Athena Akademiet: Det bedste akademi for alt overnaturligt og alle mennesker fra hele Verden.
 
IndeksIndeks  CalendarCalendar  FAQFAQ  SøgSøg  Tilmeldte brugereTilmeldte brugere  GrupperGrupper  TilmeldTilmeld  LoginLogin  
Login
Brugernavn:
Kodeord:
Log mig på automatisk ved hvert besøg: 
:: Jeg har glemt mit kodeord. Send nyt kodeord via email
Navigation

R E G L E R

F A C E C L A I M

A K A D E M I E T

H V E M E R H V E M ?

I N F O R M A T I O N

T I D S L I N J E N

S O C I A L E M E D I E R


Latest topics
» Souhm... things have happened. (fortidsemne) - Ben
Yesterday at 9:58 pm by Ben

» I don't believe it! How?! - Vivienne
Yesterday at 9:11 pm by Vivienne

» 300 years and we are still at it - Aviana
Yesterday at 5:38 pm by Aviana

» Tell the psychiatrist something is wrong...
Yesterday at 1:56 am by Regina

» Mindre aktivitet og emne svar
Søn okt 21, 2018 11:25 pm by Aviana

» Meeting on netrual ground
Søn okt 21, 2018 10:04 pm by Talion

» You got a bed with my name on it - Nicholas (xxx)
Søn okt 21, 2018 8:00 pm by Nicholas

» Brugerhjælp: Hvem er klar til godkendelse?
Søn okt 21, 2018 7:18 pm by Kace

»  I don't show my feelings to anyone - Damien
Søn okt 21, 2018 6:58 pm by Damien

Top posting users this month
Elian
 
Julian
 
August
 
Q
 
Talion
 
Elena
 
Reign
 
Razor
 
Chester
 
Zerachiel
 
Statistics
Der er i alt 460 tilmeldte brugere
Den sidst registrerede bruger er Kace

Vores brugere har i alt skrevet 26190 indlæg in 2016 subjects

Share | 
 

 Are you my prince charming? - Lector

Go down 
ForfatterBesked
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Are you my prince charming? - Lector   Fre dec 01, 2017 8:34 pm

Sted/omgivelser: Klasselokale, tomt for andre elever
Tid: 14.05
Vejr: Ikke vigtigt for emnet
Påklædning: Påklædning
Tilegnet: @Lector

Timen var sluttet for 10minutter siden, de andre elever havde forlængst forladt det store klasselokale. Men bagerst nede i hjørnet sad en pige alene. Hendes ellers lysende og uskyldige aura var mere afdæmpet end den plejede. Hendes albuer hvilede på bordet, og hendes hoved hvilede i hendes hænder som hun sad der og kiggede ud af vinduet. Det var ikke fordi hun kiggede på noget bestemt, hun var bare gået i stå. Lignede mest af alt en statue.

Lily havde ikke rigtig fulgt med i timen, hun havde forsøgt i starten, men hurtigt var hun forsvundet i sine egne tanker.Hun havde ikke bemærket det lærerne havde sagt, hun havde ikke bemærket da klokken havde ringet ud, og hun havde heller ikke bemærket hvordan lokalet var blevet tømt. Hendes ansigt så ikke afslappet ud, faktisk så hun skræmt ud og bekymret. Hendes mave rumlede, men hun ignorerede den som altid. Hun havde ikke kunne få sig selv til at spise siden den dag. Det var stadig klart i hendes sind, hun hørte hans latter, og når hun lukkede øjnene så hun ham for sig. Det betød også at søvn var minimalt, hun var hjemsøgt af mareridt og hun hang efterhånden kun lige sammen. Selv musik fik hun ikke spillet. Et dybt opgivende suk lød fra hende, som hun rystede en smule som tanken om den aften ramte hende.
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Fre dec 01, 2017 11:52 pm

Efter timen havde Lector med det samme bemærket en af sine elever var blevet i klasselokalet imens de andre var begyndt at pakke sammen.
Lector lod den anden lærer pakke sine bøger væk, hvilket han netop havde undervist i, Lector selv behøvede ikke nogen bøger for at citere fra bogen der var blevet undervist fra, han havde det hele i hovedet alligevel. Han nikkede til læreren da han forlod lokalet, for det meste var Lector egentlig ret overflødig, den her lærer lod ham ikke deltage ret meget, bare være til stede, hvilket var pisse irriterende, han ville også være med! Han håbede snart de ansatte en bedre lære.. En Lector ville komme godt ud af det med.
Han stod lidt i døren overvejede hvorvidt han skulle gå.. Blive? Hans mørke blik lå stadig på pigen der så lidt fortabt ud, som hun sad og så ud af vinduet. Han hørte hendes suk og et trist smil lagde sig over hans læber som han drejede rundt og gik ned til hende. Han stoppede lidt fra hende, han var på sin medicin så han kunne godt finde ud af den slags lige nu. ”Hey.. Miss Akeldama, right? Are you okay?” spurgte han bekymret, og bøjede sig lidt ned til hende, for bedre at komme på højde med hende.

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Lør dec 02, 2017 2:30 am

Hun havde ikke lagt mærke til at den ene lære var i lokalet. Det betød også at da han pludselig snakkede til hende, fik hun så stort et chok at hun rejste sig i en sådan fart at både hende og stolen tog en tur på gulvet. Hun havde lavet et forskrækket hvin, men nu sad hun blot og ømmede sig. Hun kom i tanke om grunden til hun var endt på gulvet og kiggede op på læren som var kommet hen til hende. Lære eller hjælpelærer, det var det samme for hende. Hendes klare blå øjne mødte de mørke brune og hun mærkede varmen i kinderne, og kiggede ned i gulvet. "uhmm yeah.. Im.. I was just. I think I spaced out for a minute." hun forsøgte at lyde så overbevisende som muligt, men det lykkedes hende ikke.

Langsomt fik hun rejst sig, og hun samlede hurtigt stolen op og rettede på sit tøj. Det var et mirakel at hendes nederdel ikke var fløjet op i faldet. Hun var ikke god til at  gå i sådan noget tøj, med Adelaide var glad for sådan noget tøj, og hun burde vel forsøge og passe mere ind? Hun begyndte at lukke sine bøger, hun havde godt nok ikke brugt dem, men derfor lå de stadig åbne på hendes bord. *I cant let them see it. I just need to keep it locked inside, noone can know what I did.. That I ... I...* hun kunne ikke styre det som hun mærkede tårene der pressede på. Hun bed sig selv i læben i et forsøg på ikke at vise det. Bare han ikke så det, så ville han da aldrig tro på at hun var okay. fuck..
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Lør dec 02, 2017 9:08 am

Lectors mørke øjne hvilede roligt på pigens ansigt, som det bedre kom til syne da hun fjernede sine hænder og kiggede op på ham. Det så desværre ud til at han havde forskrækket hende og hun tog en tur på halebenet, han nåede ikke at række ud og gribe hende før det var for sent, men selv om prøvede på selv at komme op rakte han alligevel en hånd frem og hjalp hende på benene og bagefter med stolen. ”it’s okay! Are you okay Miss? Did you get hurt?” sagde han i en blid tone, de opmærksomme øjne plantet på hende, godt nok var han normal lige nu, men han havde stadig utrolig svær ved at aflæse følelser og den slags. Han kunne godt se der var noget galt jo, men han skulle have noget hjælp til at regne ud hvorfor? Var hun ked af noget? Var der nogen der havde gjort hende ked af det? Hvorfor? Hvem? Hva skulle Lector gøre ved det? Kunne han overhovedet gøre noget ved det? Han kunne måske godt prøve, hvis hun altså ville have det.. hvis altså det var det der skulle til.. Åh så forvirrende! Følelser var så pisse forvirrende! Godt han selv slap for at føle alt den slags pjat.. haha!
”Anyting okay Miss? Do you ned help with anything?” spurgte han nu med et venligt smil om læberne, i et forsøg på at få et smil frem på hendes læber, eller.. noget i den stil..

//Hvis det er kort og fyldt med stavefejl, er det pga. Det er svar fra telefonen af, håber det går! //

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Søn dec 03, 2017 2:45 am

Hun vidste ikke helt hvordan hun skulle håndtere det da han hjalp hende, det var ikke fordi der var noget unormalt i det dog. Hun tøvede dog længe før hun tog imod hans hånd, hun frygtede at hun ville opleve en smerte som hun havde gjort med Rainier. TIl hendes lettelse skete der dog ikke noget, han hjalp hende endda med stolen. Hun fik dårlig samvittighed over at have tænkt ha ville gøre hende ondt, også selvom det kun havde været i et split sekund. Hun rystede på hovedet "No.. Im fine.. I .. Its.. I happend a lot." svarede hun med en lav stemme

Hun kunne mærke varmen i sine kinder, som hun begyndte og rødme. Hun var ikke vandt til at nogen kiggede på hende så intenst som han gjorde. Hun fumlede med bunden af sin trøje imellem sine fingre. *Why does he keep looking at me like that?* Hans stemme lød og hendes lyse øjne kiggede op på ham. Hun sank en klump som hun endnu en gang rystede på hovedet. "I should get home." Hun tog sin taske, og gjorde klar til at forlade sin plads. Men det faktum hun ikke rigtig havde spist i et par dage overvælede hende. Hun blev pludselig svimmel, og slap tasken som faldt på gulvet. Selv var hun ved at falde og endte med at falde ind i sin lærer som stod foran hende. Det tog hende lidt tid og samle sig igen, og da det gik op for hende hvad der var sket blev hun rød i hele hovedet, hvilket på hende var super tydeligt når hun normalt var så bleg. Hun rykkede sig væk og kiggede ned i gulvet imens hun mumlede uforsåeligt "Sorry.. I ... It wasnt.. I just.. Im.. ehh... well.. mhh..." Hun bed sig selv i læben og fumlede med sin nederdel imellem sine hænder som hun stod der og lignede det hun var, en ekstremt genert ung skolepige.
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Søn dec 03, 2017 3:27 am

Lectors øjenbryn gled sammen i endnu en bekymret grimasse da Lily stammede lidt, hvor var det han havde hørt den slags før? Og hvorfor gjorde det ham liderlig? Han sukkede irriteret og rystede let på hovedet af sig selv, overhovedet ikke okay.. Det var det de havde ment.. Når de havde sagt han skulle være normal. Ikke.. Den slags.. Nu.
”You don't seem fine to me?” sagde han stædigt og ønskede virkelig at hun bare fortalte ham hvad der var galt, ellers kunne han ikke gøre noget ved det jo. ”Okay, do you live here, at the Akademi?” spurgte han hende roligt, måske skulle han hjælpe hende hjem? Eller? Var det også en af de der mærkelig ikke normale tinge man ikke skulle gøre som lærer? Han havde virkelig svært ved at finde grænsen, og det var altså lidt som om at de andre ikke tog hans spørgsmål seriøst når han spurgte, han havde brug for hjælp til det her.
Han blev dog lidt chokeret da pigen igen faldt, denne gang ind i ham. Forhelved en klodset kvinde! Typisk kvinder, så skide hjælpeløse altid. Men nå ja, det var vel det de skulle være.. Så de kunne få en mand til at passe på dem, små underdanige slaver.
Han rakte ud og hjalp hende endnu engang, tog forsigtigt fat om hendes albuer og hjalp hende op og stå, hun var fanme også lav altså, what the what?!
Han kiggede ned på hende og sendte hende et lidt forvirret blik, lige så meget ude af den som hende måske, han anede ikke.. hvad.. han skulle.. gøre!
Han holdte derfor bare forsat fast i hende, bange for om hun skulle vælte igen på stedet. Han så kort efter den taske hun havde tabt og slap hendes ene albue for at samle den op for hende, han smed den tilbage på hendes skuldre, på en mindre blid måde, men det kunne han ikke selv se. ”Okay, now will you please tell me, what the heck is wrong with you?” sagde han så og bøjede sig over hende igen, for at komme tættere på hende.. Fuck reglerne, han kunne ikke være normal om hans liv så afhængt af det.

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Søn dec 03, 2017 7:26 pm

Hun havde hørt da han spurgte om hvor hun boede, men hun nåede ikke og svare ham før hun havde fået sit ildebefindende. Hun havde forventet at han slap hende så snart hun igen stod stabilt, men det var ikke tilfældet. Faktisk blev han ved med og holde sine hænder på hendes albuer, og det gjorde det bestemt ikke nemmere for hende.

Hun blev revet ud af sine tanker da hun mærkede sin taske der blev hængt på hendes skulder igen, og hun kiggede op på ham, kun for at se direkte ind i hans mørke øjne. *He’s close.. SO close.. I cant…* Hun følte sig fanget i hans blik, men ikke på en dårlig måde. Det var anderledes, og selvom hans stemme lød en smule hård, så syntes hun der var noget bekymrende i den. Nu havde han også spurgt hende en del gange om hun var okay, selvom hun blev ved med at nægte det. Hun følte en trang til at kigge væk, men hun kunne ikke. Hun blev bare ved med og stå der, hendes lyse øjne kigge ind i hans mørke. ”I.. I’m...” stammed hun igen som hun ikke kunne få ordene frem. Hun bed sig i læben, og stramemde let grebet hun havde i bunden at sin nederdel. ”Im just… I met…” hun stoppede sig selv, hun kunne ikke fortælle nogle om Rainier og hvad der var sket. De ville fortælle hende det hun vidste, at det var hendes egen skyld, at hun var forfærdelig for at have spist en anden person. Men som han stod der, lænet henover hende, bød det hende og svare ham. Hun sank en klump og forsøgte igen. ”its just.. I… I havent.. eaten…” Hun løj ikke, det var derfor hun var svimmel hun vidste det godt, men hun havde ikke lyst. Lige siden episoden i skoven havde hun faktisk sultet sig selv, hun havde kun lige drukket minimal af væske, men ellers undgik hun alt mad og drikke fuldstændig. *why am I telling him this? I couldnt even tell Adelaide.* hun følte hendes hjerte der slog en smule hurtigere, han var meget tæt på lige nu.
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Søn dec 03, 2017 10:46 pm

Stadig stod han så tæt på hende, fuldstændig uacceptabelt selvfølgelig, og havde han gjort det foran en anden lærer, havde der været ballade nu. Men de var kun dem to, helt alene i det tomme klasseværelse. Det gav ham ro og han ture være mere sig selv, noget som de andre havde skræmt ham til at lade være med. Faktisk gjorde det ham en del usikker på om det her var det rette sted for ham at være, egentlig kunne han ikke engang huske at have sagt ja til jobbet, eller at have søgt det, pludselig en dag så var han her bare og selve timerne havde været ret fantastiske, det var kun de andre lærer han ikke var god til.
Han lyttede så til hende, pigen, eleven. Da hun endelig fandt sin stemme, eller næsten, hun kunne stadig ikke få ordene ud og hun hakkede og stammede.. Hvilket hun virkelig burde holde op med, for det tændte Lector, utroligt nok.
Han slap der for hendes skuldre og håbede på at hun denne gang kunne stå selv. Han blev dog stadig stående tæt på hende, og kunne ikke få sig selv til at træde væk, han ville være klar til at gribe hende, hvis hun skulle falde igen.
”Who did you meet? What did the person do?” sagde han så bare, og havde fået mere ud af hendes stammen end hvad hun nok havde tiltænkt ham. ”Why not? Come on, lets go find you something to eat then?” sagde han venligt og betænksomt, men med et alvorligt blik i øjnene. Inden han til sidst rettede sig op og gik hen, åbnede døren og holdte den selvfølgelig åben for hende. Lille umulige tøsebarn..

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Man dec 04, 2017 6:15 pm

Hun stivnede og kiggede på ham med et nervøst udtryk. Han havde forstået så meget af hendes vrøvleri? Ohh no, det her gik slet ikke. Hun kunne ikke sige det, kunne ikke fortælle ham hans navn, eller hvad han havde gjort. Hun kunne ikke. Hun mærkede panikken i sig, men hørte så hans stemme, som han formåede og rive hende ud af det tanke virvar, der langsomt var begyndt og overtage hendes sind. Hun nikkede bare og gik roligt efter ham, med hovedet en smule bøjet. Hun havde virkelig ikke lyst til mad, hun kunne ikke spise, ikke siden.. Men alligevel kunne hun ikke få sig selv til at sige nej. Derfor gik hun nu roligt ved siden af ham, på vej til hvor end han nu følte de skulle finde mad til hende.

Hun rettede på sin taske og bed sig let i læben. Hun drejede sit blik op på ham, men kiggede hurtigt væk igen som hun rødmede. *he’s so tall. And… handsome…* Hun gik lidt sagde ikke noget, måske hun burde? Måske hun burde fortælle hvad der var sket, eller i hvert fald noget. Hun tog en dybindånding. ”I… I c-can’t tell you his name.. I just.. he…” hun stopped igen, det her var sværere end hun havde regnet med. Hvordan sagde man det lige? ”he made me… do, and… see… things.. things I.. I didn’t want to…” hendes lyse stemme lød igen ganske lavt som hun kæmpede med at få ordene ud fra bag de sarte lyserøde læber. Det hele lød så meget bedre i hovedet. Hun kunne sige det der, bare sige det hele, men når det kom til at gøre det, så blev det til en masse vrøvleri.
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Tirs dec 05, 2017 2:39 am

Lector tænkte lidt, hvor skulle han finde mad til hende? Hvad ville hun have? Han nåede ud på gangen inden han rakte ned til hende og tog hendes hånd, flettede sine fingre ind mellem hendes. Han stoppede på den tomme gang og tegnede en oval cirkel med pegefingeren så en lyserød portal åbnede sig en meter foran dem, han trak hende efter sig gennem dem, og så stod de i skoven. Den skov, hvor hans venner boede. Men ikke ved Rainiers hytte, nej et godt stykke derfra faktisk. De stod foran en busk, som Lector vidste var der, den var fyldt af mørkelilla og sorte bær, han trak Lily hen til den og slap ikke hendes hånd. ”This is the best berries in the world, try them!” sagde han venligt og lidt kommanderende.
Han lyttede så til hendes frække stammen og smilede lidt for sig selv, ”Hmmm.. You can't? Why? I could tell him to not hurt you, if you don't want to get hurt?” sagde han så bare, nogen kunne godt lide smerte jo, altså.. Ham selv for eksepmel.
”Did he? You should not let him do that then.. Just tell him no?” sagde han roligt og sendte hende et stort smil, som om det var så simpelt som det. Men Lector var også ret naiv, for ikke at sige meget.

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Tirs dec 05, 2017 7:56 pm

Hun mærkede hans hånd i sin, mærkede ham flette sin fingre ind imllem hendes, og hun kiggede på deres hænder, som nu var viklet sammen. Hun mærkede hvordan hendes kinder blev varme, og med røde  kinder kiggede hun genert på ham. Hun stoppede som ham, og kiggede forundret som han tegnede en cirkel i luften. *I love that color* Hun fulgte uden tøven med ham igennem portalen, han var trods alt flink. Og hun havde tydeligvis ikke lært noget af mødet med Rainier. Hun kiggede rundt som de pludselig stod i skoven, og på busken da han bad hende om at smage på bærene. Hun bukkede sig en smule og kiggede på bærene, men slap ikke hans hånd af den grund. Hun rettede sig dog hurtigt op og kiggede spørgende på ham "What are those?" Frygten fra sidst hun havde spist noget en fremmede gav hende sad stadig i hende, og bare tanken om at spise fik hendes mave til at vende sig.

"I.. I..." hun sænkede sig blik og kiggede ned på sine fødder. "I cant remember his.. his name.." Hun løj, men det kunne han vel ikke vide? Og hun kunne ikke sige hans navn, hvis hun gjorde det så kom han! Hun var sikker på at hvis hun sagde hans navn, så ville han finde hende, og næste gang var det måske hendes tunge som. Hun tog den frie hånd op for munden som et skræmt hvin forlod hende. Men i samme sekund gik det op for hende, hvad han ellers havde sagt. Og med begge hænder tog hun let fat i hans trøje, og et par håbefulde blå øjne kiggede op på ham.  "C-could you do that? I mean... Tell him.. Make him.. not hurt me again.." Hun indså hun stod helt op af ham og fik helt røde kinder som hun hurtigt trak sig et skridt væk og kiggede ned på sine fødder der igen var utrolig spændende. Hele hendes ansigt var nu rødt, og hun bed sig selv i tungen. "I mean.. I... What... Uhmm.... mmm... What do... I mean.. What do you want... in return.."
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Ons dec 06, 2017 2:01 am

”The modest Rose puts forth a thorn, The humble sheep a threat'ning horn: While the Lily white shall in love delight, Nor a thorn nor a threat stain her beauty bright.” hans læber gled langsomt fra hinanden som han reciterede citatet. Det passede perfekt til hende. Han behøvede ikke at spørge hende om hendes navn for han kendte det allerede, han kendte alle sine elevers navne. Han kendte alle sine elever.. Bedre end hvad der nok var normalt. Men var de bare den mindste smule interessante så blev han NØD til at følge efter dem.. Finde ud af hvem de var! Det var meget vigtigt!
”Oh I don't know, it's just some wild berries, but they taste good” sagde han blidt og rakte selv ud og tog et bær fra busken og stoppede den i munden, yum!
”You can't? Are you sure?” sagde han med øjnene på hende igen.
Hendes ansigtstræk skiftede så hurtigt og han kunne ikke helt følge med, ind til hun var tæt på og havde taget fat i hans skjorte med sine hænder. Han så ned på hende, på grund af den store højdeforskel måtte han også bukke sig lidt over hende, ellers virkede det næsten absurd. ”Of cause I can, but you need to tell me something.. Anything about him? Maybe I know him?” sagde han roligt og lod hende slippe ham igen og betragtede lidt de røde kinder.. Havde lært at det var rødmen, men han forstod ikke helt hvorfor, men det var nok også meget forskellige fra person til person.
Han var stadig ret tændt af hendes lave stammen og de uskyldige øjne, men han skjulte det for hende.. Det var ikke passende, eller var det?
”What do I want?” sagde han stille og kiggede på hende og smilede så bare blidt til hende, ”I want you to eat something, and not pass out..” sagde han sukker sødt.

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Tors dec 07, 2017 1:59 pm

Havde det været muligt og rødme mere end hun allerede gjorde, så havde hun gjort det som han citerede et digt. Det kom ikke som en overraskelse at han kendte hendes navn, burde han vel som lære? Men at han sagde noget så smukt, om en som hende? Det kunne hun slet ikke håndtere, hun var ikke smuk, hun var som max middelmådig. Hun betragtede ham som han tog et bær i munden, og hun kunne ikke lade være og smile lidt. Hun tog selv et bær og kiggede på det, kvalmen begyndte allerede men i det mindste var det ikke kød. Forsigtigt tog hun det i munden, og så en smule skeptisk ud, men det blev hurtigt til et lettet smil, det smagte virkelig godt. Hun tog endnu en i munden, men mærkede så hurtigt at hendes krop ikke var helt enig, så hun valgte og holde en pause for nu.

Hans stemme lød igen og hun nikkede forsigtigt som hun kiggede på ham. ”I…  his eyes.. they looked so kind, but… they were so … evil.. so cold.” en kuldegysning røg igennem hende som hun mindes hans blik, og hun rystede desperate på hovedet for at prøve og fjerne det fra sit blik. Hun gik et skridt bagud og ramte et træ som hun stod med hænderne på hver side af hovedet og prøvede og glemme det som hauntede hende hver evig eneste dag. Hendes vejrtrækning blev hurtigt og hun bed sig selv i læben for at prøve og få kontrol, hun kunne ikke. ”please.. make it stop.” hendes hoved var bukket let, og hun kiggede på ingen måde på Lector. Faktisk virkede det mest af alt som om hun snakkede til sig selv. ”I…I can’ sleep. I can’t.. can’t eat. I can’t do anything… everywhere I look, I see him.” hun drejede sit blik op på Lector med tårer I øjnene. ”Why won’t it stop?” spurgte hun bedene.
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Lør dec 09, 2017 12:15 pm

For hvis hun besvimede så skulle han til at slæbe hende rundt? Gad han det, ikke rigtig. Han kunne også efterlade hende her i skoven, der var nok nogen der skulle finde hende.. Men så igen, hun var hans elev, og han følte derfor at han havde et vist ansvar, ja det var nok det mest normale! Okay, han skulle nok smide hende af på skolen hvis hun begyndte at besvime så. Han lyttede til hendes forklaring.. Stemmen der blev ved med at hakke derud af, og han måtte kigge væk for at holde sig selv i skak. ”Where does one go from a world of insanity? Somewhere on the other side of despair” citerede han stille, han kunne ikke finde andet svar på hvad hun sagde. Hans eneste tanke var at ham.. Ham hun talte om, ville Lector gerne møde, han lød rar. Det skulle han nok ikke sige højt.
Han tog et bær mere selv og spiste det glædeligt som hans øjne fandt hende igen da hun flygtede hen til et træ, hendes hjerte bankede højere og hurtigere, han blev nærmest beruset af denne tydelige frygt hos hende og havde Estragon været her, havde han fortalt Lector hvor sulten det der gjorde ham.. Så sulten.
”Okay, if you want me to I will” sagde han så, men nok ikke på den måde hun havde brug for, men det her var den eneste måde han kendte.. Hendes følelser forvirrede ham! Han kunne ikke håndtere den slags.
”Ssssh.. Let me.. Take care of you” sagde han alt for blidt som han forlod busken og gik hen til hende, han stoppede foran hende og rakte sine hænder frem mod hende, de var knyttet bortset fra hans pegefingre der strittede frem. Han placerede dem mod hendes tindinger og lukkede øjnene i koncentration som han lod vanviddet vokse og vokse og vokse.. ”Sweet, sweet girl.. Laugh for me..” hviskede han og åbnede øjnene igen for at se på hende, men han slap hende ikke.

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Søn dec 10, 2017 9:35 pm

Hans ord, eller det var vel et citat, uanset hvad det var, så havde det ikke givet mening for hende. Det havde blot gjort hende endnu mere forvirret. Og nu stod hun der ved træet, i ren og skær panisk frygt. Hun hørte ikke hans stemme, hun lagde ikke mærke til han kom tættere på. Alt omkring hende var forsvundet, og hun var tilbage i kælderen, hans kælder. Hendes krop rystede af panikken i hende, og hendes hjerte slog så hårdt hun følte det snart ville springe ud igennem hendes ribben. Først da hun mærkede hans pegefingre imod hendes tindinger vågnede hun op af de trance lignedne tilstand hendes frygt havde skabt til hende. Hun kiggede på ham med de våde blå øjne, og så ærligt uforstående ud. Hendes frygt var i ro lige nu, hun var forvirret.

Hans stemme var lav, hviskende, men derfor hørte hun den stadig. Hun blinkede et par gange, og langsomt trak hendes ene mundvig træk let op, og et nærmest manisk smil viste sig på de lysrosa læber. Og som han havde bedt om begyndte en lav latter at forlade hende. I starten var den forsigtig, men der gik ikke længe før det blev til en mere insane latter. Lys og fin, men på samme måde foruroligende psykotisk. Hun havde ingen kontrol over hvad der skete, og hun registrerede det nok egentlig heller ikke.
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Søn dec 17, 2017 2:19 am

Lectors egne læber fulgte med Lilys, så da hun smilede manisk til ham, smilede han lige så manisk tilbage til hende, det var det bedste smil nogen som helst kunne give ham. Da hun grinte, begyndte han også og grine og så stod de ellers der og grinede af hinanden, i al den tid hans evne varede, han kunne nok være blevet ved i flere time, havde før gjort det, grint og grint og grint, til der ikke var mere luft i hans lunger.
Han slap dog hendes tændinger da han vidste evnen ville aftage alligevel, og hun ville blive sig selv igen, mere eller mindre selvfølgelig, afhængig af hvor stræk et sind hun havde, det var ikke til at sige, han kendte hende ikke rigtig, men som han så hende, var hun meget svag. Det var alle kvinder i virkeligheden. Han tænkte ikke mere om dem i hvert fald, slavekvinder, det var hvad de var.
Han lænede sig dog frem og trykkede nu et kys mod hendes gudeskønne, silkebløde læber og lukkede øjnene i som han gjorde det.

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Søn dec 17, 2017 3:02 pm

Hans smil fik hende blot til at smile endnu mere, og det at han grinte med hende, det fik hende blot til at grine endnu mere. Så nu stod de der. Lærer og elev og grinede til hinanden, ukontrolleret og nærmest manisk. Han slap hendes tændinger og ganske langsomt begyndte hun og stoppe med at grine så ukontrolleret. Hun begyndte langsomt og blive sig selv, dog nok mærket for fremtiden, hvilket hun endnu ikke vidste. Men inden hun nåede og komme helt til sig selv, havde han lænet sig ned, og hun mærkede hans læber blive trykket imod hende, i et kys. Hendes første kys. Hendes øjne var automatisk gledet i, stadig ikke helt sig selv, men som det langsomt gik op for hende hvad der foregik spærrede hun øjnene op. Hendes lyse blege kinder fik en rødlig farve, som hurtigt bredte sig til resten af hendes hoved. De kyssede..

Genert fik hun hevet sit hoved til sig og stod nu og kiggede ned i jorden, fumlede voldsomt med sin trøje. Aldrig var der blevet hevet så meget i den trøje som der blev nu. Hun bed sig i læben, vidste ikke hvor hun skulle kigge hen, hvad hun skulle sige eller gøre. ”I-I-I…. Uhmm.. you… I… ehh… That….. uhhmm… I-I-I…. I…” hun forsøgte virkelig og få sagt noget, men ikke engang I hendes hoved hang hendes tanker sammen og hun mærkede bare varmen I hendes kinder, ja faktisk hele hendes ansigt. Hun stod også og trippede lidt på fødderne, vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Hun havde aldrig kysset nogen før, faktisk ikke engang tænkt på det. Og han var sååå… høj….. flot…. Charmerende… shit shit shit…
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Tors dec 21, 2017 5:48 am

Hans læber forlod hendes igen og han trak sig en smule tilbage, ikke meget, i det hans 'wicked mind' var tilbage, at opleve hende med det sindssyge blik i øjnene, havde genstartet ham. ”I can resist anything except temptation” hviskede han stille, som han citerede en af sine ynglings forfattere. Oh wait, are you guys there? - Intet svar. Hmm.
Hans blik gled tilbage til Lily og han rakte en hånd op til hendes ansigt og led et par fingre glide blidt over hendes kind, før han løftede lidt af hendes hår væk fra hendes ansigt og lod det glide bag hendes øre, ”You should not hide like that Lily.. Not with such a beautiful face..” hviskede han blidt, og brugte nu bevidst hendes fornavn.. De var langt væk fra skolen og han var træt af at prøve at være normal, at prøve at være alle andre end sig selv, det var det han havde efterladt den dag.. Den dag han havde forladt dem.. Hvem? *You know who, your family?* lød en ensom stemme.. Han rystede langsomt på hovedet, nope! Han havde ingen familie, det var tosset, ”Ssshhh” knurrede han lavt af stemmerne.
Han slap hendes ansigt og tog i stedet hendes hånd. ”Come on princess! I need to go steal something and you're coming with me!” lød en halv dårlig forklaring og så trak igen afsted med hende, gennem skoven, retning mod Rainiers hytte.

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Tors dec 21, 2017 1:39 pm

Hendes øjne var stadig fastlås på hendes egne trippende fødder, som hun mærkede hans fingre ved hendes kind. Hun stivnede fuldstændig, ikke fordi hun var bange, men fordi hun ikke vidste hvad hun skulle gøre af sig selv. Han fjernede hendes hår, men hun rykkede sig stadig ikke, mærkede bare hendes hjerte som bankede løs i brystet på hende. Og så kom det, nådestødet, da de ord var sagt var der intet og gøre. Han var så sød, forstående og han forsøgte virkelig og hjælpe hende. Hun var fortabt. Forsigtigt kiggede hun op på ham, kinderne stadig røde af den generthed som ulmede i hende. Han kaldte hende Lily, ikke Akeldama, nej han brugte hendes fornavn. Hun sank en klump som hun tyggede lidt på sin egen læbe i ren nervøsitet. Men hvad var hun nervøs for? At han ville give hende et kys mere? Hun var ikke selv klar over hvad der foregik i hendes hoved mere, hun var der bare.

Hun kiggede ind i de mørke brune, næsten sorte øjne, og blev vel egentlig lidt fortabt. Hun sagde i hvert fald ikke noget, lod bare de blå øjne låse sig fast. Det var først som han lavt knurrede en tysselyd at hun blinkede et par gange. Havde hun sagt noget? Men inden hun nåede og reagere blev hendes hånd grebet og hun fulgte med ham igennem skoven. ”Uhmm.. mr.. Tojstov. I’m… I’m not a princess.” hun kiggede forvirret rundt som de gik længere ind i skoven, hvor skulle de hen. Hun gik et par hurtigt skridt så hun kunne indhente ham, dog stadig med hans hånd i hans, noget der fik den let rosa farve til at blive på hendes kinder. ”Uhmm.. where… where are we going?” hun kiggede spørgende op på ham, de blå øjne så forvirrede ud.
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Lør dec 23, 2017 3:15 pm

Han vidste præcis hvad det var han skulle hente, altså selv om at de på vejen skiftede flere gange, så vidste han det jo stadig. Han så Rosalies skuffede ansigt foran sig i sine tanker, men han rystede bare på hovedet og kiggede på Lily i stedet, så måtte hun bliver sur! Han gad ikke mere nu. ”Yes of cause you are, you will be my Sleeping Beauty..” sagde han så bare, ikke helt uden grund dog, ”And I'll be your Prince Phillip.” hviskede han så med et drillende smil om læberne. Han havde vækket hende med et kys, vækket hende fra denne kedelige verden af 'sanity', hun var blevet rørt med hans 'touch of insanity' og nu var hun hans for evigt.
Altså i følge Lector. ”I need to go and steal something form my.. Rosalie.. I don't want her to have it anymore” sagde han så bare og gav Lilys hånd et blidt klem, som de stadig gik gennem skoven. Han kunne godt have lavet en portal, men for at gøre det, så skulle man tænke det, og det var en ret rationel tanke, og den slags eksisterede ikke i Lectors hoved.
”Come on Sleeping Beauty, follow me!” sagde han glad, de var der næsten!

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Lør dec 23, 2017 10:11 pm

Hun kiggede forvirret på ham, hvorfor insisterede han på at kalde hende en prinsesse, hun var ikke en prinsesse. Vent Vent… Sleeping beauty? Prince Phillip? Hendes kinder fik igen den rosa farve fra før, og hun turde ikke sige ham imod. Det var ikke fordi hun var bange for ham, nej for det var hun ikke. Men.. han havde en utrolig god evne til at få hendes mave til at slå knuder, og hendes kinder til at blusse op, og hun blev endnu mere genert end hun normalt var.

Hun kiggede på deres hænder som de gik igennem skoven. Hun kunne mærke sit hjerte hamre i sit bryst, og hun sank en klump. Han svarede på hendes spørgsmål og hun rynkede brynene en smule. Rosalie? Hvad skulle han bruge? Hvorfor, hvad… Hun vidste ikke helt hvad hun egentlig ville spørge om, og hun endte derfor med ikke og sige noget. Hun mærkede hendes hjerte slå et par ekstra slag som han gav hendes hånd et klem. Sleeping Beauty? Der var den igen, han kaldte hende det. Hvorfor gjorde han det? Aurora var smuk, hun var en gudinde, og Lily, hun var blot Lily. ”Uhmm.. I’If it’s yours, is… is… I mean.. is it then stealing?” spurgte hun så endelig som hun blot fulgte efter ham, og tillod sig selv at kigge op på den høje mand som holdt hendes hånd.
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Lør dec 30, 2017 5:01 pm

”Yes it must be, when it isen't mine just yet.. Not till I get it back anyways!” sagde han bare og trak hende med sig mod hytten. Han var sikker på at der ikke var nogen hjemme lige nu, ikke ud over den dumme hund altså.. Men den kunne de nemt nå uden om, han kunne jo bare.. Lave en portal, og lukke døren, bumbum!
Han stoppede op da hytten kom til syne mellem træerne, og han trak Lily lidt tættere ind til sig, som han gemte dem begge bag et træ. Hans øjne var på hytte og dermed også han opmærksomhed, så han lagde ikke mærke til hvad Lily havde gang i. Han kiggede i stedet ind af vinduerne og holdte øje med om nogen alligevel skulle være hjemme, men den så ret efterladt ud.. Det eneste der kunne være var jo så hvis Rainier var nede i kælderen.. Men så skulle de bare være stille, det ville han aldrig opdage!
Han lavede derfor en uskynlig portal og trak Lily med igennem den, så de nu stod på Rosalies værelse.
”Help me look for it, okay?” sagde han roligt og begyndte selv at rode tingene på hendes værelse igenne, som han blev lidt glad for den dejlige duft af Rosalie, der satte sig i hans næse.. Nu savnede han hende jo! Åh men.. Nej! Han var sur på hende, og sådan var det bare!

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Lør dec 30, 2017 9:19 pm

Hun forstod ikke helt hvad han prøvede og sige, det var lidt som om han sagde sig selv imod. Men hun sagde ikke noget mere, hun fulgte bare lydløst med ham, men som de nærmede sig hytten begyndte hun og kigge rundt. Hun kendte det her sted gjorde hun ikke? Noget virkede bekendt, og hun fik en ubehagelig følelse i maven.

De stoppede op og hun stivnede faktisk. Hun fik øje på hytten, den hytte! Det var det hun, det var her han… Hendes hjerte begyndte at hamre afsted, og hun bemærkede ikke rigtigt at hun blev hevet med om bag et træ og hevet ind til Lector, i hvert fald ikke før det var sket. Hendes blå øjne havde panik malet over dem, men hun rykkede sig ikke, hun sagde ikke noget. Hun knugede bare stoffet fra hans trøje i sin hånd, så meget hendes knoer der i forvejen var blege blev endnu lysere. Hvorfor var de her, hun kunne ikke. Hun måtte væk, hun måtte løbe. Men igen nåede hun ikke og gøre noget før hun var hevet igennem en portal, og stod nu på et værelse, et pigeværelse? Hun kiggede kort rundt, men kunne så genkende duften i huset, det var den det var hytten. Hun hørte ikke hvad han sagde, hun gik bare panisk baglæns, snublede over et eller andet og faldt til gulvet med et lavt bump. Hun trak med det samme benene op til sig, armene blev lagt om dem og hun hev dem panisk ind til sig som hun begyndte og rokke frem og tilbage med hovedet gemt i sine egne arme. ”N-no. N-n-n-no no no no..” om muligt stammede hun endnu mere end før, og hun begyndte og hive panisk efter vejret som panikken spredte sig. Hun rystede febrilsk på hovedet. ”I..I.I-I-I-I… I … c-c-cant-… H-h-h-h-h-h-e w-w-wi-will f-f-fin-fi-find m-m-me.” stammede hun stadig med hovedet godt gemt I sine arme.
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Tirs jan 02, 2018 12:22 pm

Lector fortsatte med at kigge efter det han nu engang havde tænkt sig at stjæle, det var meget vigtigt for ham at han fik fat i det, han anede bare ikke hvor hun havde gemt det. Hun havde sikkert gemt det godt, så han ikke kunne finde det, han var sur over det ja.. Men han kunne i virkeligheden aldrig rigtig være sur på Rosalie, han vidste at havde hun været der lige nu, så havde han allerede undskyldt og ikke tænkt mere på det.. Men hvad hun ikke vidste havde hun jo ikke ondt af, vel?
Han drejede som om da han hørte en eller anden lyd, det var Lily der havde smidt sig på gulvet, han hævede forvirret øjenbrynene, hvorfor hjalp hun ham ikke med at lede efter det han skulle stjæle?
Hun virkede lidt til at være gået i en eller anden trance i stedet, han bevægede sig tættere på hende og gled ned på hug foran hende. Han sendte hende et drillesygt smil, som han opdagede hvad der var galt med hende, det var et panik anfald, og det tog ham.. Utroligt nok.. Ikke lang tid at forbinde punkterne, han vidste hvilken mand Rainier var, og Lily havde fortalt Lector nok efterhånden.
Han beundrede panikken hos hende lidt længere før han skubbede hårdt til hendes arm, bare for at få hendes opmærksomhed. ”Hey.. Rainier Isen't home.. Now help me look” sagde han så bare, ikke specielt sødt. Han rejste sig igen og forlod værelset for at finde badeværelset oven på, han kunne høre en hund gå rundt nederen under, og håbede ikke den kunne komme op af trappen. Han fandt badeværelset og ledte efter det han skulle bruge endnu en gang, til han fandt pillerne der blokerede hans sindsyge, og smed dem i lommen.. Ikke mere af den slags.
Han fandt tilbage til værelset, og lukkede døren bag sig, bare for en sikkerhedskyld, eftersom han ikke ville kunne håndtere den dumme hun lige nu, han endte med at slå den ihjel, og så ville hans venskab til denne familie nok hurtigt være ovre.. Han måtte beherske sig!

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Tors jan 04, 2018 12:20 pm

Lily var som neglet fast til den plads hun sad på. Hun rykkede sig ikke, kiggede ikke op. Hun havde ikke engang bemærket at Lector havde sat sig på hug foran hende, først da han skubbede til hendes arm gik det op for hende. Hun løftede hovedet, kinderne fulde af tårer, og øjnene fyldt med den frygt og panik der flød igennem hende. Hun hørte navnet, det navn og bed sig panisk i læben. Han vidste hvem han var, hun skulle ud, men hun kunne ikke. Han havde også bedt hende om at hjælpe med at lede, men efter hvad? Hun vidste det ikke. Hun hørte ham forlade værelset og kiggede skræmt rundt.

Hun brugte en del tid på at samle sig, hun var nødt til at hjælpe, men med hvad? Hun skulle finde noget. Hun forsøgte og komme op og stå men hendes ben ville ikke, de gav efter under hende og hun faldt til gulvet igen. Hun kiggede på sine hænder der rystede, og hun mærkede alle følelserne fra den dag flyde igennem hende. Det var som om hun oplevede det hele igen. Hun begyndte og kravle i stedet, det kunne hun da. Og selvom hun ikke vidste hvad hun ledte efter, begyndte hun at kigge. Hun kiggede de steder hun kunne nå og var nået til en kommode da hun hørte skridt på gangen. Hun krøb med det samme sammen i hjørnet ved siden af kommoden og gemte sit hoved, forsøgte og blive så lille som mulig. Måske det var Rainier, måske han havde opdaget hende, hvis han havde opdaget hende var det slut. Hun ville ende sit liv der. Hendes lille hjerte hamrede voldsomt imod hendes brystkasse, og det gjorde nærmest ondt. Hun hørte døren lukke, og krøb endnu mere sammen, måske han ikke lagde mærke til hende hvis hun sad helt stille.
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Tirs jan 09, 2018 3:47 am

Hans øjne scannede værelset i det han ledte efter Lily, men hun var der ikke? Eller gemte hun sig? Var hun stukket af? Han gik længere end i værelset som hans øjne gled rundt i et forsøg på at finde hende, og da han gjorde var hun hurtigt henne ved hende. Han gled ned på hug igen, det blev han nød til, højdeforskellen var for meget. ”Miss Akeldama?” sagde han i en forholdsvist blød tone, og forsatte: ”Are you well? You seem a bit off?”
Han rakte en hånd ud og lagde den forsigtigt på hendes knæ og kærtegnede hende venligt. ”You'll be fine, come on, we just need to find you something to eat!” sagde han så og lagde sine arme glide ind under hendes knæ og omkring hendes ryg, før han rejste sig op, nu med Lily i armene. Han forlod Rosalies værelse igen og kom ud på gangen, hvor han begyndte at gå ned af trappen.. Til han hørte hunden.. FUCK..
”Lily.. You need to go take care of the dog now, you properly know the way to Rainiers basement, right? Can you lock the dog in there.. I'll wait here for you..” sagde han så og satte Lily ned på trappen, før han skubbede hende lidt på vej.. Ned og tage sig af hunden!

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Ons jan 10, 2018 2:09 pm

Hun gjorde alt hun kunne for at styre sin vejrtrækning, den var alt for hurtig, og hun frygtede man ville kunne hører hendes hjerte hamre løst i hendes bryst. Hun bemærkede nogen der satte sig på hug foran hende, og hun ryggede sig ikke, hun turde ikke. Hun hørte hans stemme, han virkede afslappet, men hun turde stadig ikke kigge op. Kiggede hun op ville det hele blot blive det mere virkeligt, det ville gøre hun skulle erkende at det virkelig skete. Det var ikke blot en af hendes forfærdelige mareridts som havde huntet hende siden den dag.

Mad? hun kunne ikke spise, det vidste han da godt, men hun nåede ikke og sige mere før hun mærkede at hun blev løftet op fra sin sikre plads bag kommoden. Hun kiggede endeligt op og fik øje på manden der havde fået hende med herind. Han måtte have fundet det han skulle bruge. Hun ville sige noget, sige de skulle komme ud, men hun kunne ikke. KÆLDEREN? Hun spærrede øjnene op og kiggede skræmt på ham som hun blev sat ned på gulvet, og så skubbede han hende på vej. "But.. Mr. Tojstov I.. I... I..." hun burde sige fra, hun burde bare få dem ud i stedet. hun valgte derfor og vende om og løbe tilbage til ham og lagde armene om ham som hun krammede sig ind til ham. "please.. Get me out of here. I-I.. I can't.. I need to get out.. I can't be here. I.." hun begyndte så småt og græde og gemte sit hoved endnu mere ind til ham "please... I-I-I... I'm.. Scared." sagde hun så med sin spinkle rystende stemme der allerede var begyndt og blive påvirket af de tårere der var begyndt og falde.
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Tirs jan 16, 2018 12:40 pm

Hmm? Hvad nu? Han kiggede på hende som hun blot vende om og kom tilbage til ham, hun krammede sig ind til ham, og lidt forvirret lagde han sine arme om hende og holdt hendes lille krop tæt ind til sig. Hun ville ud derfra? Jamen hvorfor? ”Why?” spurgte han forvirret. Selv om han godt vidste hvad der var sket, eller ikke præcis hvad der var sket, men noget i den stil. Det var bare ikke noget der skræmte ham på nogen måde, kun hunden gjorde, så han blev nød til at antage at det også var derfor hun nu panikkede. ”Don't cry my sleeping beauty, it's okay.. I think..” sagde han forsøgende og slap hende med den ene arm for at tørre hendes tørre hendes tåre væk. ”You don't like the dog either?” sagde han stille da hun fortalte hun var bange, han forstod hende godt, det var også en virkelig uhyggelig hund, godt nok havde han set værre, men derfor var Wolfgang stadig ret modbydelig. ”Don't cry, I'm here, I'll keep you safe” lød hans blide tone. Han bukkede sig ned og samlede Lily op i sine arme som han holdt hende tæt ind til sig.. Han fremmanede en portal foran dem som han tog hende med igennem og så var de tilbage i skoven.

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Tors jan 18, 2018 7:36 pm

Hun mærkede hans arme om sig, og det beroligede hende da også en smule, måske han ville få hende ud herfra, hun håbede det inderligt. Hun snøftede et par gange, og fik en smule mere ro på sin gråd. Hun kiggede op på ham, og mærkede hvordan han tørrede en tåre væk. Det var så blidt, så venligt og så forstående, og hun sænkede genert sit blik. For en stund glemte hun lidt om hvor hun var, men kun for få sekunder før virkeligheden igen sneg sig ind på hende, og mindede hende om den panik der stadig lå i hende. Hun vidste ikke helt hvad hun skulle svare da han spurgte om hun var bange for hunden, det var hun vel? Men det var vel mere Rainier hun var bange for, hele huset, det hun vidste foregik i hans kælder. ”I-I… I’m.. s-s-s-s-sca-sca-scared…” fik hun fremstammet, stadig med hovedet trykket imod ham. Hun kunne ikke få mere ud, det var som om en knude strammede i hendes hals og forhindrede hende i at snakke. Hun blinkede et par gange som han løftede hende op, og hun lagde straks armene om hans hals, trykkede sig helt ind til ham, nød den smule tryghed det gav.

Hun havde lukket øjnene og kiggede først op da hun mærkede en kulde imod hendes ben. Hun fjernede hovedet fra hans hals og kiggede rundt, stadig i hans arme, men nu var de da i skoven. En lettelse strømmede igennem hende og hun kiggede op på ham med sine store blå øjne. ”T-Thank you.” sagde hun med en lav stemme som hun tørrede nogle tårer væk fra sine øjne. Hendes gråd var stoppet, men hendes vejrtrækning var selvfølgelig stadig påvirket af den panik der kort inden havde haft kontrol over hendes krop. Men det var tydeligt hun allerede var mere rolig. Det gik op for hende hun stadig var i hans favn og på et splitsekund blev hun helt rør i hovedet. ”I… I… You… Uhmm.. You can.. I can.. walk.. You don’t have to…I mean… I can walk by myself…” forsøgte hun blot og sige, det var ikke ligefrem fordi hun uden videre bare kunne kravle ud af hans arme jo. Men det var nu lidt rart, den varme der kom fra ham gav hende ro, og hun følte sig for første gang i flere uger bare en smule tryg.
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Tors feb 01, 2018 11:25 am

Hytten lå bag ham et sted, så langt var de heller ikke noget væk, han kunne selvfølgelig lave en portal mere nu og få dem tilbage til skolen, hvilket han sikkert burde? Men.. En sideeffekt til hans ret så fantastiske evne, var desværre at han blev en del sulten, når han lavede så mange lige i træk. Hvis ikke han havde været på piller lige nu var han sikker på at mere end en stemme, havde bedt ham om at få noget mad indenbords. ”You're welcome my little princess.. I'll do anything for you!” sagde han i en dejlig blid tone, hans øjne var dog allerede begyndte at mørkne. Han kunne så tydeligt høre hendes hjerte slå, ja han kunne mærke det, dem værende så tæt på hinanden, og det gjorde ham sulten.. Tanken om hvordan det lille forvirrede hjerte slog og slog så hårdt i hendes bryst, pumpede blodet rundt og rundt! Hans tænder løb jo nærmest i vand nu.

”You want me to put you down?” sagde han eftertænksomt til hendes umådelige sexede stammen.. Alt det andet.. Angsten tårene og så videre, rørte ham faktisk ikke særlig meget.. Han vidste det betød at hun var ked af det, eller måske? Noget andet? Men han anede ikke hvordan man reagerede på den slags, han kunne ikke så godt finde ud af at læse folk. Hvis man ville have Lector til noget, så blev man nød til bare at sprøge ham. ”Hmm.. But we should still find some food, right? I'm getting hungry too, you know.. So.. If you could eat anything, in the entire world, what would it be?” spurgte han glad, og begyndte så at gå.. Men ikke mod skolen.. Ikke ud af skoven.. Bare dybere ind i den, ind i mørket hvor solen ikke engang kunne trænge ind.. Hvor stilheden snart lagde sig som en mur omkring dem, og stemningen blev hurtigt.. Mere end bare uhyggelig.

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”


Sidst rettet af Lector Tirs feb 20, 2018 3:47 pm, rettet 1 gang
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Lør feb 03, 2018 10:24 pm

Hun rødmede som han kaldte hende prinsesse, og sagde han ville gøre alt for hende. Hun var slet ikke vandt til det her, vandt til at andre var sådan ved hende. Og slet ikke at de var SÅ tæt på som han var lige nu hvor han bar på hende. Og så spurgte han om hun ville have ham til at sætte hende ned, havde hun ikke været tydelig nok i det hun sagde? Hun burde sige noget, nikke, bare gøre et eller andet, men hun tøvede. Men hun nåede ikke og sige noget, gøre noget, før han igen snakkede. Han snakkede om mad, og nu begyndte han at gå videre ind i skoven, væk fra skolen. Hun bed sig let i læben, hun var stadig hans arme, hendes hjerte hamrede stadig og hun var stadig genert. Faktisk var hun ikke nervøs, hun var ikke bange for ham, han havde ikke gjort hende ondt. Men hun vidste ikke hvad hun skulle svarer ham. Hun havde ikke lyst til noget, det havde hun ikke haft i nogle uger. Hun sænkede derfor blot sit blik "I.. I don't know... I'm ... I'm not... Hungry..." men hendes mave rumlede en gang og afslørrede hende og hun rødmede endnu en gang "Okay... I-I liked those berries.. those you gave me.." dem kunne hun da i det mindste få ned. Det var ikke noget stort eller noget tungt, men han havde spurgt hvis hun kunne vælge frit. Og de bær, det var alt hun kunne komme i tanke om.

Hun kiggede rundt, der var stille. Hun kunne ikke rigtig hører dyrene mere, hvorfor var der så stille? Skoven virkede også mørkere. Hun kiggede op på sin lærer og forsøgte sig endnu en gang. "Uhmm.. I'm... I'm okay now. I can walk on my own... So.. Y-you.. you can put me down.." hendes blå øjne kiggede på manden som lige nu bar hende, hun havde det underligt med at han blev ved med at bærer hende, hvorfor gjorde han det?
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Tirs feb 20, 2018 3:53 pm

Lector skulle lige til at kommentere på det hun sagde, altså da hun ligesom hævdede ikke at være sulten, men han kunne jo tydligt høre hendes mave rumle? Men hun havde vel bemærket det selv også, for snart kom der et andet svar fra hende og han nikkede glad. ”You really don't have any favorites? Personally I loooooooooooooove ice cream! With lots and lots of forsting and sprinkles, I could eat it anywhere at anytime!” grinede han glad som han så hende ind i øjenene igen, altså hun måtte vel have en livret, alle folk havde en livret? Eller i hvert fald noget de bedre kunne lide end så meget andet? Og noget man slet ikke kunne lide? Som for eksempel fisk.. Fisk var det værste overhovedet, det smagte af helveds til, og alle der spiste fisk burde bare falde om og dø!

Han nikkede kort før han langsomt bøjede sig og satte hende så forsigtigt ned på benene igen, da hun havde genvundet sin balance, greb han dog ud og tog hendes hånd, ikke helt klar på faktisk at give slip på hende. Måske også fordi hans naturlige instinkter advarede ham om at give sit bytte adgang til at løbe sin vej? Næh nej, ikke før han var færdig med hende! ”I would ask you home with me, so we could eat ice cream together, but you see.. I live in that house you don't like.. Most of the time anyway.. So that wouldn't do.. Sorry..” sagde han en smule mut og kiggede op igen, som han førte hende gennem skoven tilbage til det sted hvor de havde spist bær tidligere, hvis det virkelig var det hun ville have, så skulle hun da også få det!

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Tors feb 22, 2018 5:24 pm

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle sige, hun havde da favoritter, men I den sidste tid havde de bare ikke virket spændende. Faktisk havde intet virket spændende, hun var ikke sulten, eller det var hun jo så, men hver gang hun forsøgte og spise så endte hun med og kaste op igen. Tankerne om hvad hun havde spist i det hus hjemsøgte hende. Hun nikkede forsigtigt ”I-I… I used too.. But.. Since that day.. I just.. When I eat it… I-I.. I can’t.. Can’t keep it… down..” Hvorfor var det så svært at sige? Men okay hun havde ikke kunne sige det til nogen som helst endnu. Det var også derfor hun bare kiggede væk som hun sagde det, hun følte sig en smule dum.

Hun brugte lidt tid på lige og finde balancen, men sendte ham så et forsigtigt smil. Hun nåede dog ikke og reagere eller sige noget som han blot tog hendes hånd. Hun mærkede varmen i kinderne og kiggede genert ned, men det var bedre end at blive båret på. Hendes lille hjerte bankede dog stadig nervøst, og hun gav hans hånd et forsigtigt klem. ”thank you..” Hun gik med ham og kiggede så forvirret op som han sagde han boede i huset, vent så kendte han… Panik var igen malet over hendes uskyldige ansigt, og de blå øjne flakkede nervøst fra side til side. ”Wait, wait.. So you… Him.. the…” mere nåede hun ikke og sige før hendes ord blev afbrudt af den nærmest maniske latter forlod hende. Det at han havde brugt sin evne tidligere havde sat sine spor, hun bemærkede dog ikke at det skete, men det fik hende til for en stund og glemme hvad det var hun lige havde set. ”Those berries. They… I.. you know.. They really do taste amazing.” sagde hun så blot genert som om det var det hun hele tiden ville have sagt, lykkeligt uvidende om hvad der lige havde været sket med hende.
Tilbage til toppen Go down
Lector
Hjælpeadmin
avatar

Humør : Come play with me, please?
Fag : Underviser i Psykologi og hjælpe lærer i litteratur
Antal indlæg : 338

IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Fre mar 09, 2018 8:49 pm

"Really? What happened that day?" spurgte han nysgerrigt, siden det havde haft så stor indvirkning på hende, kunne det vel ikke være helt kedeligt at høre om? Men så igen, Lectors level af kedeligt, var lidt anderledes i forhold til alle andres. Mange helt u-kedelige ting virkede tit kedeligt for ham, og så igen omvendt, andre voksne på hans alder ville nok ikke syntes sådan om tegnefilm som han gjorde, men han elskede sine tegnefilm og det var noget af det mest u-kedelige man kunne lave jo!
"You're welcome princess!" udbrød han så med ægte glæde i sine øjne, som han sendte hende et kæmpe smil, stadig med hendes hånd i sin førte han hende gennem skoven og hen til busken de før havde været ved.

Han bemærkede dog igen at hun gik lidt i stå? Det var virkelig mærkeligt altså, hvad var der nu galt? "Him who?" spurgte han roligt som han prøvede at sætte det sammen i sit hovede, men hvis det var noget Lector ikke var så var det detektiv! Og noget så simpelt som at sætte de her punkter sammen, det kunne han bare ikke finde ud af! "Me?" spurgte han så lidt efter, han var da i hvert fald en: 'him'.
han rystede kort på hovedet som hun grinte manisk til ham, og han gengældte det automatisk med et lige så 'galt' grin, før han førte hende helt hen til busken. Han begyndte at plukke bærerne og slap derfor hendes hånd, efter han havde samlet en lille håndfuld, som i hans hånd var lille, men da han førte bærerne over i hendes hånd, måtte hun bruge begge hænder til at holde dem med.
"I know.. Open up.." sagde han roligt, uden en eneste seksuel hentydning! Han tog et bær fra hendes hænder og førte den op til hendes mund, som han ventede på hun ville åbne munden så han kunne føre bærret ind mellem hendes læber, helt uden at bryde øjenkontakten.

_________________


“Some are born mad, some achieve madness, and some have madness thrust upon 'em.”
Tilbage til toppen Go down
Vis brugerens profil
Gæst
Gæst



IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   Lør mar 17, 2018 10:27 am

Hun tøvede som han spurgte hvad der var sket den dag, skulle hun fortælle ham det? Kunne hun fortælle ham det? Hun havde ikke snakket med nogen om det, hun havde ikke turde, men måske var Lector den rigtige. Hun bed sig selv i læben, ja faktisk tyggede hun lidt på den, og så traf hun et valg. ”He gave me food.. But… the food.. I didn’t know.. If I knew I wouldn’t… I would never have eaten it..” Hun mærkede kvalmen som pressede sig på og holdt sig for munden, og I samme øjeblik blev hun sat ned på Jorden og hun var lykkelig for og kunne mærke jorden solidt under sine fødder igen, det hjalp på kvalmen.

Hun havde allerede glemt det hun var ved og sige, faktisk havde hun glemt at Lector havde fortalt han boede i det samme hus. Hun sendte ham blot et genert smil. Hun holdt hænderne ud og stod nu med hænderne fulde af bær, og hun kunne ikke selv spise dem, selvom hun gerne ville. Hun stod og overvejede hvad hun skulle gøre, men nåede ikke og tænke længe før han tog et bær og førte det op til hendes mund. Varmen ramte hendes kinder som blev rosa røde, og hun åbnede munden som han bad om og inden længe mærkede hun den søde smag på hendes tunge som bærret ramte den. Hun brød ikke øjenkontakten, men det var tydeligt og se hun var genert, hvis man da kunne forstå andres følelser. Og nu stod hun der, hænderne fulde af bær, røde kinder, alt imens de blå øjne kiggede på den høje flotte mand foran hende som var hendes lærer. Hendes hjerte sprang et slag over som det febrilsk forsøgte og følge med, hun kunne mærke hvordan det hamrede i hendes bryst og hun sendte ham et genert smil. ”Uhmm how.. I mean…” Hun bed sig selv i læben som hun forsøgte og kontrollere sin stammen hvilket på det tidspunkt var umuligt. Den måde han kiggede på hende på, hun kunne slet ikke tage det. ”h-h-how d-did you find.. the berries t-that i-i-is” fik hun så endelig sagt.


Tilbage til toppen Go down
Sponsored content




IndlægEmne: Re: Are you my prince charming? - Lector   

Tilbage til toppen Go down
 
Are you my prince charming? - Lector
Tilbage til toppen 
Side 1 af 1

Permissions in this forum:Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Athena :: Athena indendørs :: Storsalen :: Universal rum-
Gå til: