræbt. Allerede her holdte hun sin hånd op, og alle vagterne kiggede imod hende "ban op yumi" (leave us) lød det fra hende, og som hun befalede forlod de alle rummet.
"You grew up with humans? Is that why you do not know simpel shapeshifter things?" spurgte hun nysgerrigt. Væk var den hårde tone, og nu snakkede hun mere til hende, som var hun faktisk nysgerrig, for at høre hvad der var sket denne unge kvinde. I første omgang, havde det hele handlet om, at denne kvinde var trængt ind på en andens territorium, og dog så det ud til at denne unge kvinde, ikke kendte noget til de ting, der hørte til at være en formskifter, netop det at kunne fornemme, hvis man var på en andens område. Hun rystede på hovedet, og holde igen sin hånd op "Do not speak of it, you're still young and you appear to not have been taught the ways of the shapeshifters, you did not know" hun var en smule blidere, end hvad hun før havde været, måske fordi hun ikke så denne unge kvinde som en trussel, men mere det af en forvirret ung kvinde, som ikke vidste hvad hun var, eller hvad hun skulle gøre. Hun lagde hovedet på skrå, som den unge kvinde præsenterede sig, og igen sagde undskyld "I am Niylah, and it is okay, fighting is a good thing, always fight for yourself. But as it says, the lone wolf dies, but the pack survives. It means while it is good to fight alone, one will die alone if they fight alone, but if you fight with a pack, you will never be alone" det trak næsten i hendes ene mundvige, til at ligne noget man kunne beskrive som et smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Evie

avatar

Fag : Drama, Musik, Biologi, Kemi og Historie
Antal indlæg : 37

IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   Tors jun 07, 2018 11:10 pm

Evie følte sig en smule akavet og vendte sit blik ned i jorden, der meget hun ikke vidste og det blev mere og mere tydeligt for hende som Niylah snakkede og til sidst mærkede hun varmen stiger hendes. Hun anede ikke hvad hun skulle sige og der var vel ikke ret meget sige. Hun havde fornyeligt fundet ud af at hun var en shapeshifter, men det var også det eneste hun vidste omkring hvad det var hun var. Hele hendes liv havde hun boet sammen med mennesker fordi hendes biologiske forældre var døde. Hun vokset op med troen om at det hun kunne var forkert. Evie kiggede op som talte på et sprog hun ikke kendte, men kunne regne ud at Niylah havde sendt dem væk, da begyndte at gå. Da de var alene kigge op på Niylah og smilede svagt og anelse forlegent “ my mom and dad died When I was young and the first couple years of my life i lived with a old lady, but When she died I went in and out of fostercare and adoptive families” sagde hun og holdet ganske kort en pause for at det ikke blev kæmpe tale strøm, men skulle også finde mod til at forsætte. Normalt talte hun ikke om det, men følte at hun i denne situation blev nød “ none of Them told me anything about what I was, so I grew up thinking I was a freak nobody wanted to keep me because I could turn into a horse not untill I Met the family I Got killed” sagde hun og lød trist. Hun havde ingen steder at tage hen. Ingen hun kunne kalde hjem mere.
Hun var alene for første i lang følte hun sig alene og ganske ubevidst svang hun armene omkring selv og fjernede sit Niylah og ned i jorden igen. Hun lyttede til det næste Niylah sagde og det gav mening, men kendte ikke nogle på nær Niylahs but I don’t know any packs ecept yours sagde hun og trak kort på skuldrene.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 71

IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   Søn jul 29, 2018 2:08 am

Hun lagde hovedet på skrå, som Evie begyndte at snakke, og her forklarede hvordan hendes forældre døde, mens hun endnu var ung, og at hun derefter havde levet hos en ældre kvinde. Selv havde hun mistet sine forældre, det uheldige ved at leve evigt, og dog mistede hun dem i den triste alder af de 15 år gammel. Modsat så mange andre, havde hun aldrig haft tiden, til at sørge over deres død, da hun med et blev kastet ind i rollen som leder. Så hun forstod godt Evie's smerte ved at tabe sin familie, og denne gamle kvinde, som tog over for oprdragelsen. Det eneste hun dog ikke forstod, var dette plejefamilie, da det ikke var et ord, som hun nogensinde havde hørt før. Ikke desto mindre nikkede hun blot, som et tegn på at hun lyttede. Dog som Evie begyndte at fortælle, hvordan ingen havde fortalt, hvad hun var og at voksede op med den tanke, at hun var en freak, fordi hun kunne forvandle sig til et dyr. Dette i sig selv, fik alvoren op i hendes blik, og hun trådte frem imod hende "You are not a freak, you are an incredible creation" der formede sig et mindre smil på hendes læber.
Der kom en mindre bekymring i hendes øjne, som Evie fortalte hvordan, hun havde fået sin familie dræbt, den eneste af dem, som faktisk syntes at få hende til at få det bedre "It's not your fault, whatever happened to them, is not your fault!" hun kunne selv huske, hvordan hun havde beskyldt sig selv, for døden af sine mor og far, og hvordan hun konstant havde gået med frygten, at hun ikke havde været god nok, eller at hun var skyld i, at de mødte deres død. Hun lagde let hovedet på skrå, og fik et tænktsomt udtrykke frem i sine øjne "Do you have a place to stay? Someone to teach you how to defend yourself, and being a shapeshifter?" spurgte hun nysgerrigt, Evie virkede ikke som en, der faktisk havde nogen, som kunne lære hende om hvad hun var, eller for den salsg skyld, havde et sted hun kunne tage til "this is a pack for Shapeshifters, we protect each other, and make sure no one is left behind, if you want to, you could stay here, and we could teach you, or more specifically I can teach you?" hun sendte den unge kvinde et blidt smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Evie

avatar

Fag : Drama, Musik, Biologi, Kemi og Historie
Antal indlæg : 37

IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   Søn jul 29, 2018 11:56 pm

Udsigten til skulle til Usa var ikke noget hun brød sig om hun havde efter hun var kommet til Gaia fået sit liv på ret køl desuden var hun i søgelyset på grund af det med hendes familie, hun huskede ikke andet end deres døde kroppe, skylden og navnet The Ripper og  at det  var hendes skyld de var døde. Hun anede ikke rigtigt hvad hun skulle gøre, men måtte acceptere at de var væk. Hun betragtede Niylah som hun forsirkede hende at det ikke var hendes skyld. Det hjalp en smule, men det fik ikke følelsen af skyld til at forsvinde. Hun havde hele liv sit følt sig anderledes og ikke på den gode måde, når folk så en som vanskabning og hele tiden fortalte en at det var det man var så troede man på det " it's so weird not seeing myself as a freak, because I thought i was Human with powers, almost everyone in life pointed that fact out. It's hard not to believe that what you are" sagde hun en smule eftertænksomt. Hun vendte dog sit blik jorden. Hvem end der havde gjort dette ved de eneste som havde accepteret hende for det hun var,  havde ødelagt hende. Hun kunne intet huske andet at det var hendes skyld. Stod lidt begravet i tanker som Niylah´s stemme brød muren af tanker og bekymringer, hun havde faktisk ikke meget tid tilbage her og det var fastlagt hun skulle tilbage til sit liv Usa. Hun var dog stukket af før nogen havde noget sende hende hjem. Hvilket også betød at hun ikke kunne tage tilbage til skolen.
Evie smilede svagt som tanken om at kunne blive her, sammen med Niylah og hendes flok blive en del af den og lærer fra Niylah som åbenbart vidste en del om livet som shapeshifter. Hun nikkede så inden hun forsigtigt lod hendes blik ramme Niylah. Smilet som havde formet sig på hendes læber blev bredre " I would love to, as for now i am kind of in hiding. You see I don´t wanna get back to I came from I liked it here in this contry" sagde hun og skjulte ikke hvor irrvig huyn efter lære deres skikke og hvad det ville sige at shapeshifter og forsvere sig selv. Hun lovede sig at gøre alt hvad hun kunne for at gøre Niylah glad. Hun følte sig allerede bedre tilpas end da hun nogensinde havde gjort på hendes flugt ind i skoven.

De var alle som hende og for første gang følte hun havd det ville sige ikke at være anderledes. Hun fik et selvsikkert smil vokse på hendes læber. Hun lod sit blik glide rundt i rummet det var først nu hvor stemningen ikke var så tyk at fik taget sig ordentligt rundt i rummet. Rummet var flot og til sidst gik op for hende sådan rigtigt hvem hun talte med, hun havde været for vred til indse det før nu, men Niylah var lederen af denne flok. Hun før været i bande, men det var ikke det sammen. De var som en stor familie som passede på hinanden. Hun havde mistet en familie, men stod nu til at få en ny og en bedre forstod det hun gennemgik " It´s like a lost one family to gain a new, maybe  they didn't die in vain, maybe they died so meet you and get learn how to be a shapeshifter and I will not disappoint them or you" sagde hun og hendes stemme lød også mere gladere end før havde gjort.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 71

IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   Man jul 30, 2018 12:15 am

"I know, you grew up with humans, who don't understand the drive in shapeshifters, and while they may not mean harm, they do much more damage than they think" pointerede hun, og selvom Evie's familie måske elskede hende, så havde de alligevel gjort den mængde skade, at denne unge kvinde nu troede hun var en freak. Selv kunne hun aldrig forestille sig ideen om, ikke at vokse op med andre formskiftere, at føle sig som noget anderledes og mærkeligt, udelukkende fordi man var den man var. Det var måske også derfor, at hun havde en mindre svaghed, for de formskiftere der var kastet væk fra deres samfund, og forfulgt fordi de var en smule anderledes, end alle andre mennesker. Hun ville gøre sin flok, til et sted hvor formskiftere kunne komme til, og leve i et harmonisk samfund, og samtidig være i stand, til at kunne forsvarer sig selv. Deres væremåde kunne måske være hårde, og endda gammeldags, men det kom af et sted, hvor folk bare gerne ville kunne overleve og leve et liv, uden frygt.
Hun nikkede "Then you shall stay, and if you want to, then you can ascent and become one with the pack" hun ville ikke havde noget imod, at lære Evie om deres levemåde, såvel som det at være formskifter. Denne unge kvinde, havde kun lært den dårlige side af sin art, det var på tide, at hun lærte den bedre side "You will be staying with me, until we find you a place to sleep, but for now let me show you the place" hun gjorde an til at skulle gå, således at Evie kunne følge med. Hun kunne forestille sig, at den unge kvinde, ikke nåede at se meget af lejren, inden hun blev trukket til Niylah, for at blive forhørt. Mens de gik nedenunder, og her udenfor, lyttede hun til hvad Evie sagde "Your family will always be with you in your heart, making you stronger in battle, as you fight with their spirit. However, battles are not always done in war, as it can be done within oneself" pointerede hun "A shapeshifter who denies their true self, only makes the bond between man and animal so much more strained, and a growing pain or insecurity, will always grow from this broken connection. The insecurity if one is really good enough" hun havde lært en masse, om det at nægte sig hvad man var, specielt også med de andre medlemmer.
Selve lejren var ganske stor, og hendes tronsal, eller rettere den 5 ettagers bygning, var placeret i midten af lejren. Der var enkelte telte, og det var tydeligt, de var i gang med at bygge flere hjem op, med hvad end de kunne "When you're ready, you can begin training, and what you do with this training is up to you. But for now I believe we should start with your bond to your animal, and then later work towards other goals. It is always important to make new goals, and as you get better, you will succeed in these goals" det trak svagt i hendes mundvige, som hun vendte sig blik imod hende. Som de gik rundt blandt de små bygninger, var der mange der bukkede for Niylah, såvel som de der kaldte hende Heda. Der var også en masse børn der legede med hinanden, og enkelte skiftede endda til deres dyriske form, og her legede de videre. De var på mange måder et lille samfund, der levede en smule afskåret fra verden, og dog i fred med naturen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Evie

avatar

Fag : Drama, Musik, Biologi, Kemi og Historie
Antal indlæg : 37

IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   Tirs jul 31, 2018 12:26 am

Evie fulgte efter og betragtede hendes omgivelser, hun sagde ikke så meget imens de gik rundt i flokkens hjem. Det var for hende meget primitivt, men hun kunne godt få til at fungere. Hun havde altid haft en forkærlighed for naturen. Hun betragtede nogle børn som legede og nogle dem forvandlede sig til deres dyr. Som de gik lagde hun mærke til at folk bukkede for Niylah og kaldte hende for Heda. Hun var ikke længe om ligge to og to sammen og regnede med at det betød leder, men sagde ikke meget, men lyttede til alt Niylah sagde selvom hun betragtede alting for at få det hele med " I don't know how it is with you and transforming into animals, but I can also turn into a black fox. But my Mustang form is my first form and the form I love the most" sagde hun og hendes stemme var blevet en smule lav. Hun ville ikke have andre til at høre det, men stolede mærkeligt nok på Niylah selvom de lige havde mødt hinaden. Det var ikke den bedste start de havdee haft, men hun sikker på Niylah var vant til den slags. Hun smilede svagt som en flokkens børn ved uheld kom til at løbe ind i hende. Hun nåede dog gribe pigen inden hun væltede " Did you get hurt, i'm sorry I didn't see you I should watch where I was going" hendes varm og blid og regagerede som gjorde med hendes mindere søskende da de levede. Pigen var ved få våde øjne og da Evie lagde mærke til, vidste hun ikke helt hvad skulle gøre, men så kom hun i tanke om noget hun plejede gøre med søskende og uden rigtigt tænke over det forvandlede hun sig til hendes mustang form. Derefter lagde hun sin mule på pigen skuldre inden hun kiggede i øjnen. Hestens øjne var rolige og dybbrune som hendes egne var når mennskeform og da pigen mødte hendes blik vrinskede venligt til pigen som langsomt spredte sine arme op omkring hendes hals og gav hende et kram. som pigen gjorde det lagde hun hovedet blidt på pigens ryg og det mindede om et kram.
Hun blev til pigen atter var rolig og trak sig forvandlede hun sig tilbage til hendes mennskeform. Pigen havde igen travlt med at lege med de andre igen og så til at hun glemt at være ked af det. Det havde virket og prøvede på skjule for Niylah at hun ikke altid fuldt kontrol på hendes evne. hun havde ikke gjort det med vijle, men det var som regel når hun tænkte på sin dyreform eller hun var psysisk presset at det skete og da hun alligevel var i hendes tænkte hun give det en chance. Det virkede på hendes søskende når de var kede af det og det havdde virket på pigen " i'm sorry I can't control my transformation I never learned it probaly and usally when think of animals og transformation it just somtimes happens" sagde hun og vidste ikke om gjort noget forkert. Hun betragtede så pigen som igen virkede glad. Evie blev smule trist fordi hun kom i tanke om hendes søskende. Hun vendte så blikket imod Niylah " I was wondring why they call you Heda, but think it means you are the leader" sagde hun eftertænksomt, men det gav alligevel mening for hende at det var leder. Hvem ville ellers sidde på en trone og lade folk bukke for sig.

// Hendes Mustangform //
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Are you all like me- Niylah   

Tilbage til toppen Go down
 
Are you all like me- Niylah
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Udenfor Gaia & Moonlight Falls :: Skoven-
Gå til: