Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
» We are okay in Paris // Julian //xxx
Today at 2:28 am by Elian

» No you shut up! - Jaxton
Today at 1:30 am by Miles

» Drunk in love - Darcy (xxx)
Today at 12:51 am by Darcy

» Turn me on - Sam (xXx)
Yesterday at 11:52 pm by Julian

» Hvorfor gør du det her? jeg troede.... - Niklaus (XXX)
Yesterday at 11:39 pm by Niklaus

» Mindre aktivitet og emne svar
Yesterday at 10:35 pm by Vivienne

» I don't believe it! How?! - Vivienne
Yesterday at 10:27 pm by Vivienne

» What are you doing here, I don't even know you XXX-Magistar
Yesterday at 10:06 pm by Helia

» This is my death wish - Niklaus
Yesterday at 10:03 pm by Niklaus

Top posting users this month
Elian
 
Julian
 
Jaxton
 
Chester
 
Amena
 
Darcy
 
Razor
 
Oscar
 
Miles
 
Niklaus
 
Statistics
Der er i alt 447 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Octavia

Vores brugere har i alt skrevet 25566 indlæg in 1944 subjects

Share | 
 

 Wicked Game - Niylah

Go down 
ForfatterBesked
Tatyah

avatar

Humør : I told myself each bruise is a lesson, and each lessons makes me better
Fag : none
Antal indlæg : 86

IndlægEmne: Wicked Game - Niylah   Søn feb 25, 2018 8:35 am

S: Skoven
T: Aften
O: Hvad der end måtte være
V: Stille regn
P: ulveform
Emne til: @Niylah - im crying writing all this!


Det føltes skønt at løbe frit i sin form. Bare at løbe. Løbe væk fra alle de problemer der dog ville indhente hende i det sekund hun stoppede. I håb om hun kunne sove i nat, ønskede hun at udmatte sig selv, ikke noget der var fysisk muligt. Tatia havde løbet hele dagen og natten slog ind. Måske hun skulle finde et sted, hvor hun kunne sove i sikkerhed for de levende døde der truede. Dog fangede hendes sanser noget genkendeligt. Måske var det indbildning og folk der legede med hendes hoved - men Tatias mentale forsvar var klar over ingen magiske indflydelser prøvede at nå ind til hende. Stille luntede ulven nærmere varme lys fra bål. Latter ramte hendes gode sanser. Og der så hun nogle andre ulve der snart begyndte at knurre af hendes ankomst. Peter.. Så slog det for hende.. måske Wade var her. Hun var ligeglad med de ulve der ikke ville lade hende komme forbi - hun undveg deres advarsler. Hurtigt skiftede hun form igen. Løb rundt og søgte. Det var tydeligt på hende at hun ledte efter Wade - det ville alle vide som kendte hende. Hendes første instinkt ville altid være at finde sin mage. Dog var hans fært ikke i nærheden. Hun samlede sine læber og sank en klump. Tydelige nye ar fyldte hendes nøgne krop, fra tegn på hendes tilfangetagelse. Endelig slog alting klik for hende, og hun mærkede byrden ved friheden. Læberne begyndte at skælve og hun kunne mærke tårerne pressede sig på. Folk stod på afstand af hende, nogle af vagterne var løbet efter Niylah.
Tatia mærkede hjertets smerte, hvordan det omsider fortalte hende at det var okay at give slip. Hun mistede forbindelsen til sine ben og de svigtede hende. Tatia faldt grædende til jorden - håbløs. Hun havde mistet ham. Denne gang havde hun virkelig mistet ham. Efter hun havde grædt lidt rejste hun sig op igen for at møde en velkendt skikkelse. Med et par hurtige skridt gik hun hen og smed sine arme omkring Niylah.
"Just tell me.." startede hun ud og så Niylah i øjnene. "Where is he?"
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 71

IndlægEmne: Re: Wicked Game - Niylah   Fre apr 13, 2018 11:03 pm

Påklædning
- Tøj + Sko Hun har sort tøj på Link. Hun har sorte sko på (Se første link)
- Hår + Makeup + Smykker Hendes hår er flettet sammen  Link. Hun har sit velkendte ansigtsmake-up på ud Link. Hun har også smykket mellem sine øjenbryn (et symbol på hendes magt) Link
- Accent Hun taler med en ukendt accent

Hun havde brugt det meste af dagen, på at have møder med sine flokmedlemmer, der skulle snakkes igennem, hvad de ville gøre i denne verden, hvordan de ville få kontrollen tilbage og ikke mindst det at skulle finde nye medlemmer. Ganske vist kom en stor del af hendes flok med, om ikke andet hele flokken, med undtagelsen af enkelte folk, her og der. Dog var alligevel et tab, og hun var i en verden, som hun hverken kendte til, eller for den sags skyld, følte sig bekendt ved. Når man kom fra en verden, der var meget lig det af renæssancen, så var det ikke nemt med et, at blive smidt ind i verden, som havde elektricitet og teknologi. Men så igen, at befinde sig i en verden, man aldrig havde været før, ville være skræmmende for stort set alle. Hun havde heldigvis sine rådgivere, der var der for hende, og hjalp hende gennem den svære tid, og de var der til at rådgive hende, såvel som give hende gode ideer, for hvad hun burde gøre fremadrettet. At få nye medlemmer, var i den grad en af dem, ligesom det at undersøge deres nye verden, alt dette var en af de ting, som de ofte ville diskutere til en af deres mange møder.
Mødet blev dog afbrudt, da en vagt kom løbende ind "Em ste tatia, she has kom op bakon" (It is Tatia, she has come back) lød det fra vagten, og uden den mindste smule tøven, skyndte hun sig ud af rummet hun var, og her ud imod det sted, som vagten viste hende hen imod. Det var her hun fandt Tatia, der var faldet om, højst tænkelig grundet den smerte, der løb gennem hende. Niylah havde kendt Tatia i så mange år, at hun efterhånden kendte til alle de små træk, som den unge formskifter viste. Dog som Tatia fik rejst sig op, og her løbet i hendes retning, skyndte hun sig at løbe hende i møde, således da den unge formskifter, smed sine arme omkring hende, var hun hurtig om at gribe hende, såvel som lukke sine arme omkring hendes nøgne krop. Hun vidste spørgsmålet om Wade kom op, hvor han var henne og hvad der var sket, spørgsmål hun havde stillet sig selv, hver evig eneste dag, hvad var der gået galt? Hvorfor var han der ikke? Var han død? Havde hun mistet dem hun elskede? Hvert spørgsmål rungede altid gennem hende, såvel som en skyld følelse og manglende forståelse. Hun trykkede Tatia's krop imod sin og sukkede "He never made it through, when we all got through he wasn't there...I couldn't find him. I search everywhere, but I never found him" lød det sørgmodigt fra hende. Wade havde været som hendes søn, og nu var han væk, og det så ud til at han aldrig ville komme tilbage igen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Tatyah

avatar

Humør : I told myself each bruise is a lesson, and each lessons makes me better
Fag : none
Antal indlæg : 86

IndlægEmne: Re: Wicked Game - Niylah   Fre apr 13, 2018 11:37 pm

Det værste ved at spørge, var hun kendte svaret allerede før hun spurgte. Tatia havde forlængest i fangeskabet accepteret det, og på sin vis fundet freden i tanken om han havde det bedre et andet sted. Dog var der det korte håb, og det korte instinkt at hun altid ledte efter ham når hun var kommet fri. Tatia var dog nød til at vide, hvad der var sket. Så snart, at Niylah talte, trådte Tatia et skridt tilbage hendes læber skælvede en anelse. Hun slog blikket væk og tog en dyb indånding. Kørte frustreret hånden igennem sit næsten sorte hår.
"It's weird.. I knew. I always knew. But hearing it.. it doesn't make it easier at all," sagde hun så og holdt let om sig selv. Hun kunne finde Selene, og Selene kunne måske hjælpe hende med at se hvor han var henne af. Om han overhovedet var der. Det var selvfølgelig et større spørgsmål, men hun måtte vide det. På trods af den sorg der havde lagt sig og den tid hun havde brugt på at affinde sig i det - så slog det meget hårdere da hun pludselig ikke havde alt det andet at forholde sig til.
Tatia vidste der var mange ting hun skulle forholde sig til. Hun skulle finde sin søster, hun skulle få sin flok ud - men det var svært uden et område til dem Også skulle hun finde Cain, hvor end han måtte være i denne her verden, og deres døtre.
"I just hope he isn't looking for me, the girls need him, but I know if he is alive - he is taking good care of them.. and he is strong," tilføjede hun den sidste sætning for at dumle lidt på Niylahs nerver.

"I never thought I would see you again, but I'm glad you are alive," kom det så fra Tatia. Hun fik stille tørret sine irriterende tårer væk. Stille sank hun en klump. "Who else didn't make it?" Spurgte hun - Tatia havde stadigvæk venner i flokken, Christopher.. Raksha, Caleb.. men der manglede mere end blot Wade i Niylahs blik. Det skreg for at forlade hendes øjne.
"Wanna go to some place more.. quiet. I know all about the duty mask," forslog hun så. Tatia havde lært meget af Niylah, og nok også den eneste grund til hun faktisk kunne danne en flok på egen vis. Fra askerne af hvem de troede de var tvunget til at blive, var de blevet genfødt til krigere der nok skulle klare sig til, at hun kom tilbage til dem.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 71

IndlægEmne: Re: Wicked Game - Niylah   Tors maj 31, 2018 6:49 pm

Niylah lagde sine hænder, blidt imod Tatia's kinder, efter den unge formskifter havde, kørt sin hånd igennem sit hår. De vidste begge han var væk, og dog forstod hun godt Tatia's behov, det behov for at få det sagt ud. Der havde vel altid været et håb om, at han havde klaret den og at han ville være det med dem, og selvom hun egentlig, for længst mistet det, så ville det lille håb altid være der "I know sweetheart, I hoped he would be here with us, and knowing he isn't, doesn't make it any less painful" hun strøg hende blidt over kinden. Det havde altid været svært, at forsøge på at leve et normalt liv, når livet generelt ikke syntes, at gøre det nemt for en. Hun havde forsøgt at have en familie, dengang hun havde været sammen med Thomas, og lykken havde været større, som hun blev gravid. Dog var der intet ved det, som syntes at være nemt, da hendes datter blev bortført og hun mistede Thomas. Dernæst var der hendes adoptivbørn, børn hun elskede mere end noget andet, som hun nu også havde mistet. Det var svært at være stærk hele tiden, når man konstant mistede dem man elskede.
Der var en mindre forvirring i hendes øjne, da hun begyndte at snakke om en mand, og at han skulle tage sig af pigerne. Hun havde netop kun lige mødt Tatia, efter at havde været separeret fra hinanden, efter så langt tid, så hun vidste ikke hvem denne mand var. Så hele sætningen om hvordan, han at pigerne havde behov for ham, at hun ville vide hvis han var levende og at han både kunne tage sig af dem, men også at han var stærk, var på mange måder ligegyldigt for hende, da hun ikke vidste hvem han var. Hun vidste dog, at det ikke var Wade, siden de begge vidste han ikke var hos dem. Dog som Tatia skiftede emnet, hen imod noget andet, formede der sig et blidt smil på hendes læber "As I am to see you, to be honest I didn't think I would see you again" hun havde fjernet sine hænder, som før havde ligget imod hendes kinder. Som spørgsmålet kom til hvem, som kom gennem portalen, rettede hun lidt på sig.
"Caleb & Noa made it through, and of course a larger number of the others. Raksha and Rhaella is still missing, as well as Odette and Christopher" hun savnede alle de, som endnu ikke var fundet, og hun frygtede et sted de aldrig ville blive fundet. Da Tatia spurgte indtil, om hun ville gå et mere stille sted hen, nikkede hun blot "Of course" sagde hun, som hun fulgte dem hen imod hendes eget telt, hvor hun havde sit værelse. Der var heldigvis ikke rigtig nogen, så de ville ikke blive chikaneret af andre. Hun guidede Tatia hen til sengen, hvorefter hun bevægede sig hen til en kiste, hvor hun kunne finde noget tøj frem. Ganske vist var de alle vant, til at bevæge sig nøgne rundt, men det var ikke altid ligeså varmt, som det havde været det andet sted. Da hun fandt en lang trøje frem, kastede hun den hen til Tatia, samtidig med at hun selv gik hen imod sengen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Tatyah

avatar

Humør : I told myself each bruise is a lesson, and each lessons makes me better
Fag : none
Antal indlæg : 86

IndlægEmne: Re: Wicked Game - Niylah   Fre jun 01, 2018 11:25 am

Tatia sank en klump. Hun havde ærligtalt ikke regnet med at hun skulle se nogen som helst igen. Tatia åndede lettet ud da hun nævnte at Caleb og Noa var kommet igennem - de var trods alt hendes familie, hendes fætter og kusine. Dog blev hendes blik mere trist da hun nævnte dem der ikke var kommet med eller i hvert fald ikke var dukket op endnu. Tatia havde altid kendt Christopher og Raksha - i hvert fald efter hun selv kom til flokken. Chris var hendes bedste ven, og Raksha havde altid været der og havde altid haft hendes ryg. Savnet sneg sig ind på hende, som hun fandt sig selv i et kort flashback tilbage til dengang livet bare var 5 procent mere simpelt. Det var nemmere for Tatia at snakke privat, så hun var glad for at Niylah gik med til de kunne snakke i hendes telt. Tatia satte sig på sengekanten og så imod Niylah. Hun greb hurtigt trøjen som Niylah kastede og i førte sig den.
Nok var Tatia stadigvæk Tatia, men der var også noget andet over hende. Også selvom hun fandt sig selv i gamle rammer, så var hun ikke ligeså 'skrøbelig' at se på som hun ellers var når hun stod ansigt til ansigt med Niylah. Tatia havde ofret så mange ting i hendes liv nu, og det var svært for hende at give helt slip. Ikke på den måde at hun var i ubalance - overraskende ikke.
"I've been stuck in an arena for the last 154 years. I've only been out for a month or so. I might need your help later. I have a pack in there.. They are waiting for me, I just need the right time and I have to get them out," fortalte hun så og sank en klump.
"I know what it's like to not know where or how your child is.. I'm sorry you are in that unawareness. I hope Elena is okay, alive," fortalte hun så og gav Niylah et nik. Tatia stolede på at Cain passede på deres piger, Zitora og Kaiya. Det betød ikke at hun ikke var bekymret for deres velværd dog.
"In the arena I met someone. In the beginning I felt guilty, because I fell in love. And I didn't want to dishonor Wade in anyway. I guess I had accepted that.. I never would see him again.. and I don't feel guilty for my relationship with Cain.. I felt happy.. loved.. for the first time again after so long.. we had two baby girls.. I had to send them away.. get them out of there.. so I did that," fortalte hun imens hun egentlig mest stirrede ud i luften.
"I created a life for myself there.. It was that or death. And I know he knows I fought. Like I know he fought to be here. And like I know everyone did. Becase that is who we are.. fighters .. warriors. If they are able to they find us. Because I know one thing.. we are not quitters," smilede hun lidt skævt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 71

IndlægEmne: Re: Wicked Game - Niylah   Fre jun 01, 2018 8:39 pm

Hun bevægede sig imod sengen, som Tatia fik tøjet på. Det var også omkring her, at hun opdagede de mange forandringer i Tatia, hun var på mange måder en anden, hvor hun dog stadigvæk havde nogle af de træk i sig, som den gamle Tatia havde. Hun hævede øjenbrynet, som Tatia begyndte at forklarer, hvordan hun alt den tid, havde været fanget i en arena, men at hun dog havde været fanget i over 100 år. Dog som Tatia udtalte, at hun måske havde brug for Niylahs hjælp, for at få de andre ud "Of course, No matter what happens, you will always have my alligance and sword" hun satte sig ved siden Tatia, denne unge kvinde, ville altid have hendes aliance, så hvis hun havde brug for hjælp, så ville hun med glæde hjælpe til, og hun vidste at der var mange i flokken, som holde af Tatia, og som for alt i verden, gerne ville hjælpe hende, hvor hun nu engang kunne. Der formede sig et trist udtrykke i hendes øjne, som Tatia begyndte at fortælle, hvordan hun nu vidste hvordan det var, når man ikke vidste hvor ens børn var henne "I hope so too" hun lagde sin hånd imod Tatia's skulder, hvor hun gav den et klem.
Hun rynkede dog brynet, som Tatia fortsatte med at snakke, som hun fortalte hvordan hun havde mødt en anden, og at hun i sidste ende var faldet for denne person, og hvordan hun havde følt skyld for det, netop på grund af Wade og deres tidligere forhold. Hun forblev stille mens Tatia snakkede, og hun lyttede til hver enkelt ord "Wade wouldn't want you to be alone for the rest of your life, he would have wanted you to love again, but I understand how you feel like betraying him. It's never easy to love again, when you lose someone, who had that spot in your heart. In the end it's okay to fall in love again, it's okay to feel happiness" hun kunne huske alle de hun havde mistet, og alle dem hun havde elsket, og hvor hårdt det havde været, at skulle elske på ny, specielt efter man havde mistet den ene person, som før havde haft den plads "We fight with every last piece of ourselves!" hun vidste at de alle havde været trænet, som krigere men også af den slags, der ikke blot gav op, fordi de havde mistet noget. En krig sørgede trods alt ikke de tabte, før selve krigen var ovre.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Tatyah

avatar

Humør : I told myself each bruise is a lesson, and each lessons makes me better
Fag : none
Antal indlæg : 86

IndlægEmne: Re: Wicked Game - Niylah   Man jun 11, 2018 7:27 am

"Thank you," svarede hun da Niylah sagde hun altid ville have hendes ryg. Meget af hendes måde at være på havde hun lært af Niylah, af folk i flokken. Dog mest af alt, havde Niylah, Wade og Christopher været dem, som nok havde den største indflydelse på dem - og kun en af dem var tilbage fra den tid. Selvom så meget var sket, var der stadigvæk en trykhed der - og hun ønskede at holde den tæt og alligevel var hun en anelse bange for, hvad der ville ske ved det. For hun ville ikke glemme hvad de seneste par år havde lært hende. Tatia sank en klump. Elena, Zitora og Kaiya - det måtte være en forbandelse at være tvunget til ikke at være en del af deres opvækst. Det var nok hele virkeligheden, hele illusionen af at være fri - som skabte de her tanker ved hende.
"Happiness is never really easy for us, is it," sagde hun blot ud i luften. Selvfølgelig var hun klar over at Wade ville ønske hun skulle komme videre, men hun vidste også godt - at han altid ville være i hendes hoved, for at guide og give hende ekstra styrke når hun havde brug for det. På sin vis kunne man vel sige, at hun nu havde en engel som hun kendte. På sin vis var det også en smuk tanke vel.
"Oso gonplei nou ste odon," (our fight isn't over) svarede hun og så Niylah i øjnene. Et svagt skævt smil sneg sig op på Tatias læber. Det var stadigvæk helt utroligt, at hun så Niylah igen - det havde hun aldrig troet, og der ville nok gå nogle dage før hun ikke ville synes det var helt vildt underligt. Tatia åndede let ud.
"Audrey is here as well, I saw her in the woods few days ago. She is fine," sagde Tatia så. Audrey var en gammel ven af hende, men også af flokken samt Niylah. Noget der mindede hende om sin fortid, men for en enkelt gangs skyld - på en god måde.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Niylah

avatar

Humør : Ai laik Heda non na throu daun gon ai (I’m commander, no one fights for me)
Antal indlæg : 71

IndlægEmne: Re: Wicked Game - Niylah   Man jul 30, 2018 2:07 am

Der kom et fjernt udtryk i hendes øjne, og hun gav et nik fra sig, som Tatia udtrykte hvordan lykke, ikke rigtig kom nemt for dem "I wonder what have the Gods in store for us" hun gav et fnys fra sig og rystede på hovedet. De to havde aldrig rigtig haft et nemt liv, begge havde mistet så meget og kæmpet for, at få et nogenlunde normalt liv. Hun havde aldrig forstået, hvad hun havde gjort, som i sidste ende havde gjort hendes liv så hård, som det nu engang var. Hun havde forsøgt at kæmpe for det bedste, kmpe for friheden af andre, og dog trak verden konstant så meget fra hende. Den dræbte dem hun elskede, holde de hun holde af væk fra hende, og ødelagde alt godt hun syntes at kunne skabe "But you're strong, and I have faith in you, I know you will make it" hun havde altid stor tillid til Tatia, og vidste denne unge kriger, ville kunne klarer meget, i sidste ende gjorde det hende også, til en af hendes bedste krigere.
"sha, Yu ste ait" (Yes, you are right) deres kamp var langt fra ovre, og det ville den nok ikke være i flere år endnu. De havde stadigvæk meget at kæmpe imod, kæmpe imod det ondskab der besatte deres liv, men også kæmpe imod en bedre fremtid. Måske var det i sidste ende hvad hele deres liv ville være, en stor kamp som ville føre til en anden, og en anden efter den. Var det virkelig ikke andet til deres liv? Og dog var det så stor en del af hendes liv, at det nærmest føltes mærkeligt og mistroisk, når alting syntes at gå fuldkommen godt, og intet syntes at skabe kaos. Hendes blik blev ført imod Tatia, som hun nævnet Audrey, og et stort smil formede sig på hendes læber. Hendes venskab med Audrey var ganske stærk, og hun holde af den unge kvinde, og var stolt af så langt hun var kommet, siden de sidst havde set hinanden, selvfølgelig vidste hun ikke direkte hvordan Audrey havde det lige nu, men hun håbede da den anden kvinde havde det godt "I'm glad to hear, I do hope I will get the chance of seeing her again" hun så kort ned, før hendes grønne øjne, blev ledt over imod Tatia's
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Wicked Game - Niylah   

Tilbage til toppen Go down
 
Wicked Game - Niylah
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Udenfor Gaia & Moonlight Falls :: Skoven-
Gå til: