Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
Top posting users this month
Morana
 
Evanora
 
Aviana
 
Acacio
 
Calvin
 
Yuri
 
Eric
 
Adam
 
Razor
 
Reign
 
Statistics
Der er i alt 480 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Lucrezia

Vores brugere har i alt skrevet 26764 indlæg in 2062 subjects

Share | 
 

 Home for the holyday - Charlie.

Go down 
Gå til side : 1, 2  Next
ForfatterBesked
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Home for the holyday - Charlie.    Tors dec 21, 2017 2:26 pm

Tid: 09:20 
Sted: stationen. 
Omgivelser: travle folk der skal købe julegaver, eller skal til eller fra toge og busser på vej på juleferie. 
Vejr: koldt men tørst. En lille smule sol, men dog frostvejr. 
Påklædning
Partner: @Charlie 

Juleferien! Det tidspunkt han havde ventet allermest på! Han skulle hjem til sin mor som han ikke havde set i flere måneder! Jo han havde talt med hende! Stort set hver aften, men det var jo ikke det samme. 
Det her ville blive de bedste dage på hele året.. hvis altså ikke...at han havde valgt at indvitere Charlie med sig.. ikke at der var noget galt med Charlie! Slet ikke. Han kunne virkelig godt lide ham! Men.. han kunne også lidt ham for meget. Han havde indset hvad hans følelser var.. forelskelse!.. men han ville ikke have det! Han havde ikke lyst til at være forelsket i Charlie. Særligt fordi fyre ikke var til mænd! De sidste par uger havde været et helvede.. han havde ikke sovet ordenligt, han havde ikke kunne koncentrere sig om sine lektier! Og i det hele taget, havde det hele været noget møg! Måske burde han havde aflyst det, sagt Charlie ikke kunne komme med, som Lucian foreslog. Men det kunne han ikke! Han kunne ikke bare lade Charlie i stikken. Fyren havde ingen familie! Og hvad kunne være være end at holde jul alene på akademiet fordi man ingen havde.. jo! Det kunne være at få afvide at.man alligevel ikke kunne få lov til at holde jul det ENE sted man var indviet hen! 

Han trak sine fingre ind i jakkens ærmer. Han havde glemt at tage vanter på, noget han virkelig fortrød! Men sådan var det jo bare. Han stod og små smptrippede mens han ventede på Charlie for at holde varmen. Han havde ikke set englen siden ballet, der bestemt ikke var gået så godt! Han var kun taget med for at tænke på noget andet end Charlie, men havde endt med at han havde mødt Charlie, skide fuld til fest i stedet..
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors dec 21, 2017 7:37 pm

Påklædning

Okay han var forelsket, no fucking doubt. Hvorfor var det så at han havde valgt og tage med hjem til fyrens mor alligevel? Han kunne jo bare have sagt pænt nej tak alligevel. JA det kunne han sagtens, men han havde ikke gjort det. Sidst de havde snakket havde været til ballet, og hvilket bal. Charlie var kun lige kommet ind, han havde fået øje på Andrew i det der suit, det der fantastiske røde suit. Gosh han så jo perfekt ud, lige til… nej nej nej! Hvis der var noget den aften havde vist ham, så var det at Andrew var til piger. Han havde set ham med en, hun var smuk der var ingen tvivl. Men den måde hun hang på ham, og de smil de delte nope. Det havde fået Charlie til at gå ombord i velkomstdrinken, efterfulgt af andre alkoholiske drikke, well det havde ikke været hans bedste beslutning. Det var jo ikke fordi han var vandt til at drikke. Han havde vist fået sagt nogle lidt uheldige ting, og resten af dagen, well.. Det hele var en stor blurry oplevelse.

Han havde derfor også frygtet denne dag lige siden. Han skulle se Andrew i øjnene. De havde da haft timer, men han havde formået og undgå ham, måske Andrew også havde undgået ham. Han fik øje på Andrew der stod og ventede på ham og bed sig selv hårdt i læben. Hvorfor var det han ikke havde aflyst? Så havde han sluppet for det her, ikke fordi han ikke ville, men fordi. Ahh bare synet af Andrew fik hans hjerte til at hamre voldsomt. Han mærkede varmen der steg i hans kinder som han kom tættere på. Hans nervøsitet og akavede side var allerede fuldt blusset op som han nåede hen til Andrew og det blev bare til et forsigtigt ”Hej…” efterfulgt af et akavet og charmerende genert smil. Oh dear god, det her var forfærdeligt.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors dec 21, 2017 8:56 pm

Han vidste ikke hvorfor, kunne ikke forklare det. Men han havde en underlig frygt i sin mave om at Charlie ville ringe hvert øjeblik og fortælle at han ikke kom alligevel. Eller noget i den stil
 At han virkelig ikke havde lyst til at holde sin jul sammen med en som Andrew. Han burde selv havde aflyst. Kommet med en dårlig undskyldning om at hans mor ikke havde det så godt, at der ikke var plads alligevel eller noget inden stil. Men Nej!.. i stedet stod han nu her, frøs sine fingre af og ventede på at drømmeprinsen ville dukke op. Han sukkede for sig selv. Helt ærlig! Hvem prøvede han at narre!? Det her var ikke et eller andet eventyr hvor de levede lykkeligt sammen til deres dages ende og alting slukkede lykkeligt. Nej! Det har var en af de ser virkeligheds film, hvor helten ikke får sin elskede og dør til sidst! 
Han sukkede tungt ud. *Jeg burde virkelig have lyttet til Lucian...* 
Hans blik gled dog hurtigt op da han hørte den alt for kende og dejlige stemme der tilhørte Charlie. Han så på ham næsten overrasket over at han kom. Et vindpust skubbede Charlies duft mod Andrew, og han måtte bide sig i indersiden af læben for ikke bare at indhalere og gå i ekstase over den. Hans ansigt skiftede farve, og et forsigtigt smil bredte sig på hans læber. "Hej.." gengælde han blot. 
Pokkers! Hvad skulle de dog snakke om. Heldigvis blev han reddet af at kigge op på uret. "Oh.. vi må hellere gå ned på baronen.. toget er her om lidt" sagde han så og tog sin taske op fra jorden og hev den over skulderen. Inden han smilede til Charlie og gik ned mod parongen. 

Da de kom der ned så han på tavlen over hvor toget stoppede. "Turen tager ca en time" forklarede han som han rettede på tasken.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors dec 21, 2017 9:20 pm

Okay det her var akavet. De sagde begge 2 bare hej, og nu stod de bare og lignede nogle idioter der ikke kunne snakke sammen. Han pillede lidt ved sit ene jakkeærme, og forsøgte lidt og finde på noget og sige. Heldigvis fandt Andrew vist på noget, som han kiggede på sit ur. Charlie nikkede en gang og rettede på måden han holdt sin sportstaske i den ene hånd. Den var ikke super tung, han havde trods alt kun pakket det mest nødvendige.

Han fulgte efter ham og kiggede op på tavlen og lagde så hovedet en smule på skrå. ”Ahh.. det kunne være langt værre.” han sendte ham et opmuntrende grin inden de gik om bord på toget. Han fik placeret sin taske oppe over sæderne, og fik så taget den store jakke af. Han kørte let en hånd igennem sit hår, og rettede på den rødternede skjorte som var inde under før han satte sig ned. ”Må indrømme jeg er spændt på at møde din mor. Det du har fortalt får hende til at lyde helt fantastisk.” han sendte ham et smil, okay måske var det her ikke så slemt. Det kunne da i hvert fald være værre.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors dec 21, 2017 9:34 pm

Puha! Oven på en masse dage uden ordentlig søvn, så var det her virkelig ikke hvad hans hjerne havde brugt for. Flere ting og sætninger der skulle tænkes igennem inden de blev sagt eller gjort.. det var lidt udmattende. 
Han så op på tavlen, og hørte så Charlies vidunderlige latter, hvilket blot fik ham til at se på engelen, med et uundgåeligt varmt smil. Han havde savnet det! Savnet at de kunne snakke sammen! At de kunne grine og pjatte! Det havde været forfærdeligt at skulle prøve på at holde sig væk fra ham, når det man aller helst ville var at se ham hele tiden. 

Som de fandt plads i toget, og Andrew fik lagt sin taske under sædet, smidt den store rynejakke, og trukket ærmerne op på hans sweater, satte han sig ved siden af Charlie. Der var en del med toget, og han var da.glad for han havde bestilt plads billet. 
Han hørte havde Charlie sagde og sende ham et oprigtigt smil. 
"Bare rolig! Hun bliver mindst lige så vild med dig som jeg er" sagde han og først bag efter slog det ham hvad han lige havde sagt. 
"Altså.. jeg mener.. hun kommer til at kunne lide dig lige så meget som jeg.. altså.. du ved.. for... Jeg, jeg kan jo godt lide..som ven!" Åh fuck! Det gik stærkt. Allerede havde han fucket det hele op. Og han kæmpede med hvad han skulle sige. "Du er en rigtig god ven!" Fik han endelig konstateret. "Min mor, bliver vild at møde dig" sagde han så og prøvede på at få styr på sine følelser. *Forhold ved din store idiot!.. du kan sku da ikke sige sådan noget til ham!*
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors dec 21, 2017 11:09 pm

Charlie havde sat sig inderst, og ventede på Andrew satte sig ned ved siden af ham. Det betød de måtte sidde lidt tæt, og han bed sig i kinden som han mærkede Andrews varme. Amen de rørte ikke engang hinanden, nu måtte han lige tage sig sammen! Snap out of it! Vent hvad sagde han? Han kiggede overrasket på Andrew som lige havde sagt han var vild med ham. Dog nåede han ikke og tænke videre over det før han hørte det ord han frygtede men vidste ville komme ’ven’. Ja for han var ikke andet for ham. Og det var vel også okay? Det var det nødt til at være! Endnu en gang havde Andrew vist at han ikke var til fyrer. Han pustede lydløst ud som den mentale mavepuster ramte ham. Okay han kunne ikke lade ham se det her Han sendte ham derfor bare et lille forsigtigt smil ”Det er okay. Jeg ved godt hvad du mente. Du er også en god.. ven..” han havde tøvet lidt da han sagde det sidste, for han ville jo ikke kun være venner, men når Andrew ikke ville andet, så var det vel alt han var?

Han bed sig let i læben. Det var på tide og skifte emne! Han ville ikke kunne blive ved med og skjule sine følelser for Andrew, hvis de ikke gjorde det. Hans hjerte bankede allerede fordi han var tæt på, og hans mave gjorde ondt ved tanken om at de kun var venner og det aldrig blev mere. Suk.. Det var typisk ham.. Okay emneskift. Han prøvede og finde på noget klogt og sige, men det gik ikke så godt ”Det var godt nok en træls opgave vi fik i historie i går hva?” Historie? Seriously? Okay men nu var han gået den vej, så der var vist ikke nogen vej uden om. ”Det virkede ærligt lidt meningsløst. Som om de bare skulle kaste et eller efter os.” bedre, helt sikkert bedre, men ikke det bedste. Han bed sig irriteret i læben, hvorfor var han så dårlig til det her? Hvis det ikke blev bedre så ville det blive en lang jul.. en akavet jul, han ville ikke ødelægge det for Andrew og hans mor nu de havde inviteret ham med.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Ons dec 27, 2017 8:51 pm

Ven!?... *Jeg hader det ord...!* Hvorfor var de nød.til at være venner? Hvorfor kunne de ikke være mere end det? 
Han bed sig i læben inden han vende blikket mod Charlie. "Charlie jeg.." *vil gerne være mere end blot venner!.. sig det! SIG DET!.. KOM NU FOR POKLER SIG DET!!* "Jeg er glad for du tog med" *fjols......* 
Han sukkede over sig selv. Han kunne jo ikke sige det. Det at Charlie selv kalde den venner bekræftede blot hans teori om at Charlie ikke var interesseret. 

Han hørte hvad han sagde med historie opgave. Puha ja... Den.. den havde han faktisk slet ikke kigget på. Noget der ikke lignede ham, normalt ville han være færdig nu.. men han kunne ikke koncentrere sig. "Ja den var lidt underlig.... tror efterhånden lærende er løbet tør for ideer" grinte han lidt. Han kløede sig lidt i nakken. "Vi... Vi kan da kigge på den sammen hvis det er?" Foreslog han så. Hvis han ikke kunne koncentrere sig når Charlie IKKE var der, så kunne det vel ikke gøre det værre at Charlie var der!. 

Tog turen var lang.. eller måske ikke, men den føltes sådan. Særligt fordi han ikke anede hvad han skulle sige eller gøre. Han kiggede flere gange på sin mobil, han ville sikre sig at Lucian ikke havde ringet eller skrevet om hjælp. Han vidste godt at Lucian ville gøre alt for ikke at bekymre Andrew, særligt nu hvor han skulle hjem til sin mor. Han skævede mod Charlie. Havde Lucian virkelig haft ret i at han ikke burde have taget Charlie med. At han burde ha fundet en anden han kunne skænke sine følelser til. 
Men han havde ikke lyst! Han havde ikke lyst til at føle sådan for Andre end Charlie!
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors dec 28, 2017 2:21 pm

Charlie kiggede forhåbningsfuld på Andrew, den måde han havde sagt hans navn på havde fået ham til at håbe, men på hvad? Hvad regnede han med? At Andrew pludselig erklærede sin kærlighed til ham, fortalte ham hvor meget han betød for ham? At han havde det på præcis samme måde som Andrew? Men det var ikke de ord der kom fra ulvens læber, men hvordan kunne han også forvente det? Efter festen var det blevet pinefuldt klart for ham at han ikke var til mænd. Den måde han havde opført sig med hende pigen, den måde hun havde hængt på ham, og han havde ladet hende gøre det. Nej jo ført han accepterede det og glemte sine følelser jo bedre. ”Det jeg også.” Mere kunne han ikke få sagt, og han smilede da også blot en smule akavet til ulven, som uden han vidste det havde stjålet hans hjerte.

Han hørte hvordan Andrew foreslog at de kiggede på opgaven sammen, måske det var en god ide? Så sad de da ikke bare i akavet stilhed, jaa det var en god ide. ”Det lyder som en god ide, er sikker på det bliver mere overskueligt når vi er 2.” hans smil var blevet mere afslappet, og den typiske charme der lå i det havde fundet sin vej tilbage.

Tog turen var lang, føltes længere end den egentlig var. Men det var heller ikke fordi de havde sagt meget til hinanden. Der havde hængt den her akavede stemning i luften, anspændt. Han håbede det stoppede når de kom hjem til hans mor, men noget i ham sagde det ikke gjorde. Nu stod de så her, på perronen og kiggede på hinanden. Charlie bed sig let i læben ”kommer din mor og henter os, eller skal vi selv tage videre?” Uanset hvad så var det dumt bare at stå her i kulden og kigge på hinanden.

//Hoppede lige lidt i tiden.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors dec 28, 2017 7:52 pm

Det gjorde mere og mere ondt for hver gang han ikke turde sige det. For hver eneste gang han prøvede på at tage mod til sig, men det ikke gik alligevel. Hvad skulle han gøre? Han kunne jo ikke bare sige det. Slet ikke nu, samme dag som de var på vej hjem til hans mor for at holde jul! Det ville simpelthen blive for akavet! 

Turen var lang... Alt for lang. Han vidste overhoved ikke hvad han skulle sige til ham. Og han kunne jo heller ikke sætte sig til at sove! Det ville være uhøfligt. 
Og nu stod de så her, på parronen og så på hinanden. Han smilede dog over Charlies spørgsmål. 
"Vi går, der er ikke ret langt" sagde han med set smil som han svang tasken over skulderen, og begynde at gå. Andrew var fra en meget lille by, nærmest en landsby. Men en station havde de da fået! 
Han gik selv og kiggede lidt rundt. Det var jo ikke fordi tingene havde ændret sig siden han tog afsted, det var jo kun et nogle måneder han havde været væk. Og de gik hurtigt. Efter de havde gået i ca. 10 minutter kom de til et ældre stråtækt hus, med bindingsværk. Et lille rødt hus, og hvis det ikke havde været vinter, ville man havde set den smukkeste blomsterhave. Et uundgåeligt smil bredte sig på hans læber som h Genkende dit hjem. "Så er vi her" sagde han og sende Charlie et varmt smil. Han åbnede havelågen og gik op til døren for at åbne den og træde ind. Inden for var der varmt, og en tydeligt antydning af at der var en brandeovn eller pejs. 
Møblerne var gamle men vedligeholdelde. Her var hyggeligt og hjemmelige. 

Andrew satte tasken fra sig. "Mor!?" K
Kalde han mens han tog sig overtøj af. Fortdin kunne høres fra køkkenet. Og ud kom en kvinde med snavset forklæde og ugler hår. En der tydeligvis havde været i fuld gang i køkkenet. 
"Oooh Andrew! Min dreng! Åh hvor er det godt at se dig!" Lød det fra hende, og man kunne tydeligt høre hvor meget hun havde savnet sin elskede søn.
Andrew skynde sig over til hende, slog armene om hende, løftede hende op og svang hende en enkelt gang rundt inden han krammede hendes ind sig. "Hvor er det godt at se dig!" Sagde han som han knugede hende ind til sig. 
Hun skubbede ham lidt væk "så din tossede dreng" grinte hun. Hendes opmærksomhed og blik fandt derefter på Charlie. 
Hun slap sin søn og gik over ikke Charlie "hvor er det dejligt du ville komme med Charlie" sagde hun og i stedet for at række han hånden gav hun ham et moderligt kram, og et kys på kinden. 
Hun studerede han lidt. "Jaah... Andrew nævnte jo godt nok for mig at du ville se ud som en hver anden.. men jeg havde nu troet det var et eller andet der symboliserede mere at du var en engel" mumlede han. 

Andrew himlede med øjnene "mor.. det er altså kun i dine bøger at de alle flyver rundt med ble på og en garvet i hænderne" andrews mor så strængt på ham. "Blot fordi du er det klog! Så skal du ikke håne guds skabninger!" Vrissede hun. Hun vende atter opmærksomheddn mod Charlie. "Forrasten er mit navn Rosali Jackson.. men kald mig bare Rosali" sagde hun med en varm stemme som hun greb begge drenge "kom nu! Sid ned! Sid ned! Jeg har lige bagt friske småkager! Hvad med noget varmt at drikke? Kakao?" Jappede hun der ud af men hun gik mod køkkenet. 

Andrew sukkede lidt. "Beklager, men hun er ikke vant til at jeg har nogle med hjemme" sagde han og kløede sig i nakken.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors dec 28, 2017 8:18 pm

Charlie sendte Andrew et smil, hankede op I sin taske og fulgte efter ham igennem den lille by. Han kiggede rundt, for ham virkede alt spændende, men det kunne man nok heller ikke fortænke ham. Når man havde levet de første mange år af sit liv i øde område, så virkede alt så nyt. Han betragtede huset de var nået til. Det lignede noget fra en bog, men han havde heller ikke set så mange forskellige, og det her var nyt. Men han kunne lide det, det virkede hjemligt. Han kunne da også se på Andrew hvor meget det betød for ham, og han kunne ikke lade være og føle en varme som han så det smil der viste sig på hans læber.

Han stillede tasken på gulvet da de kom derind, og imens han kiggede rundt var han ved og tage sin jakke af. Hans blik faldt dog på en kvinde som kom ud i gangen til dem, og han kunne ikke lade være og smile over måden Andrew og hans mor var. Det mindede ham om hans egen mor, og et det gav et stik i maven som hendes minde hjemsøgte ham. Han skubbede det dog væk, han var glad på Andrews vegne. Han havde lige hængt sin jakke op som hun stod foran ham og han skulle til at give hende hånden, men mærkede i stedet for hvordan han blev trukket ind i et kram, og et kys på kinden. Charlie var akavet omkring folk, og det var alle folk. Og hun formåede da også og hive den rosa farve frem på hans kinder, som han ikke helt vidste hvor han skulle gøre af sig selv. Han var ikke vandt til den her, måde og hilse på, eller jo hans mor men, ikke en han lige havde mødt. Han krammede hende derfor blot en smule akavet. ”Uhmm. Nej.. det mig der takker.. Jeg mener.. Tak fordi jeg måtte komme.” han forsøgte og lyde mere sikker i sin stemme end han egentlig var, og lod hende betragte ham efter, dog kunne han ikke lade være og føle sig en smule forlegen, og den røde farve i kinderne blev præcis hvor de var.

Han fik ikke svaret hende før at Andrew havde sagt noget, og han så en smule taknemmeligt på Andrew. ”Mine vinger er gemt, det duer ikke og have dem ude, slet ikke indenfor.. De er for store” sagde han så som han kiggede på hende med et varmt og charmerende smil som nåede helt op til de blå øjne. ”Rosali.” gentog han så og sendte hende endnu et smil, før han mærkede hvordan han blev trukket med. Han nåede lige og smide skoene inden de forlod gangen, de lå dog lidt akavet. Han kiggede over på Andrew der sukkede med et charmerende smil på læberne, og rystede let på hovedet. ”Intet og undskylde for. Jeg kan godt lide din mor” sagde han så med en blid stemme som han fulgte efter hende ud i køkkenet. ”er der noget jeg kan gøre?” han stillede sig ved siden af Andrews mor og så roligt på hende.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors dec 28, 2017 8:55 pm

Hun så forståeligt se ud da han forklarede om sine vinger, og at de var for store til at hun kunne havde dem fremme, særligt inden for. Hun så næsten taknemmeligt rundt på alt hendes porcelæn. Ja det ville nok ikke være så godt. Med sådan nogle vinger indenfor. 

Andrew umkunne ikke lade vær med at smile lidt da Charlie sagde at han godt kunne lide Andrews mor. Det var han nu meget glad for. Han så dog undrende på Charlie da han valgte at gå ud i køkkenet. 

Rosali stod og Nynnede lidt. Hun så lidt overrasket op på Charlie da han spurgte om der var noget han kunne gøre. "Orh.. det må jeg sige! Andrew havde ret i du var en sød ung mand" sagde hun med en kærlig stemme. Noget der fik en halvkvalt og hostende lyd ud fra bag den, af Andrew der havde været ved at stjæle en småkage, men havde hørt hvad hans mor havde sagt. Han slog sig Selv på brystet. "Moar!!!..  det har jeg da aldrig sagt!" Hostede han. 
Hans mor løftede et øjenbryn. "Du sagde selv jeg skulle glæder mig ikke til at møde ham, og at han var så sød en fyr!" Sagde hun bestemt. 
Han bed sig i  læben som hans ansigt blev rødt. 

Rosali så på Charlie. "Hvis du vil tage bakken der over med kopperne på og sætte ind i stuen på sofabordet" sagde hun med en nussen mod hans arm. 
Hun så mod Andrew " og når nu du allerede HAR under kagerne, så kan du lægge kogle op på en tallerken!" Hundrede hun lidt. Andrew grinte bare lidt, og Østergaard nogle kager op. Han gik selv ind og satte det på bordet sammen med det Charlie satte ind. Han sende ham et varmt smil. 

"Forrasten Andrew! Så har Calla spurgt efter dig flere gange! Du må hellere smutte ind og fortælle du er kommet hjem" sagde hun med en rolig stemme. Andrew så på sin mor. "Ja det må jeg hellere.. det er længe siden jeg har set hende!" Sagde han med et smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Lør dec 30, 2017 6:40 pm

Charlies kinder blussede op i en rød farve, havde Andrew sagt det? Han måtte have ment som ven, jaa. Det var det han mente. Charlie havde jo redet hans dag i Moonlight Falls, det hele var startet den dag. Han hørte derfor også kun halvt hvordan Andrew og hans mor diskuterede, selvom det var den der kærlige diskussion. Hans opmærksomhed blev dog tvunget tilbage som Rosali fortalte ham hvad han kunne gøre. Han rystede kort på hovedet før han sendte hende et smil ”Ohh ja.. Selvfølgelig” sagde han så som han gik over og greb fat i bakken.

Han var inde i stuen før Andrew kom derind, og han havde stillet bakken på bordet. Nu stod han så der, og kiggede lidt rundt, før hans øjne faldt på det smil som Andrew sendte ham. Det gik direkte i hjertet, og sommerfuglene begyndte. Han bed sig selv i kinden. Stop it! Han kunne ikke føle sådan, og det ville han bruge den her jul på, konstant minde sig selv om han ikke kunne føle sådan for Andrew, nej det gik ikke!

Rosali’s stemme lød igen, og Charlie kunne igen mærke den der træls stikkende fornemmelse. Calla var det en kæreste, en pige han var vild med, eller? Han havde en trang til at spørge, han ville vide det, men han kunne ikke. Ikke uden at vise hvad han følte, og det var det sidste han ville. Han valgte derfor og henvende sig til Andrews mor, det var kun høfligt. ”Jeg kan rigtig godt lide jeres hjem, det hyggeligt og hjemligt. Man føler sig velkommen.” sagde han med en blid stemme før han satte sig ned i den bløde sofa. ”Hvad laver du egentlig til daglig? Andrew har ikke fortalt noget” forklarede han så blot, prøvede og holde fokus væk fra Andrew, og undgå og sidde og stirre på ham.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Søn dec 31, 2017 11:13 am

Der var noget ved det blik de havde udviklet i stue! Var der ikke? Hvorfor havde Charlie set så længselsfuld ud? Kunne det være Andrew han længtes mod? *Selvfølgelig er det ikke det dit fjols..* nej.. selvfølgelig ikke.. Charlie længtes helt sikkert efter det hjemlige, det at have en familie! Den slags ting.. 
Hans mor var kommet ind i rummet. Og om hun kunne fornemme der var noget der trykkede hendes søn var svært at sige. Hun så i hvertfald noget undrende og skiftevis på de to drenge. 
Andrew sank ned i sofaen ved siden af Charlie. Men med så god afstand at de ikke ville ende med at røre hinanden! Det ville han ikke kunne tackle lige nu.. og hans mor måtte for alt i verden ikke se hvad der foregik med hendes søn! 

Rosali smilede varmt som Charlie roste hjemmet. "Tja.. det er sparsomt, men jeg kan nu godt lide det!" Sagde hun og så sig selv om i huset som om hun lige skulle have det genopfrisket. 
Hun begynde at hælde kakaoen op i drengenes kopper, og så på Charlie da han spurgte hvad hun lavede. "Jeg er lære" sagde hun med et roligt smil. 

Andrew så lidt på Charlie "jeg spurgte hende hvorfor hun ikke søgte en stilling på Athena.. men hun ville ikke" sagde han med lidt opgivende træk på skulderen, mens han var ved at proppe hovedet med kager. 
Rosali så lidt strængt op ham "Andrew Teddy Jackson! Hvor mange gange har jeg sagt du ikke må tale med mad i munden!?" Vrissede hun. 

Men det var nu ikke Rosalis skideballe der fik Andrews ansigt til at blive knaldrødt. Men derimod at hans mor afslørede hans temmeligt pinlige mellemnavn. "Moaar!!.. du ved jeg hader når du kalder mig ved mit mellemnavn" sagde han næsten fabrilsk. Han skævede lidt mod Charlie. Åh hvor var det pinligt! Hans mor nåede at tage livet af ham enden julen var overstået. 

Rosali ignorere dog sin søn og henvende sig istedet til Charlie. "Andrew forslog det godt nok men... Som menneske har jeg det bedst med at undervise.. ja.. mennesker, eller noget jeg ikke ved hvad er" grinte hun lidt. "Desuden.. så var det meningen Andrew skulle ud og lære andre at kende" sagde hun med et smil. 
Hun så på sin søn. "Forrasten, så skrev du at Lucian var kommet til byen! Hvordan går det med?" Spurgte hun så. 
Andrew smilede med et underligt stort og stolt smil. "Han har det godt mor! Jeg skulle hilse! Han er blevet min Alpha som jeg skrev.. og noget siger mig vi snart får en Luna" grinte han lidt. 
Rosali smilede kærligt. "Åh det var dejligt at høre! Også med hensyn til pigen" sagde hun roligt. 
"Ja du var jomnogdt betaget af ham da i var børn! Somme tider kunne du se på ham med et næsten forelsket blik" grinte hun lidt som hun selv tog en kage. Hvorefter hun rakte den hen mod Charlie. 
Andrew bed sig i indersiden af læben, og så ned. Jah.. han havde været forelsket.. lige ind til.. hans blik skævede mod Charlie. Indtil han kom.. han havde hele tiden lyst til at gøre noget ved det, sige noget, røre ved ham, bare.. tage hans hånd! Tanken var det eneste der skulle til for at hans hånd begynde at bevæge sig, indtil den lå ved siden at Charlies. Bare et par millimeter mere! Et par få millimeter, og han ville kunne tage ham i hånden! Han bed sig i læben, og trak hånden til sig igen. Skjolde i stedet hans sørgmodige mine i koppen.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Man jan 01, 2018 9:54 pm

Charlie sendte hans mor et varmt smil som han rystede let på hovedet. ”Nej, det er helt perfekt som det er.” sagde han med en venlighed og varme i stemmen. Hans blik skiftede imellem Andrew og hendes mor. Han var ved og blive kvalt i den varme kakao som han hørte hende bruge hans fuldenavn. Teddy? Oh dear god…. Meget havde han forestille sig men ikke det. Han prøvede virkelig, men han kunne ikke helt lade være med og grine da han hørte Andrew brokke sig, og bemærkede den meget røde farve i hans hoved. Fuck hvor var han altså kær, som han sad der helt genert, han fik en trang til at gå hen og give ham et kys, men skubbede den hurtigt væk som han hostede en sidste gang for at få styr på kakaoen der var kommet i den gale hals. ”Jeg vidste ikke du havde et mellemnavn.” sagde han så bare stadig med et lille smil på læberne.

Hans blik vendte sig dog straks imod Rosali som nu snakkede direkte til ham. Han havde stillet koppen på bordet, han frygtede endnu et anfald af hoste, og da han havde været ved at spilde det før virkede det mest fornuftigt for nu. ”Det kan være overvældende pludselig og skulle ud blandt andre væsner. Generelt andre.” sagde han så blot roligt, uden rigtig og uddybe det. Han kiggede på koppen med kakaoen og forsøgte sig med endnu en tår, denne gang uden at være ved og blive kvalt i den.

Der var noget beroligende over bare og betragte Andrew og hans mor, den måde de snakkede og virkede tætte. Det var det han havde fornemmet den dag i spisesalen, altså inden. Han skubbede tanken væk, han ville ikke føle den følelse igen. Han lænede sig tilbage i sofaen, og lyttede som de snakkede om Lucian? Det var Andrews alfa var det ikke? Han havde i hvert fald hørt noget om ham, men han havde dog ikke set ham før. Han tog taknemmeligt imod tallerkenen, og snuppede selv en kage før han stillede den på bordet. Forelsket blik? Det må have været noget hun forestille sig, Andrew var ikke til mænd, desværre. Det havde Charlie måtte erkende det på den hårde måde. Hans blik var på Rosali ”Jeg vidste ikke du kendte Lucian? Jeg har hørt han er Andrews alfa, men udover det så kender jeg ikke rigtig noget til ham.” sagde han så bare roligt før han tog en bid af sin småkage. Han mærkede en varme ved siden anden hånd der lå i sofaen, men da han kiggede ned var der ikke noget og se. Måske han bare håbede, han skulle stoppe med det. Han trak derfor sin hånd op og lagde den i stedet i skødet, det var for smertefuldt og tro alt muligt. Han havde det svært nok med at være så tæt på ham. Ingen grund til at gøre det værre.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Man jan 01, 2018 11:30 pm

Andrew så på Charlie med sit tomat røde ansigt da han nævnte at han ikke kende til Andrews mellem navn. "nej... og jeg havde virkelig håbet du aldrig behøvede at høre det" jamrede han sig næsten. Han hadet det navn, og det var da det mest pinlige hans mor til dato kunne have sagt! Nu kende Charlie det, så hvis ikke han fandt Andrew ynkelig og nørdet før, så gjorde han det da HELT SIKKERT nu!
Åh han skulle aldrig ha inviteret Charlie med...

Rosali så lidt spørgende på Charlie da han sagde at det kunne være skræmende at komme ud mellem andre væsner, og andre genaralet. Hun havde hørt fra Andrew at Charlie ikke havde nogle familie, og at han var kommet til akademiet efter hans forældres død. Men hun ville ikke spørge ind til det nu, det var sikkert et meget ømt punkt for ham, og det her var netop noget der skulle glæde ham, ikke den anden vej rundt.
Hun så på ham da han nævnte Lucian, og smilede "oh jo, jeg kender Lucian!" sagde hun med et blidt smil. "Hans mor og jeg var veninder da de boede her i byen.. og drengene legede sammen. De var uadskillelige, præcis som 2 brødre"Hun så over på Andrew " Andrew var kun 14 da Lucian og hans mor flyttede her til.. og drengene fandt bare hinanden med det samme" sagde hun med et varmt smil.
Andrew sad med koppen for munden. Det var nu ikke helt det der var sket, men det behøvede hans mor ikke at vide. Selvom drengene med det samme havde knyttet et stærkt bånd til hinanden, så var det nu ikke helt sådan Andrew havde haft det. For på trods af at Lucian helt sikkert havde set Andrew som en lillebror, var det nogle andre tanker der gik gennem Andrews hoved.

Han ende dog med at se på Charlie. "Den gang havde jeg det ikke ret nemt med de andre børn da jeg var.... anderledes" han så ned.
"de fleste folk her i byen er mennesker, og at være vareulv, og endda en nørdet en der ikke kunne slå fra sig... det var ikke så nemt.. men så kom Lucian, han støttede mig og passede på mig, som en bror ville gøre det" forklarede han. Han så på sin mor.
"Du må snart komme og besøge os, når vi har fundet et hus at bo i" sagde han med et varmt smil.
Rosali smilede "det glæder jeg mig til"

Andrew sad lidt, inden han dog klappede sig selv lidt på lårene. "nåh.... jeg må hellere komme over til calla" sagde han. Alt denne snak om fortiden, om Lucian gjorde ham rastløs, selvom tingene var løst nu, og han havde fået afklaret ved et kys at hans følelser ikke var noget, såh var det smertefulde jo at vide hvorfor.... på grund af englen der sad ved siden af ham i sofaen havde stjålet hans hjerte, og endda havde låst det inde, uden at give det tilbage, på trods af at han ikke kunne give sit eget i bytte.
Rosali hev dog Andrew ud af sine tanker "du burde tage Charlie med, cille er også kommet hjem" Andrew stoppede lidt op. åh nej... så han skulle præssentere Andrew for hele 2 søde piger? Åh det her blev en lang jul, det ville sikkert ende med at Charlie slet ikke var her, men der over. Han kom dog bare med et påklistret smil. "selvfølgelig... lad os smutte der over... pigerne vil elske at hilse på dig" *men du er min!... kun min* Han rejste sig og så på Charlie "vil du med... så kan jeg også vise dig lidt rundt i byen" sagde han med et roligt smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tirs jan 02, 2018 9:50 am

Charlie smilede som han hørte historien om Andrew og Lucian. Han havde aldrig haft andre end sine forældre, og det virkede som noget helt unikt og have en så god ven. Så god at man helt følte sig som brødre? Tanken var rar, at have en bror eller søster. Han var ligeglad bare han havde haft nogen. Det var ikke fordi han havde følt han manglede noget i sin barndom, men nu hvor han kiggede på den som voksen, så kunne han godt have ønsket mere. Han bebrejdede dog aldrig sine forældre for det, han vidste godt hvorfor og han kunne også godt se hvor deres frygt kom fra. Hans blik faldt på Andrew som sad der med sin kop, og han kunne ikke lade være og smile lidt. ”Jeg havde regnet ud de var ret tætte, men vidste egentlig ikke de havde kendt hinanden så længe” sagde han så bare roligt. Han følte en taknemmelighed overfor Lucian selvom han aldrig havde mødt ham. Tanken om hvordan han havde passet på Andrew, fik en varme til at brede sig i hans bryst. Og han endte med bare og smile lidt ”Jeg håber jeg kommer til at møde ham en dag.”

De sad lidt i stilhed, og Charlie nød den varme kakao. Det var rart efter gåturen i kulden, det var blevet ret koldt på det seneste, man kunne godt mærke det var vinter. Andrews stemme brød dog stilheden og han hørte igen navnet Calla blive nævnt. Han sad og kiggede ud af vinduet, men hørte så hvordan Rosali foreslog han skulle med. En klump samlede sig i hans hals, det kunne han ikke klare, at se Andrew med pige. Han huskede kort det akavede bal, og hvordan det havde fået ham til at drikke sig fra sans og samling. Ohh no, det kunne kun gå galt. Men før han nåede og sige noget hørte han Andrew der bekendtgjorde at det var en god ide. Han fik en følelse af ikke og kunne trække vejret, og sank klumpen i håb om at det ville virke. Da det ikke gjorde nogen forskel, så han tog i stedet en tår af sin kakao, eller han endte med og bunde den helt. Fuck fuck fuck fuck.. Ingen alkohol og gemme sig bagved denne gang. Hans øjne vandrede op af ulven ved hans side, ulven han ikke kunne få ud af sit hoved, og hans blik faldt på hans smil. Det charmerende smil som altid gjorde ham blød i knæene. *Jeg kan ikke klare og se dig med flere piger…* Men selvom det var det hans hjerte skreg, og så sendte han blot Andrew et smil og rejste sig efter og have stillet koppen fra sig. Han vendte sig imod Rosali ”Tak for kakaoen. Det var rart med noget og varme sig på efter gåturen i kulden.” sagde han roligt med sit typiske charmerende smil på sine læber. ”Har tænkt over det, og hvis du vil kan jeg vise dig mine vinger henover julen. Hvis der da er et mere privat sted i nærheden.” tilføjede han så, før han fulgte efter Andrew ud i gangen hvor de tog deres overtøj på.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tirs jan 02, 2018 12:08 pm

Andrew vidste ikke helt hvad han skulle sige eller gøre omkring det her emne. Det var ret følsomt for han! Han vidste virkelig ikke hvordan han skulle agere. Indtil få ikke ret længe siden var han ulykkeligt forelsket i Lucian. Og nu sad han og snakkede med lige den person der var skyld i at han ikke længere følte sådan... 
Han havde endda givet Lucian et kys! Blot for at af eller bekræfte om han stadig havde de følelser for ham. Noget der havde vist sig at han ikke havde. I stedet... Så var han faldet pladask var englen ved siden af ham. 
Han så dog lidt overrasket på Charlie da han sagde at han håbede han ville møde Lucian en dag. "Gør du?.. jeg mener, vil du virkelig gerne møde ham?" Spurgte han næsten overrasket. 
Det var underligt for.. selvom han elskede sin mor over alt på jorden, så var det Lucian havmn var mest spændt over at skulle præstere ham til. 

Da Charlie rejste sig og ville gå ned smilede Andrew lidt. Selvom han ikke var meget for at tage Charlie med han fik  to unge og søde piger. 
Rosali smilede som Charlie takkede "det var så lidt Charlie, og i kan sagtens få mere når I kommer tilbage" sagde hun med et varmt smil. 
Hun så dog overrasket på ham da han nævnte hans vinger, "det ville glæde mig meget" sagde hun så med et varmt smil. 
Andrew kunne ikke lade vær med at smile lidt, han kom til at tænke på første gang han så Charlies vinger. I bjergene. De havde været så smukke, kridhvide, næsten som sneen. 

Da de havde fået tøj på, begynde de at gå. Andrew såmlidt på Charlie som de gik, han pegede hen mod et hus der lå lidt nede af vejen. "Det var der Lucian og hans boede, da de boede her i byen" forklarede han. 

Han fortalte lidt om byen mens de gik der. Hvad for en skole han havde gået op, kirken som han og hans mor havde været til gudstjeneste i hver søndag trods Andrew ikke var nær så Kristen som hans mor. Til sidst kom de til et hus hvor Andrew stoppede. Han tog en dyb indånding og sukkede lidt ud. Calla kunne han klare men Cille... Hun ville kaste sig over Charlie som en sulten tiger det vidste han. 
Han gik dog over og bankede på. 

Døren blev åbnet, men i dåråbningen tid der ikke noget ung smuk pige. Derimod en lille pige på omkring de 5 år. Hun så måbende op på de to fyre inden hendes ansigt lyste op i et kæmpe smil. "Drew! Drew!" Lød det inergisk fra hende som hun rakte arme op mod ham. 

Andrew grinede blot og løftede hende op. "Hold nu op hvor er du blevet tung! Du bliver jo større og større for hver gang jeg ser dig!" Grinte han lidt som pigen krammede sig ind til ham. Men dog spærrede hun øjnene op og stirrede spørgende på Charlie bag Andrew. 

"Nikki hvem er det?" Lød en lys og leg stemme indefra. Og en ung pige på omkring de 19, med langt lyst hår og himmelblå øjne, kom til syne og stoppede op da hun så Andrew og lyste helt op, præcis som den lille pige "Andrew! Du hjemme!" Udbrød hun før hun kastede sig om halsen på ham. Andrew havde kun lige nået at sætte Nikki ned på jorden. Han grinte blot lidt af hendes reaktion og lagde selv armene om hende for at give hende et kram. Han slap hende dog igen for at vende sig halvt "det her er en... Ven.. far akademiet". *ven!?... Hvorfor er jeg nød til at præsentere ham sådan? Min elskede, min kæreste.. min store kærlighed!* Det var de ord han Gerne ville bruge.. alt andet end ven..
Han så på Charlie. "Det her er Calla! En gammel barndoms veninde" forklarede han. 

Cille rakte hånden frem mod Charlie. "Dejligt at møde dig Charlie" sagse hun med en sukkersød stemme.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors jan 04, 2018 5:19 pm

Charlie havde bare nikket og sendt ham et smil før han svarede. ”Altså han har altid lydt som en fantastisk person, og nu din mor også omtaler ham sådan, så det svært ikke og ville. Han lyder også vigtig for dig, så ja jeg vil gerne møde ham. Sagde han blot roligt før de sammen gik ud i gangen.

Han fik hurtigt sine sko og jakke på, og sørgede for og lukke den godt til omkring ham. Det var koldt udenfor, og han vidste jo ikke rigtig hvor langt de skulle gå. Han kiggede på huset som Andrew udpegede og smilede lidt ”Ahh i boede tæt på hinanden.” sagde han så blot roligt. Imens Andrew fortalte om byen nikkede han blot, og kommenterede lidt hist og her på de ting hvor det virkede passende. Han kunne godt lide den her by, den virkede rolig og fredfyldt. Den var på ingen måde samme størrelse som Gaia eller Moonlight Falls, og han kunne se sig selv slå sig ned i by lignende den engang. Når han engang nåede dertil.

Han blinkede et par gange som en lille pige kom til syne i åbningen og han fik også rykket sig et halvt skridt bagud da hun kom løbende og sprang entusiastisk op i Andrews arme. Fuck hvorfor holdt han ikke armene om ham på den måde? Nej nej! Det her var ikke stedet eller tiden til at tænke sådan. Hendes øjne faldt på Charlie og han bed sig let i læben før han sendte hende et charmerende smil, prøvede i hvert fald. Han følte sig ærligt en smule akavet over hele situationen lige nu. En kvindestemme lød, og han fjernede blikket fra den lille pige, han fik øje på en smuk ung kvinde med lyst hår. Oh my god, han havde sku da aldrig en chance hvis pigerne Andrew omgikkes med så sådan ud! For fanden da hun var flot. Han bed sig i kinden og prøvede og sluge den bitterhed der var opstået i ham. Det var jo ikke fordi han på noget tidspunkt havde haft en chance.

Ven… Der var det ord igen, det var egentlig et fint nok ord, men fuck han hadede det når Andrew præsenterede ham sådan. Han kiggede dog på kvinden som blev præsenteret som Calla, og sendte hende et varmt og charmerende smil, det mindste han kunne gøre var da og hilse pænt, det var trods alt ikke hendes skyld at han var smaskhamrende forelsket i Andrew. ”Ohh jo tak, og i lige måde. Selvom jeg må indrømme jeg først lige har hørt om dig i dag.” svarede han blot som han trykkede hendes hånd.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors jan 04, 2018 8:28 pm

Han vidste egentlig ikke helt hvorfor, men det gjorde ham lidt nervøs, tanken om at skulle præsentere den for hinanden.. men samtidig også glad for at Charlie gerne ville møde Lucian. Det ville betyde ret eget for ham, men det kunne han jo ikke sige! 

Da de var kommet til pigernes hjem, var det tydeligt hvor godt Andrew kende dem. Calla smilede over det Charlie sagde "nåh... Så Andrew taler ikke om mig?" Spurgte hun og vende blikket mod Andrew med et drilsk blik. Andrew så næsten forvirret ud. "Men... Hvorfor. Hvorfor skulle jeg fortælle Charlie om dig?" Spurgte han forvirret. Hun grinte lidt. "Nåh nej.... Det ville nok nærmere være Cille du fortalte om" drillede hun. 
Andrew sukkede opgivende 

Calla så mod døren "Cille!!! Kom ud og se hvem der er kommet!" Kalde kun. Der gik ikke længe før en pige på samme alder som Charlie og Andrew kom frem. En pige der var endnu flottere end Calla. Hun lyste op i et sbredt smil der fik de søde fregner til at stritte frem. "ANDREW!!!" Hun sprang  i armene på ham, og Andrew var næsten lige ved at vælde. "Orh hvor er jeg glad for at se dig!"  Sagde hun som hun klemte ham ind til sig.
Da Cille havde sluppet ham fik hun øje på Charlie. Hun så først overrasket ud, men smilede så skævt "og hvem har vi så her?" Sagde hun med et spørgsmål blik og hovedet tiltet på skrå.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Fre jan 05, 2018 12:03 pm

Charlie bed sig selv i læben, havde han sagt noget dumt? Ville det bringe Andrew i problemer? Fuck! Han ville ikke give ham problemer, slet ikke når han var så sød at han tog ham med hjem, lod ham holde jul med ham og hans mor. Han hørte det de snakkede om, og der var det andet navn Cille? Måske det var hende Andrew var sammen med? Han kiggede op som han hørte hvordan der blev kaldt på hende, og hans blik var imod døren, han måtte se hende, hvem var det som gjorde at Andrew ikke var til mænd? For i hans hoved var han overbevist om at det var hende.

Charlie faldt næsten bagover som han så hende. Oh dear god, amen det her var jo håbløst. Hendes lyse hår, det smil, hun var jo som taget ud af et glansbillede, hun var gudesmuk! Og så de fregner, hvorfor ik bare sætte en kugle for panden af ham og skyde? Det var da gået hurtigere. Han sprang hurtigt til siden som Andrew fik problemer med at holde balancen som hun hoppede op i hans arme, og han stod nu ved siden af og kiggede på den hilsen der udfoldede sig. Men så vendte hun fokus imod Charlie, og han kunne mærke hvordan hans kinder automatisk blev ildrøde, hvorfor kunne hun sådan på ham? Arghh!! Det her det kunne han slet ikke klarer. Han kløede sig forlegent i baghovedet. ”uhmm jeg.. he.. Hej.. jeg Charlie.” fik han så endelig sagt. Han tilbød hende hånden i en hilsen som han bed sig let i læben. Hvorfor gik han med, HVORFOR?
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Lør jan 06, 2018 1:44 pm

Cille smilede på den er helt perfekte måde som Charlie rakte hånden frem og hun tog den. "Hyggeligt at møde dig. Charlie.. mit navn er Cille" sagde hun med en sukkersød stemme.  Calla kom hen til dem også. "Går du også på Athena?" Spurgte hun med en over. "Så er du måske heller ikke et menneske?" Spurgte Cille så. Begge piger virkede yderst interessant i Charlie, og pludselig ikke nær så meget i Andrew. 

Andrew stod blot og så til, og imens kunne han mærke denne nivende fornemmelse i brystet. Denne følelse af at der blev taget noget fra ham. Og nu tænkte han ikke på opmærksomheden, men derimod Charlie.. Cille og Calla vimsede alt for meget rundt om Charlie. Han ville ikke have det! Han ville have at de holde fingrene for sig selv. Hvilket de så ikke gjorde. For da Cille valgte at gribe Charlies arm, og næsten klistre sig op af ham men det der alt for søde og charmerende smil blev det for meget. 
"Helt ærlig, lad han så være!" Lød en knurren og begge piger så noget overrasket ud som de vende blikket mod Andrew. Calla smilede dog lidt drilsk "hvorfor? Er du Jaloux?" Spurgte hun drillende. 

Andrews ansigt skiftede farve på mindre end et sekund. Selvfølgelig var han Jaloux! Charlie var hans! Hans alene, og han havde ikke lyst til at dele ham med nogle! Slet ikke nogle. Aller helst ville han nok bare gemme ham væk og spærre ham inde så ingen nogle sinde kunne se på ham, tale til ham eller røre ved ham! Det var sindsygt at havde det sådan det vidste han godt... Men han kunne virkelig ikke klare tanken om at andre var sådan overfor Charlie som pigerne var lige nu. 
Den røde farve i hans ansigt afslørede ham dog, og pigerne fik pludselig nogle helt andre ting at tænke på, da de begynde at grine lidt. 
Cille gik over til ham. "Du behøver slet ikke være så Jaloux Andrew" grinte hun lidt. Andrew bed sig i læben og skævede mod Charlie. Havde Charlie nu regnet hans hemmelighed ud? Havde han regnet ud at Andrew var faldet pladask for ham? Hvad skulle han gøre. Han ende med at klø sig i nakken "vi.... Vi må hellere se at komme hjem igen" mumlede han. 
Pigerne så bestemt bedrøvede ud. "Orh.. hvorfor allerede?" Spurgte de næsten i kor. 

Andrew vende blikket mod Charlie. *Fordi jeg ikke kan holde ud at se jer røre ved min engel* han valgte dog at henvende sig til Charlie "hvad siger du Charlie...  Vil du gerne blive lidt eller..?" Hvis Charlie ville blive.. så var han 100% sikker. Charlie var ikke til fyre.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Man jan 08, 2018 12:41 pm

Charlie vidste ikke hvor han skulle gøre af sig selv, han var virkelig dårlig til det her sociale stadig. Og når det så var 2 piger som så ud som Calla og Cille gjorde. Han var godt nok smaskhamrende forelsket i Andrew, men det ændrede jo ikke på at de så godt ud. Han bed sig nervøst i læben som det ene spørgsmål efter det andet blev stillet, fuck fuck fuck han var nødt til at begynde og svare på dem! Han kunne ikke bare stå her og stå.. ”Ohh ja.. Jeg går på Athena…” vent der var et spørgsmål mere var der ikke? PIS hvorfor kunne han ikke huske det. Han mærkede pludselig noget blødt imod sin overarm som Cille klistrede sig op af ham, og han var ved og dø af generthed. Hans hoved var nu ildrødt, og han gik fuldstændig i stå. Heldigvis blandede Andrew sig så endelig, han måtte have kunne se på ham at det var akavet for ham. Han fik diskret trukket sig ud af Cilles greb, eller en smule, bare en smule afstand i hvert fald.

Callas ord lød og han forstod ikke hvorfor hun spurgte om det. Det var jo klart at Andrew var jaloux. Det var ikke længe siden de havde stået ved ham, og selvfølgelig ville han gerne have de 2 piger over til sig. Især hvis han havde noget med en af dem. Det var da det eneste logiske. Cille slap ham og gik over til Andrew, og Charlie lod endelig sit blik hvile på ham, rødmede han? Ohh så var han jaloux, bare ikke på den måde Charlie ville ønske. Han bemærkede hvordan han bed sig i læben og han bed sig selv i kæben for at styre sig selv. Han ville så gerne bare farer derover og smide armene om nakken på ham, placere sine læber på hans, men det gjorde man altså bare ikke. Men det var ikke nemt og lade være. Endnu en gang tvang Andrews stemme hans fokus et andet sted. Hjem? Ohh ja hans mor, selvfølgelig. Hvorfor havde han troet noget andet. Begge piger virkede yderst utilfredse ved tanken om det. Ahh og det der bedrøvede ansigt, han kunne ikke ha det. Han hadede når nogen var kede af det, og hvis Andrew virkelig var vilde med en af dem så. Burde de så gå? Burde han ikke være en god… ven… og støtte ham? Og så blev valget pludselig lagt over på ham. Han bed sig i læben, fuck han skulle vælge, det kunne han da ikke. Ikke når begge piger stod og kiggede på ham med de øjne der. Amen.. arghh… Han rømmede sig kort ”Uhmm.. Du ser dem jo ikke så tit? Det okay med mig hvis du gerne vil blive lidt.” sagde han så blot, hvilket resulterede i 2 piger der smilede og nu vendte opmærksomheden imod Andrew. Han måtte bare bide i det sure æble, overleve det her. Havde man sagt A måtte man også sige B. Det var sådan det var ik?
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Man jan 08, 2018 10:31 pm

Han hadet det! Han var ligeglad med at det ikke længere var ham der fik opmærksomhed! Skide være med det! Men at de hang sådan op af Charlie... Den måde hun ligefrem pressede sig op af hans arm og skubbede...nej nej nej!!! Det var forfærdeligt!! Og nu stod han så i stedet her og rødmede over pigernes åndssvage spørgsmål! Selvfølgelig var han Jaloux! Han ville ikke have at andre rørte ved Charlie! Charlie var han! Om han så ville have Andrew eller ej! Så var han hans!... Men han ville jo aldrig kunne få sig selv til at skræmme en pige væk for at hun ikke faldt for Charlie.. det ville han ikke kunne gøre overfor ham.. men han hadet det faktum at han ikke bare kunne gå hen og holde om ham, kysse ham! Vise overfor andre, at Charlie var hans, hans alene! Men gjorde han det, så ville han blive skubbet væk, og han ville helt sikkert miste Charlie helt. 
Måske var det hvad han skulle gøre? Måske var det i virkeligheden bedre... At Charlie var frastødt af ham. Så ville han måske kunne glemme ham?... Men han kunne ikke! Han kunne ikke klare tanken om ikke at kunne være sammen med Charlie. Om det så var sådan her.. hjerteknust rasten af hans liv. Så længe Charlie var glad! Så vardet sådan tingene måtte være.. 

Han håbede! Tiggede og bad til at Charlie ville hjem! Men nej... Som han lagde den over på Andrew, så var der sikkert fordi han gerne ville bruge mere tid sammen med Pigerne... Han havde lyst til at sukke, og gjorde det også lydløst, men klistrede så er smil på. "Okay.. såh.. så bliver vi lidt" sagde han hvilket fik pigerne til at så ekstra glade ud, og næsten sllbe de to drenge ind i huset. Andrew nåede under lige at smide skoene inden han var inde i stuen. Dette hjem var noget helt andet end det Andrew og hans mor boede i. Her var stilet, chekket og tydeligvis mange penge. Cille tog Andrews hånd og så på ham "kom! Du skal se hvad jeg har lavet" sagde hun energisk. Andrew skævede lidt mod Charlie. "Uhm.. jeg er tilbage om et øjeblik" sagde han og før han nåede at sige mere var han blevet hevet afsted mod Cilles værelse. 

Calla stod tilbage i stuen med Charlie. "Sæt dig bare ned.. vil du have noget at drikke?" Spurgte hun med et sødt smil. Nikki sad på gulvet og legede med dukker og var eller stille. 
Calla så på Charlie. "Hvor kender du egentlig Andrew fra?" Spurgte hun så.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tirs jan 09, 2018 3:53 pm

Charlie var ikke vild med situationen, det han allerhelst ville var at gribe Andrews hånd og hive ham med sig, væk fra pigerne, væk fra det hele. Alligevel lod han Andrew bestemme, og han sukkede lydløst som han hørte hans valg, og plantede blot et af sine charmerende smil på sine læber. Han nåede ikke og gøre andet før de begge blev slæbt med ind i huset, og med nød og næppe nåede han og smide sine sko i gangen. Han stod nu i stuen, kiggede rundt og wow, det var jo anderledes, vildt anderledes. Mere nåede han ikke rigtig og registrere før at Andrew blev trukket med af Cille, og han kiggede kort efter dem og sendte Andrew et skævt smil. Okay måske han bare skulle have foreslået de skulle gå hjem.

Han stod lidt midt i stuen og følte sig ærlig talt en smule akavet. Heldigvis brød Callas stemme den akavede stilhed der havde været, og Charlie rystede let på hovedet ”Ohh nej tak, vi har lige fået af Rosali inden vi gik herover.” sagde han så blot med et smil på læberne. Han kiggede lidt rundt, og fik øje på Nikki som sad på gulvet og legede, han kunne ikke lade være og smile lidt. Hans blik blev igen drejet over på Calla da hun spurgte ind til hvor han og Andrew kendte hinanden fra. ”Vi mødte hinanden I en by ved navn Moonlight Falls. Og så indså vi at vi begge gik på Athena, der har vi så rent indi hinanden et par gange.” svarede han så bare casualt som han gik hen og satte sig ned ved siden af Nikki. Han vidste ikke hvor meget Andrew havde fortalt folk om den aften, og han ønskede ikke og komme til at sige noget han ikke skulle. Han sendte Nikki et forsigtigt smil ”Hey var det Nikki du hed? Det nogle fine dukker du har, må jeg se?” Charlie var måske ikke så god til at omgås andre, men børn, børn var en anden sag. Hans afslappede aura begyndte da også at fylde rummet, som han slappede mere af nu han sad ved hende. Det var ikke fordi han ikke kunne lide Calla og Cille, men det var bare nemmere og snakke med børn
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tirs jan 09, 2018 10:47 pm

Calla smilede blot som Charlie takkede nej til noget at drikke. Og nikkede blot forstående. Hun betragtede ham lidt som han satte sig ved Nikkie der med det samme begynde at vise alle sine dukker. 
Calla smilede lidt som Charlie forklarede hun satte sig ned sammen med ham og Nikke på den anden side af hende. "I virker i hvertfald til at være gode venner" sagde hun og kunne ikke lade vær med at trække lidt på smilebåndet. 
"Det er da dejligt at høre han har fået en ven" sagde hun s men hun sad og børstede en af Nikkis dukker. "Den eneste anden af hans venner jeg har mødt er Lucian" forklarede hun. 

Nikki sad og viste alle sine dukker til Charlie den ene efter den anden. Calla så lidt mod den retning Ville og Andrew var gået. "Helt ærlig.. hvor lang tid kan det tage..." Mumlede hun lidt.. hun sukkede og så på Charlie. "Undskyld... Jeg er bare træt af at hun gør det der hver gang han eller hun er hjemme.." mumlede hun. 
Hun smilede lidt som Nikke valgte at sætte sig op skødet af Charlie og lege med sine dukker. 
"Jeg ved ikke hvor meget Andrew har fortalt om os men.. han og Cille gik i samme klasse, og da jeg havde nogle problemer med skolen, valgte mine forældre at betale Andrew for at hjælpe mig med lektielæsning og med af studere... Han blev næsten som en bror for os alle.. han passede også flere gange mig og Nikki når mine forældre ikke var hjemme, og Cille var på kostskole" grinte hun lidt. 
"Cille har altid været helt forgabt i ham.. selvom.. Andrew aldrig rigtig har været interesseret.. jeg tror han er til en HELT anden type... Hvis du forstår hvad jeg mener" sagde hun og grinte lidt. 

Indenunne npnat forklare sig kom både Andrew og Cille tilbage. Calla så hurtigt mod Andrew "hvor længe bliver i Andrew!?" Spurgte hun. 
Han smilede roligt "i hvertfald til i morgen.. så må vi se hvor længe Charlie kan holde ud af være i min lille hjemby" grinte han lidt. Hans blik fadt på Charlie og han kunne ikke undgå at smile over hvordan han sad sammen med Nikkie.  Charlie så virkelig ud til at være glad for børn. Og Andrew kunne virkelig ikke undgå at falde en lille smule mere for ham.. hvis altså det var muligt.. 
Han grinte lidt. "Selvom jeg kan se du har travlt med dukkerne Charlie.. så tror jeg hellere vi må komme hjemad... Min mor har brug for vores hjælp" sagde han med et lidt drillende smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Fre jan 12, 2018 1:32 pm

Han smilede glad til Nikki som hun ivrigt begyndte og vise ham sine dukker, og selvom han ikke selv var til dukker, så var han meget engageret i det. Han kiggede op på Calla og sendte hende et smil "Det er vi vist også." svarede han blot, han ville gerne mere, men hvis ven var alt han kunne blive så var der ikke andet og gøre. Så måtte han bide i det sure æble og være hans ven. Det var bedre end ikke og kunne se ham, uanset hvor ondt det gjorde.

Han grinte lidt af Callas udburd "Det kommer vel an på hvad hun viser ham?" sagde han så bare imens han var ved og hjælpe Nikki med at give den ene dukke en kjole på. Han gav Nikki dukken igen og kiggede så op på Calla som begyndte og fortælle om hvor de kendte hinanden fra. Han mærkede dog hvordan Nikki kravlede op i hans skød, og han hjalp hende, og lagde let en hånd om livet på hende, beskyttende. Han kunne ikke lade være og smile, det lød som noget Andrew kunne finde på, at hjælpe andre med lektier. Han ville blive en god lærer, det var han sikker på, hans milde sind gjorde han var god med andre. Han så dog en smule undrende på hende som hun sagde at Cille ikke var Andrews type, hvorfor ik? Hun var da smuk. Måske han var til brunetter? Han ville have spurgt ind til det, men i samme øjeblik kom de 2 andre tilbage til stuen.

Han ville kiggede op, men Nikki viste ham stolt den dukke de havde givet nyt tøj på og hans blik faldt derfor på den. "Hun blev rigtig fin! Og du havde ret, den kjole var jo perfekt!" sagde han så med et smil på læberne, og først nu kiggede han op på Andrew, og det passede også med han lige havde stillet ham et spørgsmål. "Hvad kan jeg sige? Nikki her har flair for mode. Der er måske et skjult talent gemt i hende." sagde han så blot med sit typiske charmernede smil på sine læber, før han forsigtigt rykkede Nikki og rejste sig op. Han kom dog hurtigt ned på knæ igen og sendte hende et smil "Tak fordi jeg måtte se dine dukker." sagde han så med en blid stemme, før han fik et kram som han blot gengældte.

Som han kom op og stå igen kiggede han over på Andrew igen. "Jamen så må vi jo hellere komme retur." sagde han blot og kiggede på Calla. "Tak for snakken, det var rigtig hyggeligt." det charmerende smil var på plads. Han følte sig mere tilpas nu han havde snakket med dem lidt, det var typisk sådan det var. Hvis han da ikke var smaskhamrende forelsket og akavet.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Lør jan 13, 2018 5:39 pm

Calla kunne ikke lade vær med at smile over Charlie. Han virkede som en virkelig sød fyr. Og Nikki var helt vild med ham fordi han ville se hendes dukker. 

Da Andrew kom tilbage og så hvordan Charlie sad med Nikke, kunne han ikke lade vær med at smile. Han stod lænet op af dørkarmen ind til stuen og betragtede den. Charlie. Var virkelig god til børn! Noget nev ham i brystet. Selvfølgelig.. Charlie var god til børn, og han ville da helt sikkert også have sine egne en dag.. og det kunne han jo ikke ligefrem sammen med Andrew.. det blev mere og mere håbløst. 
Han smilede dog af ham som han sad og snakkede om Nikki. Det var nu meget rart at Charlie ville med hjem. Så kunne han i det mindste få ham væk fra pigerne! Han fik sagt farvel til pigerne og gik med Charlie ud. Han så lidt på ham. "Beklager, jeg håber ikke Calla var alt for påtrængende?" Spurgte han så, nu var det ikke fordi Calla var den værste.. men Cille f.eks, hende havde han slet ikke turde efterlade Charlie alene med! Hun var alt for flirtende. 

Han gik med hænderne i jakkelommerne. Og noget salg ham pludselig "hvordan går det egentlig med din ankel? Jeg har et glemt at spørge.. men jeg kan da se du ikke halter mere" sagde han roligt. Han huskede stadighed hvad der var sket den aften, hvordan Charlie var kommet til skade, og og at Andrew havde måtte bære ham. 
Han ville gerne sikre sig at Charlie havde det fint nu.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Lør jan 13, 2018 11:10 pm

Han havde hurtigt fået sine sko på og jakken, og gik nu roligt med Andrew ved siden tilbage imod hans mors hus. Hans stak hænderne i sine lommer som han kiggede op imod himlen. "Overhovedet ikke. Hun er flink, hun fortalte mig hvordan i mødte hinanden i sin tid." svarede han blot roligt. Han kunne godt forstå hvis Andrew var forelsket i en af dem, de var begge søde piger, det betød dog ikke at tanken ikke nev lidt i ham.

Han fik et chok da Andrew spurgte til hans ankel. De havde jo egentlig ikke rigtig snakket siden den dag, eller jo kort til festen men, nej han ville slet ikke tænke på den, det var for pinligt. Han tyggede kort på sin underlæbe "Den har det fint nok, ikke de store problemer. Jeg kan ikke helt løbe som jeg gerne ville, men med alt den sne der har været, så har det heller ikke just været vejr til det, så det går nok." han sendte ham et smil, og blikket gled så ned på den arm der havde været skadet. "hvordan med din arm? Du ville jo ikke lade mig heale den, er den okay igen?" hans blå øjne hvilede på ulven ved siden af ham, og han kunne ikke lade være og betragte ham lidt som de gik der, han så om muligt mere og mere dejlig ud for hver dag. Han var nødt til at prøve og få noget afstand imellem dem når de kom tilbage til skolen, han måtte glemme de her følelser. Han kunne ikke klare tanken om at miste Andrew som ven også.

De gik lidt længere og Charlie sagde ikke rigtig noget, hans tanker var lidt langt væk. Han frygtede lidt hvordan det blev når de skulle sove, skulle de så sove i samme rum? Han kunne huske den nat ved hytten, og hvordan han havde håbet den aldrig ville ende. Det her, det ville være anderledes, de havde ingen grund til at skulle ligge tæt jo. "Hvad skal vi hjælpe din mor med?" spurgte han så roligt, mest af alt for at få sine egne tanker drejet væk fra minderne om hytten.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Man jan 15, 2018 3:45 pm

Han så på Charlie da han forklarede at Calla havde været flink og ikke alt for påtrængende, det var nok også mest Cille der var det. Calla var en sød und pige der bare gerne ville snakke med Andrew når han var der. Men desværre ville Cille også gerne være sammen med ham, der var var det ikke det nemmeste altid at være der. Han blev hurtigt træt. "Det var godt.. jah.. hun er en sød pige, det eneste hun manglede den gang, var at tro på sig selv" sagde han med et roligt smil. "hun er virkelig kvik faktisk, hun var bare bange for at vise det" sagde han med et suk.

Han så på Charlie da han forklarede om sin fod. det var altid noget at han havde det bedre i den. "det var godt, du skal nok komme til at løbe igen, det vigtigste er at du kan gå på den" sagde han med et roligt smil Han så på Charlie da han spurgte til hans arm. "oh... uhm.. det ser fint ud.. man kan næsten ikke se arene faktisk" sagde han blot med en rolig stemme. Det passede nu ikke helt.. faktisk, så havde han fået et rat stort ar... men han ville ikke have at Charlie bekymrede sig eller havde dårlig samvittighed. Det var selvfølgelig lidt en tåbelig ting at sige at det ikke var blevet ret stort, for det gjorde at Andrew under ingen omstændigheder kunne vise sin arm frem...

der var stille lidt mens de gik, Hans tanker havde bevæget sig væk fra hvor de var. Tanken om hvordan dette ville gå.. Sidst de havde sovet sammen havde været i hytten den nat. De havde ligget sammen hele natten, og Andrew måtte indrømme at han havde håbet på at de aldrig skulle forlade den hytte. Noget underligt i ham havde den dag håbet på, at de var nød til at tilbringe endnu en nat i hytten. Faktisk... så ville det havde været fantastisk hvis de aldrig skulle forlade den! Men det havde de været nød til, Og alt havde ændret sig siden den dag.
Hans tanker blev hevet tilbage da Charlie spurgte ind til hvad de skulle hjælpe hans mor med. Han så først undrende på ham, men kom i tanke om at det var det han selv havde sagt da de skulle afsted. Han kunne ikke lade vær med at smågrine lidt. "jeg tror ikke der er noget vi skal hjælpe hende med, det var bare for at have en undskyldning for at komme hjem" grinte han. Han sukkede lidt. "pigerne er super søde, og jeg holder meget af at være sammen med dem, men når Cille er hjemme, så dræner hun mig ærligtalt for energi... og jeg når næsten aldrig at tale med Calla alligevel, selvom det er hende jeg kommer for at besøge" sagde han med et suk.

Han stak sine hænder i jakkelommen. "jeg gik i klasse med Cille i en del år i folkeskolen, indtil hun tog på kosskole, og i alt den tid, kunne hun ikke fordrage mig.. hun hverken talte til mig eller behandlede mig pænt... da jeg kom i de lidt større klasser, havde hendes forældre spurgt om jeg ikke havde lyst til at hjælpe Calla med lektierne, og da Calla jo aldrig havde gjordt mig noget takkede jeg ja..... men for 2 år siden da Cille kom hjem på sommerferie var tingene pludselig ændredet, og hun prøvede konstant at være i nærheden af mig, ville have mig med til fester og sådan noget... og selvom hun er en sød pige,... så kan jeg bare ikke rigtig glemme hvordan hun behandlede mig, plus.. det er som om hun prøver for meget" sukkede han lidt.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors jan 18, 2018 7:20 pm

Han grinte lidt og kiggede ned på sin fod før hans blik igen vandt på vareulven ved hans side ”Er jeg skam heller ikke nervøs for, den skal bare have tid, jeg kan jo sagtens gå osv. Skal bare passe på jeg ikke pludselig overbelaster den, det ville ikke være smart.” svarede han med et smil på læberne, men han blev dog en smule mere bekymret som Andrew svarede ham. Han rynkede let brynene, det sår havde været for lille til det bare burde forsvinde og ikke kunne ses. ”Uhmm.. Jeg var sikker på det ville efterlade et ret stort ar nu du ikke ville lave mig heale det, det var trods alt ikke bare et lille bid.” sagde han så, men valgte ikke og rode mere i det. Han kunne ikke få ar til at forsvinde, og hvorfor skulle Andrew også lyve om det? Han havde nok ret, det var ikke noget særligt.

Han blinkede et par gange som Andrew fortalte at det bare havde været en undskyldning for at komme væk, hvorfor? Andrew virkede glad for pigerne, så hvorfor ville han pludselig væk? Om Andrew kunne se det spørgende blik i hans øjne vidste han ikke, men uden at Charlie spurgte begyndte Andrew og forklarer hvorfor. De blide og milde øjne skiftede imellem og kigge på vejen foran dem, og på ulven som forklarede sit valg. Han havde bemærket at Cille havde en del energi, men ville han så gerne bruge tid med Calla måske? Han forstod det godt, hun var da en sød pige, og.. De ville da være søde sammen. Han bed sig selv i kinden for ikke og føle stikket i hjertet så voldsomt, men det virkede selvfølgelig ikke. ”Ahhh..” Det var alt han fik sagt efter Andrews lange forklaring, han vidste ikke hvad han ellers skulle sige. Han kunne ikke sige det han allerhelst ville, at han elskede ham, at han ville være tæt på ham, at han siden var mødtes tidligere på dagen havde han ikke kunne tænke på andet end Andrews læber imod hans, at det var ren tortur at være så tæt på ham, når han ikke kunne gøre noget ved det. Nej han ville aldrig kunne fortælle ham det, han måtte bare begrave den del af sig selv dybt i sit indre.

Han valgte og skifte emne som de nåede hoveddøren til Andrew’s mors hus. ”Hvad er så planerne for i dag? Hvordan plejer i at holde jul? Jeg vil jo helst ikke ændre på jeres traditioner nu hvor i har været så søde og lade mig holde jul med jer.” sagde han som han trådte ind i gangen og hang jakken på en knage og fik skubbet skoene af sine fødder
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Søn jan 21, 2018 12:55 am

Han var glad for at Charlie sagde at hans fod havde det godt, og at det kun var lidt ømhed der var der nu, og at han bare ikke måtte overbelaste den. Ha var glad for det ikke var værre! Charlie kunne lige så godt stadig humpe rundt, bruge krykke og have gips på. Havde han været dødeligt, eller bare noget andet der ikke healede så hurtigt, så havde han nok stadig hoppet rundt på et ben.
Han bed sig lidt i læben da Charlie nævnte at han havde været sikker på at bidsåret fra ulven ville efterlade et stort ar. Han havde jo faktisk ret, det havde efterladt et ar, men fortalte han det, vidste han at Charlie ville få dårlig samvittighed, på trods af at det var Andrew der ikke ville Heales. og ja det var sikkert dumt, men.. noget i ham var nu stadig glad for hans beslutning. Det var et mærke! Et bevis og et minde om at han rent faktisk havde redet Charlie! Så han havde intet imod det ar.
"tja... ulve healer anderledes" løj han. Han kunne ikke lide at lyve for Charlie, men han kunne ikke indrømme det nu. Og han måtte bare sørge for at have langærmet trøje på når de var sammen. Det var jo heller ikke fordi Charlie ville komme til at se ham uden tøj på... desværre....

Han så på Charlie da han spurgte indtil hvordan de holde jul. Han smilede roligt. "for det meste slapper vi bare af, pynter træet, spiller smil, ser jule film.. vi har ikke så mange traditioner på den måde. Det har altid bare været mig og min mor" fortalte han.
Han sende ham et smil. "Og Charlie, du må ikke føle at du er til besvær! det er du slet ikke" sagde han med et smil. "Men hvad med dig? havde i nogle jule traditioner?" spurgte han som han hængte sin jakke op på plads.

Rosali kom ud til dem "nåh? fik i hilst på pigerne?" spurgte hun. Andrew smilede "ja mor, jeg skulle hilse dig" sagde han som han gik inden for. Rosali så på Charlie. "det er sandt Charlie, jeg har helt glemt at spørge om der er noget specielt i plejede at spise op til jul?" spurgte hun med et kærligt smil.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Man jan 22, 2018 1:49 pm

Charlie vidste intet om vareulve, det var også derfor han ikke stillede spørgsmålstegn ved Andrews forklaring. Det var vel egentlig Andrews held at han havde levet afskærmet fra verden så længe. Charlie helede jo selv hurtigere, så hvorfor ikke også ulve? Joo det gav mening.

Det lød hyggeligt, rigtig hyggeligt. Den måde de holdt jul på, det mindede ham lidt om julen med hans forældre. Det havde også altid været mere hygge baseret end noget andet. Det havde været hans ynglings højtid, godt nok havde der ikke været sne hvor de boede, men der var stadig tændt i pejsen. De drak varm kakao med skumfiduser i, og så havde de set en masse julefilm, hans far havde læst op af en bog med julefortællinger, ja det var altid hyggeligt. Han mærkede da også et stik i hjertet som han mindes det, det var hans første jul uden nogen af hans forældre. Han var glad for han kunne holde den med Andrew i stedet, også selvom de kun var venner. Han kiggede op som Andrews stemme trak ham ud af hans egne minder, og han sendte ham et smil. ”Mere eller mindre det samme. Eneste forskel er vi havde en bog som var gået i arv i generationer med gamle julefortællinger, min far læste altid fra den.” hans blik fik et hint af sorg, men det var hurtigt væk igen. ”Men det er fortid nu, jeg er nødt til at erkende at de traditioner er gået bort. Det på tide jeg finder mine egne.” sagde han så med et skævt smil i samme sekund som Rosali kom ud til dem.

Charlies opmærksomhed blev automatisk drejet over på hende, også selvom hun først bare snakkede med Andrew. Han rystede let på hovedet. ”Kun de klassiske ting, så skal du ikke tænke på. Jeg er taknemmelig bare for jeg må være her.” svarede han blot før han gik hen og placerede et blødt kys på hendes pande. Han lagde ikke selv mærke til han havde gjort det, ikke før han var kommet ind i stuen, og han mærkede med det samme de varme kinder. Han havde altid gjort det ved sin mor, og hun måtte have fået ham til at føle sig hjemme, og velkommen når han gjorde det sådan ud af det blå. PIS… Han burde måske undskylde det? Var det ikke upassende og gøre ved sin kammerats mor? Jo jo! Det var det. Han nåede dog ikke mere end at vende sig om før han klodset gik ind i Andrew og formåede og vælte dem begge 2 omkuld. Ømmende satte han sig op, i det mindste var de ikke landet oven på hinanden. ”Ahh undskyld! Jeg fik slet ikke set mig for. Er du okay?” spurgte han som han gned sig en smule på den ene arm han havde formået og slå, det virkede dog ikke alvorligt. Gudskelov havde ikke væltet nogle af de fine pynteting ned
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Man jan 22, 2018 2:43 pm

Andrew lyttede til hvad Charlie fortalte om hans jul med sine forældre. Det lød virkelig rart. Og det lød til at deres familie havde været tæt knyttet. Og at de virkelig havde holdt af at bruge tid sammen. Han spekulerede over hvordan Charlies forældre mon havde været! Om de mon havde kunne lide Andrew? Selvfølgelig var de ikke kærester men kun venner, men.. derfor havde han alligevel et lille håb om at de havde kunne lide ham hvis de havde mødt ham. Han vidste ikke hvordan Charlie havde det. Han havde altid selv haft sin mor, og hans far havde han aldrig kendt, så det var svært at savne ham når man ikke vidste hvem han var. 
Det trykkede dog lidt i brystet da Charlie sagde at det var fortid nu. "Char.." mere nåede han ikke at sige før han blev afbrudt af sin mor. Han kunne ikke lide at Charlie tænkte sådan! 

Rosali smilede som Charlie sagde at der ikke var noget bestemt ud over det klassiske han spiste til jul. Hun viftede dog lidt med hånden mod ham da han sagde han bare var taknemmelig. "Såh, hold op med at være så beskeden knægt" grinte hun lidt. 
Hun så nu lidt overrasket ud da han kyssede hendes bande, men et varmt smil bredte sig på hendes læber. 

Andrew så også lidt overrasket efter Charlie, men med et roligt smil. Det var dejligt at Charlie følte sig tilpas! Han gik efter ham ind i stuen, og skulle til at sige noget til ham, da Charlie pludselig vende sig, og ende med at gå ind i Andrew og vælde den begge omkuld. Andrew startede ud med at sikre sig at Charlie var okay. Inden han begynde at grine. "Jeg har det fint, hvad med dig?" Spurgte han mens han fik sat sig mere op. Uden at tænke over det rakte han frem og lagde en hånd mod Charlie kind "kom du noget til?" Spurgte han med et bredt smil. 
Der var først bag efter han lagde mærke til det med hånden. Han bed sig lidt i læben, og underligt nok, var det han kamp at fjerne den. Han trak roligt hånden til sig. "Undskyld.. det.. vatvidst bare en refleks" forsøgte han at forklare. *Dit kæmpe fjols! Hvad laver du? *
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Ons jan 24, 2018 2:51 pm

Det her var så typisk ham og hans klodsethed, det var en klassisk Charlie. Det var imponerende det ikke var sket før nu. Men Andrews grin smittede, og kort efter grinte han også, og så sad de der på gulvet og grinte lidt sammen ind til Andrew spurgte om han var okay. ”Ja.. Jeg var bare. Tror jeg glemt og se mig for.” svarede han så men nåede ikke og sige mere før han mærkede Andrews hånd imod sin kind. Han blinkede et par gange, mærkede varmen der steg til sine kinder, ohh fuck… Han nød det alt for meget, hvorfor var det at noget så simpelt som en hånd imod hans kind fik ham til at få sommerfugle i hele maven.

Men så blev hånden fjernet, og den behagelige følelse forsvandt, efterlod Charlie siddende der forvirret. Andrews reaktion, den måde han så på ham på, havde det virkelig været så forfærdeligt? ”Uhmm nej.. Det er… Det er okay.” fik han svaret, men det var ikke okay, han ville gerne have hans hånd der igen, faktisk ville han meget mere, men han kunne ikke. Han begyndte og miste kontrollen over sine egne tanker, og derved også over sin evne, og uden han ville begyndte han at føle Andrews følelser, mærkede den frustration der var i ham, men så fulgte resten, Andrews mors følelser, og alle andre inden for de nærmeste 50m. Shit han kunne ikke klare det her, han kunne ikke håndtere det. Han tog sig frustreret til hovedet, prøvede og få styr på det, men han kunne ikke. Han var nødt til at få kontrol over sine følelser. Han kunne ikke længere adskille dem fra sine egne, og han rejste sig hurtigt op. ”Undskyld jeg.. Jeg skal have noget luft….” forklarede han før han hurtigt var ude i gangen og fik skoene på, og med jakken i hånden gik han ud af døren, han kunne tage den på udenfor. Han skulle væk, han skulle ha styr på sin empati, på sin evne. Det var også typisk den skulle gå amok nu. Han kunne ikke håndtere det. Han gik hurtigt væk fra huset, han skulle have ro til det her. Så måtte han forklare til Andrew senere.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Ons jan 24, 2018 10:56 pm

Det var rart for en gang skyld at høre Charlie grine rigtigt. Det var jo ikke fordi de ikke kunne grine og pjatte, men på det sidste syntes han ikke at han havde hørt ret meget af den slags fra Charlie. Så det var dejligt at høre hans latter. Dog var der noget der ændrede sig efter Andrew havde trukket sin hånd til sig. Hvad det var vidste han ikke, men han kunne tydeligt se der var noget med Charlie. Han så bekymret på ham. "Charlie er du.." han nåede ikke at spørge om mere før Charlie sprang op og ud af døren, hurtigere end Andrew overhoved kunne nå at komme op. Op kom han dog, og han ville sætte efter Charlie, dog blev han stoppe, af ingen ringere end sin mor. Hun rystede på hovedet, og gjorde tegn til at han skulle gå ind i stuen. Men... Charlie! Han kunne da ikke bare være ligeglad? Charlie var tydeligvis ked af et eller andet. 
I stedet gik Rosali ud af døren, i ganske langsomme.og roligt skridt. Og efter noget tid fandt hun da også Charlie. "Husk og lyn din jakke min dreng" nævnte hun sommdwt første da hendes moderlige øjne allerede havde spottet at han ikke havde lynet den. Hun kommroligt hen til ham. "Har du det bedre?" Spurgte hun så. 

Hun stod lidt, og betragtede ham. "Du holder meget af min søn ikke?" Spurgte hun pludselig. "Og også mere end du måske vil være ved?" Sagde hun så. Hun gik over til en stor sten og satte sig ned på den. "Du behøver ikke sige mig imod.. jeg kan se det i dine øjne når du ser på ham" konstaterede hun blot, som om det var helt normalt at der var en anden mand der var forelsket i hendes søn.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Man jan 29, 2018 12:26 pm

Charlie havde ikke bemærket Andrew som havde forsøgt og stoppe ham. Når han havde det sådan her lagde han sjældent mærke til meget, han skulle bare væk, væk fra folk så han kunne få styr på det hele igen. Det var også derfor han var gået hen til kanten af byen, og så lidt længere ud, han måtte have noget afstand. Han sad på en sten under et træ, heldigvis var hans jakke lang nok til han lige kunne sidde på den, så han ikke blev våd på røven. Og blive syg nu ville ikke gavne noget. Der var endelig en smule ro, men så begyndte en ny følelse og ramme ham, bekymring og omsorg. Han hørte en bekendt stemme og kiggede op og fik øje på Rosalie, var hun fuldt efter ham? Han kiggede ned på sin jakke og rettede sig så han kunne lukke den. Han kunne ikke lukke hendes følelser ude lige nu, men det var nemmere når det kun var en. ”Lidt.. Men… Jeg siger det som det er, jeg kan ikke styre det, og jeg kan mærke alt du føler lige nu. Jeg har ikke lært og styre det, og nogle gange går det amok. Det bliver for meget og jeg må bare væk.” han valgte og sige det, han brød sig ikke om at snage på den måde, og selvom han ikke havde kontrol, så var det det hans evne gjorde. ”Jeg skal bare lige have kontrol igen.” Tilføjede han så med et lille smil.

Han blinkede et par gange over hendes spørgsmål, hvordan? Kunne hun også føle andres følelser, eller? Han mærkede varmen der steg op i hans kinder, og han kiggede ned i sneen som hun satte sig på en sten ved siden af ham. Han overvejede først og sige hende imod, sige det var evnen men hvis hun kunne se det i hans øjne fuck. Han bed sig selv i læben og åndede en smule opgivende ”En mors intuition hva?” man kunne hører det lille smil i hans stemme selvom han ikke kiggede op. ”Jeg er ikke i tvivl om hvad jeg føler for Andrew, men jeg er heller ikke i tvivl om det er ensidigt. Jeg har ingen intentioner om at gøre noget ved det, jeg skal bare glemme det. Jeg kan ikke miste hans venskab, han er den første ven jeg har fået siden. Ja, nogensinde.” han sad lidt før han kiggede op på hende med sine blå øjne ”Lov mig du ikke siger noget til ham. Jeg skal bare have tid, det var nok ikke det smarteste og sige ja til det her jule noget, men sket er sket og jeg vil bare gerne hygge mig og glemme det.” man kunne se oprigtigheden og alle hans følelser i hans øjne nu han ikke forsøgte og holde dem skjult. Hans evne var så småt ved og falde til ro, og han mærkede ikke længere hendes følelser, han havde dog ikke lagt mærke til det endnu
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors feb 01, 2018 5:27 pm

Rosalie så en smule overrasket ud da Charlie fortalte at han kunne mærke alt hvad hun følte. Hun havde jo ikke selv nogle erfaringer med evner da hun var et menneske, og Andrew ingen havde. Hun så på ham da hun satte sig, og smilede bare roligt. "Ja bare tag den med ro" sagde hun med en blid stemme da han sagde at han skulle lige havde kontrol over sin evne igen. 

Hun betragtede Charlie lidt da han begynde at fortale om sine følelser for Andrew. Og at han sagde at det var ensidigt og at Charlie ikke ville sige noget, da han ikke ville miste Andrew. Hun sad lidt mens han talte. Hun sukkede en smule dog med et smil. "Det er sjovt du kalder det "en mors intuition".. for lige netop Andrew har jeg aldrig været i tand til at læse... Desværre endnu en ting har har fra sin far" sukkede hun så. Hun lagde en hånd på Charlie og nussede hans lidt. "Jeg er hans mor Charlie, jeg behøver ikke fortælle ham noget som helst" sagde hun med et lille grin. Hun så på Charlie. "Men en ting kender jeg min dreng godt nok til at vide... At selv hvis du en dag fortæller ham det, så vil han stadig være din ven" sagde hun med et blidt smil. Hen rejste sig roligt, og placerede et blidt kys mod Charlie pande. "Tag dog den tid du har brug! Jeg må heller komme tilbage og lave made" sagde hun inden hun begynde gå at tilbage, men stoppede dog lidt "oh.. og Charlie!.. vi er begge meget glade for at have dig her" sagde hun så inden hun begynde at gå hjemad. 

Da hun kom hjem kom Andrew næsten stormende ud men så ikke just glad ud da Charlie ikke var med. "Han skal lige have lidt luft" lød det fra Rosalie der hev Andrew med ud i køkkenet for at han kunne hjælpe med at lave maden. Selvom han ælrigtalt kun stod og ventede på hvornår Charlie kom tilbage.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Fre feb 02, 2018 2:52 pm

Han lyttede til hendes blide stemme som hun snakkede. Han kunne nu godt forstå hun ikke kunne læse Andrew, det kunne han ikke engang selv. Han kunne måske bare bruge sin evne, den evne han ikke kunne kontrollere, men det virkede forkert. Han brugte den faktisk aldrig, han følte det var og invadere folks privatliv. Dette kunne godt være derfor han ikke kunne styre den, men han tænkte ærligt ikke over det. Han smilede til hende som hun fortalte hun ikke behøvede fortælle Andrew alt, men han kunne ikke rigtig se det sidste hun sagde passede. Det måtte da være akavet for Andrew hvis han vidste hvad tanker Charlie gik med, hvad han tænkte på, drømte om. Nej det ville ødelægge deres venskab. Han sagde hende dog ikke imod, smilede bare venligt som hun sagde han bare kunne bruge den tid han havde brug for. ”Tak fordi du er så forstående. Jeg kommer snart tilbage.” sagde han så som hun gik tilbage imod huset.

Han pustede en smule opgivende ud som han igen var alene. Han lagde hovedet i sine hænder og lukkede øjnene, prøvede og fokusere, fokusere på at få styr på den forbandet evne. Men Andrew blev ved med og invadere hans tanker, hvilket bestemt ikke gjorde det nemmere. Han endte derfor med at blive ude en små 30minutter før han kunne mærke han igen havde kontrol. Han trådte langsomt ind af døren til huset, og mærkede den behagelige varme. Men ud over varmen var man så småt kunne begynde og duften maden, det var dog mest ingredienser og lign. Han tog sine sko af og stillede dem pænt før han hængte sin jakke op og gik ud i køkkenet hvor de 2 andre var. ”Undskyld, jeg skulle lige.. Jeg havde brug for lidt luft.” sagde han som han roligt gik derind og betragtede det der foregik der. ”Er der noget jeg kan hjælpe med?” spurgte han så roligt med hovedet let på skrå. Han prøvede og glemme den episode der havde været i stuen tidligere, der var ingen grund til at rode i det hvis du spurgte ham. Det ville skade mere end det ville gavne.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Fre feb 02, 2018 4:17 pm

Selvom Andrews mor prøvede at holde Andrew i arbejde, så var han ikke just til stede. Hans tanker var helt andre steder. Hans mor var kommet tilbage fra at have talt med Charlie, men hun havde ikke ligefrem set glad ud. Godt nok prøvede hun altid at få det til at se ud som om der ikke var noget galt, men han var klar over at hvis ikke hun ville sige hvad der var, så var det fordi hun enden ville skåne ham, eller fordi Charlie havde bedt hende om ikke at sige noget... så lige meget hvad.. så vidste han at det var noget om ham. Og han vidste også hvad det var. Episoden i stuen... Andrew var gået for vidt. Hvem sad også og nussede sin kammararts kind? Han vidste hvorfor Charlie var styrtet ud af stuen på den måde! Hvilken fyr ville ikke gøre det, hvis deres ven pludselig begynde at røre ved en på den måde? Charlie havde sikkert regnet det hele ud, og nu kunne han ikke holde ud at være i nærheden af Andrew mere... den her jul blev sikkert den sidste tid de kom til at bruge sammen! Han ville sikkert ikke have noget med Andrew at gøre mere!
Han stod i sine egne tanker, faktisk så meget så da han pludselig hørte Charlies stemme, blev han næsten forskækket.

Han så hen mod ham, og skulle til at sige noget, men stoppede sig selv. Der var ingen grund til at tale mere om hændelsen i stuen, der var ingen grund til at tage den her sammen med hans mor. Han trak blot på smilebåndet og så på Charlie. "så længe du er okay" sagde han roligt inden han vende tilbage til at røre i den gyde hans mor havde sat ham til.
Rosalie rystede bare lidt på hovedet, og så på Charlie. "der er ikke så meget andet der skal laves lige nu, så hvad med at vi sætter os ind og hygger os lidt?" spurgte hun. Hun så på Andrew " Andrew, kunne du og Charlie ikke finde en film?" spurgte hun og skubbede ham hen mod Charlie.
Andrew bremsede nærmest helt op foran Charlie. "uhm.." han ende med et kort øjeblik blot at stirre på Charlie. *hold nu op med at stirre! Han syntes du er underlig nok i forvejen*
Han rømmede sig dog lidt. "uhm... jo.. kom" sagde han roligt til Charlie og gik ind mod stuen. Han åbnede et stort skab, hvor der var en masse film. "jah.. min mor er ikke rigtig med på alt det med streeming tjenester og sådan såh.. det bliver på den gammeldags måde, men det er det meste her hjemme" grinte han lidt.
"DET HØRTE JEG GODT!" blev der råbt ude fra køkkenet. Andrew kunne ikke undgå at grine lidt. Han så på Charlie. han bed sig lidt i læben, inden hans hånd dog lagde sig en smule mod Charlies overarm. "jeg håber du er okay.. og... bare så du ved det.. du kan altså godt tale med mig hvis du får brug for det" sagde han med en roligt stemme. Han fjernede dog hurtigt hånden "men... det er også helt fint hvis ikke du har lyst" skynde han sig at sige. Han stod lidt. "nåh... jeg.. jeg finder lige nogle tæpper, så kan du vælge en film" sagde han inden han gik for at finde nogle tæpper. Men nok mest for at få luft. Han havde sådan lyst til at sige sandheden! til at fortælle Charlie hvorfor han havde gjordt som han havde. Og bede Charlie om ikke at hade ham!
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Man feb 05, 2018 1:27 pm

Charlie gengældte det lille træk på smilebåndet som Andrew havde sendt ham ”Jeg er okay”. Selvom han nok halvt havde sagt det allerede, så følte han det var rigtigt og gentage det. Han ønskede ikke at hverken Andrew eller hans mor blev vildt bekymret for ham.

Charlie havde stået lidt i sine egne tanker da Andrew pludselig blev skubbet hen foran ham, og stoppede op lige foran ham. Hans øjne låste sig fast på Andrew, og han kunne ikke få sig selv til at kigge væk, han var så tæt på. Han bed sig selv i kinden, og mærkede hans hjerte der hamrede en smule hurtigere, fuck fuck fuck. Men heldigvis brød Andrew den akavede stilhed der var kommet imellem dem. Han stod lidt og betragtede Andrew som gik imod stuen, men fulgte så efter, han kunne jo ikke bare stå der og ligne en idiot. Han gik hen og kiggede på det store skab, kiggede på alle filmene. Det mindede ham om hans egen barndom, der hvor han havde boet var internet ikke rigtig normalt. Han grinte lidt af Andrews mors kommentar. ”Jeg kan godt lide gammeldags ting. Jeg er ikke helt ung selv.” Faktisk så var han ældre end Rosalie, det kunne han godt regne ud når han så på hende, men det vidste Andrew vist ikke? De havde aldrig snakket om Charlies alder. Han lignede en der var yngre end han var, men sådan var det jo med engle.

Hans blik blev drejet over på Andrew der lagde sin hånd på hans overarm, men den var væk igen alt for hurtigt. ”Jo det ved jeg godt. Tak.. Men lige det her er ikke noget det hjælper og snakke om. Men får jeg brug for det skal jeg nok sige til.” han sendte ham et smil, selvom han inderst inde ikke følte for at smile. Andrew havde trukket sig væk for hurtigt. Han kiggede efter Andrew som han forlod stuen igen, og han pustede lydløst og opgivende ud. Det her var virkelig akavet, men han kunne ikke sige noget, han måtte bare bide i det sure æble og komme igennem det. Han tog en dyb indånding og begyndte og lede efter en film. Der var utrolig mange, men efter lidt tid fandt han en. Han tog den ud og lukkede skabet før han satte sig i sofaen og lagde filmen på bordet. Han havde fundet Alice i eventyrland, den med Johnny Deep. Der var ikke noget romantisk pis i, noget han ikke kunne overskue og se lige nu. Han lænede sit hoved tilbage og lukkede øjnene, tillod sig selv at slappe lidt af.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tirs feb 06, 2018 5:52 am

Om det var det faktum at Charlie ikke hvade lysl til at snakke om det, eller følelsen af at det var Andrew han ikke havde lyst til at snakke med om det var, der var værst vidste han ikke, han vidste vare at der var noget der gjorde ondt! Han følte sig utilstrækkelig! Og det var bestemt ikke en rar følelse at have i nærheden af Charlie. Aller helst ville han nok bare gerne være den perfekte fyr når det kom til Charlie. Han han kunne tale med om alt! Han han kunne betro sig til om alt. Og ham der ville kunne løse alle drengens problemer. Han vidste jo godt at det sidste ikke var muligt, men i så fald, løse alle dem han kunne, alle dem der var mulige at løse! 
Han følte sig så magtesløs! Som om lige meget hvad han gjorde, så ville det aldrig være nok! Og det ville det jo heller ikke! Han ville aldrig kunne få den præmie han ønskede sig så brændende! Han ville aldrig vinde det han aller helst ville have. Charlie var en urørligt genstand, og fristedes man sig selv til at røre ham alligevel.. så kom der ikke andet ud af det, end at du brænde fingrebede.. 

Da først Andrew havde fået noget luft, var faldet mere til to, og han kunne mærke hans mor begynde at blive færdig i køkkenet, kom han ud i stuen. Han smed nogle tæpper i sofaen, og så ned på filmen Charlie havde valgt. Puha! Heldigvis ingen kærlighedshistorie! Han smilede lidt. "Godt valg! Det er længe siden jeg har set den" sagde han som han tog filmen for at gå over og sætte den op. Han kom tilbage og så på Sofaen. "Vil du helst ligge ned? Så sætter jeg mig bare på gulvet" sagde han med en roligt stemme, som hans mor kom ind og satte sig i lænestolen på den anden side af bordet. "Nåh? Hva skal vi se?"  Spurgte hun med et smil. 
Andrew smilede bare roligt til hende "alcie i eventyrland.. men du ser jo alligevel kun starten mor" sagde han drillende. 
Rosalie fnøs bare af ham "selvfølgelig ser jeg hele filmen" sagde hun blot som hun satte et par sodavander over til drengene og en til sig selv. Andrew valgte at sætte sig på gulvet ved siden af sofaen og med ryggen op af den. Mens han åbnede sin dåse
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Fre feb 09, 2018 8:39 am

Charlie syntes at Andrew har lidt længe om det, men måske han havde været hurtig om at vælge en film? Det betød også han fandt sin telefon sammen, og satte sig og kiggede lidt rundt på de sociale medier. Han var stadig rimelig ny med det, men han havde da fået en facebook. Han slukkede skærmen og lagde den fra sig på bordet da Andrew kom tilbage til stuen. Han sendte ham blot et smil, og skulle til at svare ham da Rosalie kom ind i stuen. Han ville ikke afbryde og betragtede blot hende og Andrew og dem måde de drillede hinanden på. Det var tydeligt der var meget kærlighed, og at de var vandt til bare og være dem. Han nåede derfor ikke og svarer før Andrew satte sig ned på gulvet, og han kiggede først lidt opgivende på ham. ”Jeg har det fint med at sidde op, så der ingen grund til du skal sidde på gulvet Andrew.” sagde han så roligt og greb et tæppe som han trak godt op omkring sig.

Som filmen gik i gang kunne han godt mærke han var træt, mere end han havde regnet med. Det var typisk sådan når hans evne havde haft sit eget liv. Det tog meget af hans energi, og han blev hurtigt udmattet. Derudover var der sket en del i løbet af dagen. Han trak sine ben lidt op under sig, og inden han vidste af det lå han halvt op af armlænet og sov inden der var gået 15minutter.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Lør feb 17, 2018 2:17 am

Andrew så op på Charlie da han sagde at der ikke var nogle grund til at han sad på gulvet og at han godt kunne sidde på gulvet. Han smilede bare roligt. "det er okay, jeg kan faktisk godt lide at sidde her faktisk" grinte han lidt og trak på skuldrene. 
Filmen begynde og Andrew fulgte med, drak en smule af sin sodavand, han havde taget et tæppe med, som han sad med over sine ben. Da de var nået ca 15 minutter ind i filmen, så han hen mod som mor, der som altid når.de skulle se film sammen ende med at sidde og sove i lænestolen. Han rystede lidt på hovedet og kunne ikke lade vær med at smile lidt. Han vende hovedet mod Charlie, og skulle til at påpege at hans mor sov, da det gik op for ham, at Charlie også selv sov. Han sukkede lidt opgivende ud. Sikke nogle hyggelige nogle at se film med? Han ende dog selv med ikke at følge ret meget med i den film. Hans blik hvilede på Charlie. Som han lå der og sov, puttet ind i et tæppe. Så han så roligt ud, så tryk. Han ende med at hvile hovedet mod sofaen lige ved siden af Charlies hoved. Det ville være så nemt, at læne sig frem, placere et kys mod de smukke og sikkert vildt bløde læber. Men det ville han dog ikke kunne få sig selv til! Han ville aldrig stille et kys fra Charlie på den måde. Selvom... Et enkelt... Det kunne vel ikke skade. Han bed sig i læben. Hvad hvis han vågnede? 
Han ende med at række hånden frem, og blidt kærtegne Charlies kind. Hvorfor skulle fyren også være til piger? Hvorfor skulle han absolut være faldet for denne engel? Denne engel han aldrig ville kunne få! "Jeg ville ønske du kunne holde bare lidt af mig, som jeg holde af dig" hviskede han stille. Inden han lænede sig mod ham, få millimeter fra englens læber, stoppede han dog. Han sukkede lidt, og placerede  i stedet et blidt og silkeblødt kys mod hans pande. Han missede ham lidt mod panden. "Når vi kommer tilbage... Er jeg nød til at glemme dig..  undskyld" hviskede han, inden han valgte at rejse sig. Han kunne ikke sidde der mere! Det gjorde for ondt. Det pinnede jam, skar ham i hjertet, at han ikke engang kunne fortælle hvordan han havde set! Hvad han følte! 

Han valgte at gå i bad, få klaret hovedet lidt, og vaske alt den dårlige samvittighed af sig. Efter en halvtimes tid, kom han dog ud i stuen igen. Han havde taget underbukser og bukser på, men gik i bar mave da han skulle finde en ren trøje.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors feb 22, 2018 1:55 pm

Charlies læber var trukket op i et lille opgivende smil som Andrew fortalte han hellere ville sidde på gulvet. Det var også derfor han ikke havde sagt mere, men derfor var der stadig plads hvis Andrew ombestemte sig. Men hvis han gjorde så lagde Charlie ikke mærke til det, nej han var faldet i søvn og sov fredfyldt. Han var i dyb rolig søvn, og bemærkede ikke at Andrew var så tæt på, ej heller da han snakkede til ham, han trak bare været roligt og tungt. Da det silkebløde kys blev placeret imod hans pande reagerede han dog, han vågnede ikke med han rykkede en smule på sig og et ganske lille og svagt smil var på hans læber, men kun et par sekunder før han bare lå afslappet igen.

Charlie vågnede blinkede et par gange. Han rettede sig op og kiggede imod gulvet, men Andrew var der ikke. Han kunne ikke lade være og smile som han så Rosalie der sad og sov i stolen, han var vist ikke den eneste der var faldet i søvn. Han strakte sig lydløst og kløede sig lidt på hagen, overvejede hvor Andrew var. Han skulle til at rejse sig da han hørte lyden af forsigtige fodtrin, og han kiggede i retningen de kom fra, og der ind i stuen kom Andrew. Charlie stivnede ved synet, Andrew i bar overkrop, den måde bukserne sad, hans lettere muskuløse overkrop. Han sank en klump og mærkede varmen stige ham til kinderne over hans egne tanker. Hele hans krop skreg efter at gå over til Andrew, lægge armene om ham, fortælle ham hvad han følte, hvor meget han betød for ham, mærke hans varme hud imod sig. Men han kunne ikke, nej han måtte styre sig. Han bed sig selv i læben, prøvede og finde på noget og sige og så bemærkede han det, det store ar på hans arm fordi han ikke havde fået lov og heale ham! Han rejste sig lydløst og uden at give Andrew chance for at reagerede greb han blidt fat i hans arm og vendte den så han kunne betragte arret. Uden rigtig og tænke over det lod han en finger bevæge sig undersøgende over arret som havde ødelagt den perfekte hud, hvorfor lod han ham ikke heale det? Så ville han ikke have det. ”Det ikke et lille ar, det er stort.. Hvis jeg havde healet det så ville det ikke være der.” Hans blik var på arret som han snakkede og du kunne hører bekymringen i hans stemme. Hans blå øjne vendte sig op på Andrew, og først der gik det op for ham hvad han havde gjort. Han slap hans arm og kiggede ned i gulvet, tog genert fat i sin overarm med den modsatte hånd ”Undskyld jeg.. Jeg er bare.. Altså.. Jeg kan ikke lide du kom til skade på grund af mig.” Han løj ikke! Men det var så heller ikke hele sandheden. Skulle han være helt ærlig, så kunne han ikke lide og se det ar på Andrews arm, på hans perfekte hud, hans perfekte krop. Nej nu måtte han stoppe sig selv! Han kunne ikke blive ved og tænke sådan!
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Man feb 26, 2018 8:25 pm

Andrew havde ikke lagt mærke til at Charlie var vågen, og at han lå og kiggede på ham. Han stod blot og tørrede sig hår, mens han kiggede i sin taske efter en trøje. Han skulle jo gerne have en på inden Charlie eller hans mor vågnede og så hans arm. Dette var dog ikke noget der lykkedes for ham, for før han vidste af det, så stod Charlie ved siden af ham. Han blev næsten forskrækket da Charlie kom over og greb fat i hans arm. Han så på ham, og hørte hvad han sagde. Han sukkede en smule opgivende og så på ham.
”Charlie, det er ikke din skyld!... jeg bad dig selv om at lade vær jo” sagde han med et beroligende smil. Han smilede lidt da Charlie undskylde og sagde at han var ked af at Andrew var kommet til skade på grund af ham. Han små grinte lidt. ”Min Alpha vil sikkert syntes den er badass” grinte han lidt. Okay… måske ville Lucian syntes det, men han ville nok blive en kende vred når han så arret for første gang… Lucian var jo temmelig beskyttende, så han ville nok ikke være vild med at Andrew var kommet til skade! Andrew så på Charlie. ”desuden så kom du til skade fordi jeg ikke så mig for mens vi gik! Du skal ikke have dårlig samvittighed!” sagde han inden han lagde en blid og trøstende hånd mod Charlis skulder.

Han bed sig dog en smule i læben. Hans blik sank lidt som han virkelig gennemtænkte det han hungrede sådan for at sige. Han så lidt på Charlie.
”Charlie….. du ved godt hvorfor jeg ikke lod dig heale det.. ikke?” spurgte han roligt. Der var jo en helt særlig grund til at han havde stoppet Charlie. Godt nok var hans arm nu arret, men han havde et bevis på at han havde reddet den mand han elskede! Også selvom han ikke elskede Andrew! Han trådte et skridt frem mod Charlie. ”Charlie jeg…. Den aften i hytten… jeg.. altså… Jeg ville..” han kæmpede for at få det sagt! For at udtrykke det rigtigt, han var nød til at sige det på en korrekt måde for at Charlie forhåbentlig ikke valgte at løbe skrigende bort. Han nåede dog ikke mere før hans mor strakte sig håjlydt i stolen, og Andrew trak hurtigt hånden til sig, og trak sig lidt fra Charlie. Han skynde sig at finde en trøje mens hans mor vågnede i lænestolen. Hun så over på dem, lige efter Andrew havde fået trukket trøjen på. ”Oh drenge… hvad laver i?” Andrew så på hende.
”jeg har bare lige været i bad, og så stod vi bare og snakkede” svarede han og smilede roligt til hende.
Andrew vippede dog hovedet en smule bag over, og snussede indaf et par gange. Han så på sin mor ”mor, anden er færdig” sagde han så.
Hans mor grinte bare lidt, ”nej den er da ej!” i samme øjeblik ringede æggeuret i køkkenet. Rosali så mod køkkenet og derefter på Andrew ”jeg tror aldrig jeg vænner mig til at du kan det der” sagde hun blot mens hun rystede smilene på hovedet og gik mod køkkenet. Andrew så efter hende, men der efter på Charlie. ”jeg ville helst fortrække at min mor ikke ved noget om det der skete i skoven… hun vil bare blive alt for bekymret for at lade mig tage tilbage til akademiet” sagde han så.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors mar 08, 2018 11:42 am

Charlie vidste ærlig talt ikke helt hvad han skulle sige til det Andrew sagde. Eller jo det vidste han jo egentlig godt. Han ville sige at han ikke brød sig om Andrew kom til skade for hans skyld, at det gjorde ondt i ham, nærmest rev ham i stykker indvendigt at han havde fået det her ar fordi han skulle beskytte Charlie. At Charlie ville gøre alt for at beskytte Andrew, at han ville gøre alt for ham. Men det kunne han ikke sige. Det ville blot gøre Andrew opmærksom på de følelser Charlie havde, på det han følte for ham, og det.. Nej det gik ikke. Han sagde derfor ikke noget, stod bare længe og sagde ikke noget. Først da Andrew stillede ham et spørgsmål reagerede han. Han så undrende på ham, hvorfor ville han ikke lade ham hele det, han havde ikke kunne forstå det, og kunne han få et svar ville han blive glad. Det gav ingen mening i hans hoved at Andrew havde været så stædig med det. Da hytten blev nævnt mærkede han suget i sin mave, mærkede hvordan hele hans krop blev overtaget af små sommerfugle som fik hver eneste del af ham til nærmest at sitre blot ved minderne, minderne om den nat, de lå tæt. Han ville give alt for at de kunne komme tilbage dertil, og måske var der et hint af det og se i hans krystal blå øjne, men det forsvandt på et splitsekund. Og nu hvor Andrew stod der, så tæt på, det ville være så nemt, læne sig frem og lade deres læber mødes i et kys, bare et lille hurtigt kys. Ville det være så slemt? Han lænede sig en smule frem, men blev revet ud af sine egne tanker og stoppede med det samme som Andrew trak sin hånd til sig, og han hørte hans mor der vågnede. Charlie trak sig væk igen, og kiggede ned på Rosali.

Han skulle til at svare men da Andrew kom ham i forkøbet smilede han bare til Rosali, som for at give Andrew ret i det han sagde. Han betragtede hende som hun gik i køkkenet før hans blik igen fladt på den sexede ulv som var grunden til hans hjertesorger. Han nikkede en gang af ulvens ord ”Det i orden. Forstår godt. Min mor ville have været lige sådan.” og med de ord og et smil fulgte han efter Rosali ud i køkkenet. ”Er der noget jeg kan gøre? Dække bord eller lign?” Han havde brug for ikke og stå alene i samme rum som Andrew mere, hans hjerte hamrede allerede for hårdt i hans bryst.
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Man mar 12, 2018 9:11 pm

Han var både irrateret men også lidt taknemlig for at hans mor vågnede. Var hun ikke vågnet havde han sikkert endt med at gøre noget dumt! Det havde været så nemt! så nemt at læne sig frem mod Charlie, og kræve det kys han havde drømt om siden den første gang han så englen! Det gik ikke det her! Han måtte passe bedre på, det her havde været alt for tæt på at han havde gjord noget han aldrig ville blive tilgivet for. Charlie ville løbe skrigende væk hvis han vidste hvilke tanker der befandt sig i hovedet på Andrew.. han vidste virkelig ikke hvad han skulle gøre! Han ville så gerne prøve at glemme det her! Han ville så gerne bare kunne at de blot var venner.
Han så efter både hans mor og Charlie da de forsvandt ud i køkkenet. Han havde mest lyst til bare at grave sig ned, eller gå. Holde sig helt væk fra Charlie, og nogle chance for at han ville dumme sig. Og det var faktisk også lidt hvad han gjorde. For mens hans mor havde sat Charlie i gang i køkkenet sammen med hende, gik han rundt i stuen og dækkede bordet. Holde sig en smule for sig selv, uden at sige for meget ude i køkkenet.
Han ende dog med på et tidspunkt at stoppe op og se ud i køkkenet til sin mor og Charlie. Et lidt opgivende suk kom fra ham. Det var lige præcis det senarie som han ikke burde ha set... Charlie og hans mor der gik rundt og hyggede og pjattede sammen i køkkenet. Lige den måde hvor de nærmest allerede virkede som en familie. Han ville så gerne kunne give Charlie netop det! En familie, selv være en del af den, og skabe trygge rammer for ham. Men hvordan skulle han kunne det? Han var selv en mand, og Charlie ønskede ikke at være en del af Andrews familie på andre måder end som hans ven.

Selvom Andrew prøvede på ikke at lade sig påvirke af det, så var det desværre lidt umuligt, og under selve maden havde han været meget stille, selv da de pakkede gaver op. Var han meget stille. Hans mor havde givet Charlie en gave, godt nok ikke en hverken stor eller dyr gave men en gave. En stikket Sweater.Her "det er ikke så meget, men det var lige hvad jeg kunne nå" sagde hun med et lille smil.

Da det først var blevet aften, og de alle var ved at være halv trætte, viste Andrew Charlie op på sit værelse. Hans mening var at han fandt madrassen frem. Så kunne Charlie ligge i Andrews halvanden mands seng, og Andrew selv kunne tage madrassen. Han åbnede døren og viste Charlie inden for. Det var faktisk første gang han havde andre end Lucian på sit værelse. Her (uden sportstingene)
Han så lidt undrende rundt på værelset, og stak så hovedet ud af døren "mor?!... hvor er madrassen henne?" kalde han.
"nåh ja!... den her fru. millas inden ved siden af lånt... jeg regnede ikke med der ville ske noget ved at i to som i din seng" Andrew kunne mærke at han stivnede. Sove sammen? ligsom den aften?....
Han rømmede sig dog lidt da han kom til sig selv. "uhm... okay... godnat mor!" kalde han så, og man kunne lige nå at høre et godnat fra hende inden han lukkede døren. Han stod lidt, mens han bed sig i læben. Han rømmede sig dog lidt. "uhmmm... jeg har vidst en ekstra dyne i skabet" mumlede han mens han gik over for at finde en dyne mere.
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Lør mar 17, 2018 5:52 pm

Charlie hjalp Andrews mor som han havde tilbudt, og der gik ikke længe før de alle sad om bordet og nød en god omgang mad. Det var rart, selvom det også var en smule sørgmodigt for ham, at sidde her med en familie når han havde mistet sin egen. Han viste det dog ikke, smilede blot og nød maden og selskabet. Charlie havde bemærket hvordan Andrew var blevet stille, men han følte ikke han kunne spørge når hans mor sad der. Han havde derfor blot snakket høfligt med hans mor, og som han fik en gave pakkede han den taknemmeligt op. Han havde begejstret takket hende, og havde så hevet en lille pakke op til hende. Det var en bibel i en særlig smuk indbinding. Han huskede hvad Andrew havde fortalt, og han følte ikke det var rigtigt og komme til jul uden og have noget med til hende.

Nu stod han på Andrews værelse og kiggede rundt. Duften af Andrew hang tungt her, og han gik hen og stillede sin taske ved fodenden af sengen som Andrew førte en halvt råbende samtale med sin mor. Faktisk hørte han ikke rigtig efter, han stod blot og kiggede rundt uden og sige noget. Han hørte dog den sidste del der blev sagt, og i det sekund sank han en klump i hans hals. Sove i samme seng som Andrew, fuck.. Han ville gerne, han ville så gerne, men kunne han? Ville han kunne holde sig fra at kravle over til ham? Han huskede den aften i bjergene og en smerte skar igennem hans bryst. Fuck! Det her var ikke spændende, måske han bare skulle sove på gulvet? Han nåede ikke og tænke længere før Andrews sexede stemme afbrød hans tanker og han nikkede blot som han fulgte ham med blikket da han gik over for at finde en ekstra dyne. Han bed sig let i læben og kom så i tanke om noget og bukkede sig ned og åbnede sin taske. Han fandt en kasse frem som var pakket ind med en sløjfe. ”Her.. en lille ting til dig. Glædelig Jul” sagde han så som han rakte ham den med et af de der charmerende smil.

// Tasken
Tilbage til toppen Go down
Andrew

avatar

Humør : For det meste glad, til tider nok lidt for fjollet.
Fag : Historie, Biologi, Kemi, Geografi,
Antal indlæg : 410

IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Søn mar 18, 2018 9:33 pm

Man kunne ikke ligefrem kalde det at have sommerfugle i maven mere! Det føltes nærmest som der rande en hel fugle farm rundt i maven på ham. Det værste ved det hele var virkelig at han ikke vidste om han skulle være glad eller oprevet over at de skulle sove i samme seng! Selvfølgelig havde han lyst til at sove i samme seng som Charlie! Og allerhelst med ham helt tæt på! Sove med ham i sine arme, ligesom den nat! Den nat der nok for altid ville hjemsøge ham, natten i hytten. Han hadet sig selv for at han ikke havde sagt noget den aften!.. Men igen... hvad skulle han sige? Hvis han fortalte Charlie om sine følelser, ville han bare miste ham helt! Charlie ville blive frastødt og aldrig tale med Andrew mere. Han vidste godt at Charlie ikke var fordømmende, eller homofob, men et var at være åben overfor folk der var det, noget andet var at en ven var det, og oven i købet var forelsket i en. Det ville da skræmme en hver hetro seksuel fyr!
Hans tanker blev heldigvis fjernet fra de negative tankegange da han hørte Charlie sige at han havde noget til ham. Han tog imod gaven med et lettet overrasket blik. Havde han købt en gave? Han havde endda haft en med til hans mor, og hun var blevet elle vild med den, og havde endt med at kramme Charlie helt vildt.
Og nu stod han så der med en gave til Andrew, og det der forbandet charmerende smil, der mere gav Andrew lyst til at smide gaven, og i stedet placere et kys mod de dejlige læber.
"Det havde du altså ikke behøvet" sagde han, dog mens han satte sig på sengen for at pakke den op. Han åbnede pakken, og lyste helt op i sit udtryk. "waow! tak Charlie!.. hvor er den fed!" sagde han glad. Han beundrede den fede taske, og kastede et blik ned på hans noget slidte skulder taske der lige nu fungerede som hans skole taske. "Jeg trængte hvis også til en ny" Sagde han med et bredt smil. Hans blik faldt lidt mod skuffen i hans skrivebord. "jeg har faktisk også en lille ting til dig..." erkende han inden han pænt lagde tasken fra sig på sengen, og gik hen for at tage en aflang æske i skrivebordsskuffen. Han rakte den til Charlie "det er ikke noget særligt... men jeg kom til at tænke på dg da jeg så den" sagde han så og rakte ham æsken.

// Halskæden
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    Tors mar 22, 2018 12:23 pm

Charlie stod blot roligt og kiggede på Andrew som så overrasket ud over han havde en gave til ham. Han håbede han kunne lide den, han havde brugt lang tid på at vandre igennem Gaias gågade for at finde den helt rigtige ting, og efter han havde mistet sin gamle første gang de mødtes, well så virkede det meget passende. En nærmest lettelse bevægede sig igennem hans krop som han kunne både se og hører hvor glad Andrew blev for gaven. Hans kinder blev en smule varme, og derved fik hans kinder og en snert af en rosa antydning. ”Jeg kunne huske du mistede en der aften vi mødtes, så jeg tænkte.” Han kløede sig en smule akavet i baghovedet. ”Altså du ved.. du skulle også have noget. Jeg kan jo ikke bare komme med en gave til din mor, og så ikke nogen til dig vel.” Et lettere genert grin forlod ham, men det forsvandt hurtigt og han nærmest stivnede som Andrew sagde han havde en gave til ham. ”Øhmmm… D-det skulle du ikke have gjort, altså i har allerede inviteret mig ind i jeres hjem til jul, det er rigeligt…” Men det gjorde ingen forskel, Andrew havde trods alt købt gaven, og det eneste han kunne gøre var at tage taknemmeligt imod den. Han tog imod æsken og kiggede kort på den som han satte sig på sengen ved siden af tasken. Hans blå øjne kiggede op på ulven foran ham, og han sendte ham et genert men stadig charmerende smil. ”Tak..” Hans stemme var en smule lavere end normalt, men smilet nåede helt op i de blå øjne.

Han tog sig god tid og åbnede forsigtigt gaven, og han kunne ikke lade være og smile da han så halskæden som lå deri. Han løftede den forsigtigt og holdt hånden under de 2 vinger som var vedhænget så han rigtigt kunne se den. ”Den er flot.. Tak.” Der var oprigtig taknemmelighed og glæde og hører i hans stemme. Han tog den på og rejste sig og gav Andrew et kram, et kram han nok holdt lidt for længe. Så da han endelig slap ham rømmede han sig også en smule ”Vi må hellere komme i seng, det er ved og være sent.” og med de ord gik han hen til sin taske og fandt nogle satin natbukser frem. Det tog ham ikke længe og få skiftet sine almindelige bukser ud med det, og kort efter smed han trøjen så han stod i natbukserne og bar overkrop. Halskæden hang på hans bare hud, og han havde ærligt ikke tænkt meget over at skifte foran Andrew, han var trods alt Hetero. Han stod med sin toilettaske i hånden og kiggede på Andrew ”Hvor er badeværelset?” Da Andrew viste ham i retningen gik han derud for at børste tænder
Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Home for the holyday - Charlie.    

Tilbage til toppen Go down
 
Home for the holyday - Charlie.
Tilbage til toppen 
Side 1 af 2Gå til side : 1, 2  Next

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Gaia :: Gågaden-
Gå til: