those things makes for perfect Practice

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har sort tøj på Link. Hun har sorte sko på (Se første link)
- Hår + make-up + Smykker Hendes hår er flettet sammen Link. Hun har sit velkendte ansigtsmake-up på ud Link. Hun har også smykket mellem sine øjenbryn (et symbol på hendes magt) Link
- Andet Hun har en masse våben på sig
- Accent Hun taler med en ukendt accent

Det var ikke ofte, at hun faktisk bevægede sig ud for skoven, man kunne kalde hende en smule tilbageholden på det punkt, for kendte hun ikke nok til et sted, ville hun ikke bevæge sig imod det. Nu var hun godt nok fanget i en verden, som hun på ingen måde kendte til, og som hun på mange måder hadet. Når man mistede så mange folk, som hun havde mistet, så ville man jo ikke være den gladeste, når det kom til en verden man ikke kendte til. Ikke desto mindre havde hun bevæget sig, hen imod et sted som hun ikke just kunne beskrive. De havde ikke den slags steder, hvor hun oprindeligt var fra. Hun fik dog ikke chancen, for at tænke synderligt meget over det, før en god mængde levende døde, bevægede sig imod hende. Endelig var der noget, som hun kunne nikke genkende til. Hvor hun havde været fra oprindeligt, havde der trods alt eksisteret væsner, der var meget lig disse. Derudover var de fantastisk træning, når det kom til at skulle kæmpe, blot man ramte dem det rigtige sted.
Hun havde altid bevæget sig, ganske graciøst når det kom til at kæmpe, det var trods alt normalt for hendes flok, at træne deres medlemmer i en alder af 2 år. Når man startede i en ung alder, var det mere normalt, hvis man begyndte senere, også lå det nærmest også i deres gener, at skulle kæmpe for overlevelsen. Hun fik skøret hovederne af alle de levende døde, som bevægede sig imod hende, og det var her at hendes evne, men også træning kom i god jord. Hun var trods alt over 300 år gammel, så hun havde en hel del trænning med sig. Hun var fanget i sin egen kamp, og dog lagde hun mærke til den unge mand, som kæmpede imod de levende døde, som var omkring ham. Selv skiftede hun mellem sværdende, og den spyd hun havde med sig. Hendes forældre havde altid lært hende, at man skulle have en god mængde våben på sig, når man skulle væk fra sit område. Hun rynkede brynet, da han snakkede til hende, hun var ikke just den bedste, når det kom til det sprog, de snakkede dette sted, og dog kunne hun forstå en god mængde "I was walking" forklarede hun kortfattet, i takt med at hun fik dræbt den sidste mængde levende døde

//Sorry for det sene svar